Kommentarer fra SaLouis


7 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Jeg holder af jord
De higer og søger ;)

Jeg er meget fornøjet over dette kærlighedsdigt! Især har du en behagelig sprogrytme så man fuldstændigt ubekymret glider fra den ene ende af digtet til den anden, som rødder der slynger sig i jorden. Flot!
7 år siden
7 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Når vi tror at vi ved
Jeg forstår, jeg genkender ihvertfald en masse. Det er en vigtig ting, du har fat i, at man tillægger udtryk for meget værdi, og tror, at dem, der ikke udtrykker sig, ikke har et indre liv.
7 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Egofobi
Svarkommentar
Tak for de søde ord!
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Egofobi
Svarkommentar
Hej Kenneth,

Forvirringen her er semi-total, men så får jeg da reflekteret over min tekst igen. Jeg har svært ved at forstå hvad den indledende gadagung-remse skal betyde - det lyder imponerende, her kommer du. Manglende syntaks slører budskabet, som om jeg helst ikke skal kunne forstå det. Hvem hvad hvor har intet jeg, intet mål, ingen holdning? Og hvem har bedt om det?

Jeg tvivler på nogen nogensinde bliver voksen med opgaven lyrik - vi må vel alle famle lidt i blinde. Man bliver ihvertfald ikke voksen på kommando.

Find et mål og følg det? Savner du, at mit digt har et mål? Er det kriteriet for god lyrik?

Hvis du vil videre i livet anbefaler jeg en god livstilscoach.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Glasset
Svarkommentar
Dejligt, at du har været fascineret af mit digt. Jeg tilstræber virkelig at overlade så meget som muligt til fantasien, men nogen pointer sniger sig jo ud.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Glasset
Svarkommentar
Perspektiv er helt sikkert en faktor her. Både cola og latte har hver deres fordele. Og mojito.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Egofobi
Svarkommentar
Hej Tue,

Mange tak for din kommentar! Dejligt, at du har gjort dig så nøje overvejelser, det er rart at vide, at nogen har villet afsætte så meget tid til at gennemgå noget jeg har lavet. Det er ikke for at afvise din kritik, for jeg sætter rigtig meget pris på den, men jeg har faktisk tilstræbt en vis ubehag og modstand i selve læsningsoplevelsen. Digtets stemme er temmeligt uafklaret, og det synes jeg afspejler sig godt i de rablende, forpustede sætninger. Du har helt ret, de er ulidelige at læse - og det er meningen ;) Tusind tak, for at du lagde mærke til mit digt.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Egofobi
Svarkommentar
Hov, kom til at sende svaret som brev. Tak for input, jeg er altid glad hvis jeg kan undgå en kliché, så det vil jeg tage til mig.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Egofobi
Svarkommentar
Kan du uddybe, hvad du mener? Søgt i forhold til hvad?
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Poetisk patetisk
Jeg er også glad for din titel, men må erklære mig enig i, at less is more. Men du har smukke formuleringer, som ofte kan stå alene uden adjektiver, fx behøver sløjfen ikke være flot for at vi forstår, at noget slemt pakkes smukt ind. Det "flot" behøver du egentlig ikke "servere" for os. Show, don't tell =)
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Banan-date
Læser absolut ingen humor, det kræver vidst mere fantasi end normalt. Det er nærmere tragisk og råt. Jeg synes det fungerer godt, at du fremstiller det i fragmenter, som på en måde hænger sammen narrativt, men hvor man alligevel må undres over, hvad der egentlig foregår. Jeg nyder når jeg ikke helt løser gåden, så har digteren gjort sig umage =)
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Glasset
Svarkommentar
Hej Gry!

Det er da en skam ikke at lægge symbolik i alting! Især når man skal læse et digt ;) Jeg synes det er en interessant læsning, du er kommet frem til. Det er helt sikkert rigtigt at vi har at gøre med utilfredsstillende indhold i "noget" som vi så bare kan ændre. Men er det så det, man elskede til at begynde med?
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Sådan en trimmer der kan holde strøm længe
Hvorfor er det skidehamrende sjovt, at en galning løber rundt i skoven og barberer dyr, så de dør af kulde? Fordi vi lever i en kynisk tid, og vi har kun det sjov, vi selv laver. Finder man ingen mening i tilværelsen kan man passende skabe den selv - det gøres nemt med en trimmer, et bilbatteri og nogle stropper. Jeg ved ikke lige, hvad mit vås går ud på, men jeg fornemmer en stemme af alvor under humoren, eller i humoren.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om dine taleprægede elementer. Det er altså ikke for at banke en død hest, men der er noget ved talesprog som er superskrøbeligt. Enten kan det ødelægge et digt, ellers kan det være det perfekte krydderi. Jeg tænker på "sådan en video", "det er ret fedt" og alle de der "du"-bemærkninger, der får det til at lyde som om, digtets jeg taler med naboen over hækken (mens de døde dyr ligger spredt omkring). Jeg tror faktisk, at de fungerer rimeligt godt, fordi du netop får skabt den der underlige samtalesituation, eller noget der minder om en vanvittig replik fra et teaterstykke. Så egentlig må konklusionen være, at jeg ikke har et problem med det, og jeg ved derfor ikke helt, om der er mening i, at jeg bringer det op. Måske skal mit budskab være, at jeg synes det er fedt, hvis du bruger det bevidst.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Et Hul i Baghaven
Alt det polemik med de 6 kilometer ... jeg synes faktisk det er vidunderligt med en så absurd præcis information. Det er jo et godt eksempel på selve digtets omdrejningspunkt: det omsonste forsøg på at distrahere sig fra bevidstheden om en tomhed i "noget" (som kan være parforholdet eller simpelthen tilværelsen). De 6 km. er fuldstændigt ligegyldige, ligesom de materielle ting, der ikke kan udfylde tomrummet. I like it!
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Barn På Tredje
Meget eksplicit, der er jo intet overladt til fantasien her, og det gør i og for sig ikke så meget. Jeg elsker når jeg bliver bekræftet i, at det ikke kun er mig, der savner at være barn.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Stjernevallis vuliseres
Jeg fatter simpelthen ikke, at den her tekst ikke har nogen kommentarer. Din novelle er fuldstændigt vidunderlig absurd, og det kræver faktisk virkelig en højtudviklet fantasi at holde det realistiske på sikker afstand af sit ubesmittede surrealistiske projekt. Jeg elsker hvordan der midt i den næsten kyniske absurditet opstår en poetisk, idyllisk stund med den lille fugl, som så brutalt afbrydes af pigens død, og den lækre forvirring og ubehaget er genoprettet. Jeg er kæmpestor fan og bøjer mig dybt i støvet.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Af mine hænder
Smukt sprog! Jeg er glad for dine specielle sammensætninger, "baksevinger" og "skæbnevinde". Dit digt er meget potent og personligt, det er virkelig som et fint udskåret møbel med snirkler man kan undersøge i evigheder.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
To mænd græder
Kathrine, det her digt er vildt. Jeg havde ikke set din dato-kommentar, og var straks ude i noget med et barn som lærer om verdens nuancer og uforudsigeligheder. Mænd kan græde selvom de har søde koner, der skænker kaffe! Haha, men altså det viser bare dybden i dit udtryk, det kan mere end det umiddelbare. Kontrasten mellem noget så jordnært som kaffe og så selve friheden er smuk og banal og højstemt på samme tid. Flot!
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Kalkun
Hej Katrine - superfedt digt, med lige dele humor og væmmelse, som du formår at overføre! Jeg ved ikke lige, hvem der har inspireret til denne betragtning, og om du overhovedet taler om en bestemt person, men det får man ihvertfald en fornemmelse af, at du gør. Det er især dit sprog, der uden at være direkte negativt, alligevel tegner et helt klart billede af din holdning til dette her menneskefugledyr. Meget skarpt og bidende sjovt, hvordan du evner at disse så poetisk og raffineret.
8 år siden
8 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Fed løgn?
Smukt. Som at læse om mig selv =) At holde den pæne, glade maske oppe er ikke altid let, og ofte er dem, som ikke tåler den mørke side, ikke værd at samle på.
8 år siden
9 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Hvis bare...
Rigtig flot og følsomt. Det må være hårdt at håndtere dårlig selvtillid hos andre, men man er mere værdifuld for den person, end man tror.
9 år siden
9 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
På Storetorv
Spændende billede, du har skabt her. For det er nærmest som om, der er tale om billede snarere end handling eller mening. Og det er ret flot og udtryksfuldt. Jeg kan godt lide kontrasten mellem den naturlige fødsel og så byscenariet - det er lidt underligt, men det kendetegner jo god skrivekunst, at man får noget at tænke over ;)
9 år siden
9 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Lyskygger
En bevægende tekst, der for mig synes at handle om minder og gammel smerte, som man må leve med. Især i forbindelse med de ånder, som der må "leves med". Meget smukt og på en måde uhyggeligt - jeg kan ikke helt beskrive hvordan. Det er bare som om, der på samme tid er en stemning af glæde ved fortiden og fortrydelse.
9 år siden
9 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Smukke mennesker
Superflot! Jeg beundrer virkeligt din evne til at observere og fortolke omstændighederne for derefter at udtrykke dig så poetisk. Meget inspirerende =)
9 år siden
9 år siden
Sara Louise Larsen (SaLouis)
Det ender altid sådan..
Virkelig flot, underligt humoristisk og på samme tid meget alvorlig tekst. Frikadeller og død i samme digt? Meget virkningsfuldt. Du forstår at fange læserens opmærksomhed. Jeg tænkte med det samme, at dit digt nærmest var indbegrebet af postmodernismen, især med temaer som ligegyldighed og meningsløshed. Disse emner kan, for mig, ofte blive misbrugt og på en måde er det "nemme" emner at skrive om. Men dit digt er på ingen måde et misbrug eller simpelt. Meget flot!
9 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

142Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
133Hawraa Ghaieb (Hawraa)
110Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
97David Hansen (David H)
90Ulla Hexibru (heksemutter)
88Niels Cenius (Snowlion)
50Emil Hjort
38Cecilie Hansen (ciliehansen)
37Mette Boe Christensen (MollyTrine)
31Ansu Orheim (AnsuLa)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
27Inge Erhard (Inghard)
26Poul Erik Pedersen (Poulerik)
25Camilla Diedrich (PoemsbyC)
25Hans Ib Noe Hansen
23Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
21Ida Petersen (Drømmedigteren)
21Christina Harritz (Anniina)
18Sys Høj (Forårsglad)
17Maïa Westh (MaiiaW)
17Pia Hansen
17Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
15Mille Millet (Mille Mille)
14Ida Pedersen (Anita A)
14Jytte Irene Møller (Grammy)
13Nazanin Madjd (Nazanin)
13Sune Yttesen (tuttimanse)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

101Hawraa Ghaieb (Hawraa)
99Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
81Ulla Hexibru (heksemutter)
74Camilla Diedrich (PoemsbyC)
68Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
55Cecilie Hansen (ciliehansen)
55David Hansen (David H)
53Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
51Christina Harritz (Anniina)
49Niels Cenius (Snowlion)
48Mette Boe Christensen (MollyTrine)
40Hans Ib Noe Hansen
39Jytte Irene Møller (Grammy)
36Poul Erik Pedersen (Poulerik)
35Ida Petersen (Drømmedigteren)
32Nazanin Madjd (Nazanin)
29Anna Andersen (Anna-Sara)
28Sys Høj (Forårsglad)
27Jeshua Fink (DigitalKitsch)
26Ansu Orheim (AnsuLa)
26Mille Millet (Mille Mille)
24Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
23Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
22Emil Hjort
21Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
16Nik Knudsen (LangtfraIngenting)
16Inge Erhard (Inghard)
14Maria Louise S. Jensen (mlsj)
13Sarah Riber (Riber)
13Maïa Westh (MaiiaW)