Jeg forstår, jeg genkender ihvertfald en masse. Det er en vigtig ting, du har fat i, at man tillægger udtryk for meget værdi, og tror, at dem, der ikke udtrykker sig, ikke har et indre liv.

Jeg er også glad for din titel, men må erklære mig enig i, at less is more. Men du har smukke formuleringer, som ofte kan stå alene uden adjektiver, fx behøver sløjfen ikke være flot for at vi forstår, at noget slemt pakkes smukt ind. Det "flot" behøver du egentlig ikke "servere" for os. Show, don't tell =)

Læser absolut ingen humor, det kræver vidst mere fantasi end normalt. Det er nærmere tragisk og råt. Jeg synes det fungerer godt, at du fremstiller det i fragmenter, som på en måde hænger sammen narrativt, men hvor man alligevel må undres over, hvad der egentlig foregår. Jeg nyder når jeg ikke helt løser gåden, så har digteren gjort sig umage =)

Hvorfor er det skidehamrende sjovt, at en galning løber rundt i skoven og barberer dyr, så de dør af kulde? Fordi vi lever i en kynisk tid, og vi har kun det sjov, vi selv laver. Finder man ingen mening i tilværelsen kan man passende skabe den selv - det gøres nemt med en trimmer, et bilbatteri og nogle stropper. Jeg ved ikke lige, hvad mit vås går ud på, men jeg fornemmer en stemme af alvor under humoren, eller i humoren.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om dine taleprægede elementer. Det er altså ikke for at banke en død hest, men der er noget ved talesprog som er superskrøbeligt. Enten kan det ødelægge et digt, ellers kan det være det perfekte krydderi. Jeg tænker på "sådan en video", "det er ret fedt" og alle de der "du"-bemærkninger, der får det til at lyde som om, digtets jeg taler med naboen over hækken (mens de døde dyr ligger spredt omkring). Jeg tror faktisk, at de fungerer rimeligt godt, fordi du netop får skabt den der underlige samtalesituation, eller noget der minder om en vanvittig replik fra et teaterstykke. Så egentlig må konklusionen være, at jeg ikke har et problem med det, og jeg ved derfor ikke helt, om der er mening i, at jeg bringer det op. Måske skal mit budskab være, at jeg synes det er fedt, hvis du bruger det bevidst.

Alt det polemik med de 6 kilometer ... jeg synes faktisk det er vidunderligt med en så absurd præcis information. Det er jo et godt eksempel på selve digtets omdrejningspunkt: det omsonste forsøg på at distrahere sig fra bevidstheden om en tomhed i "noget" (som kan være parforholdet eller simpelthen tilværelsen). De 6 km. er fuldstændigt ligegyldige, ligesom de materielle ting, der ikke kan udfylde tomrummet. I like it!

Meget eksplicit, der er jo intet overladt til fantasien her, og det gør i og for sig ikke så meget. Jeg elsker når jeg bliver bekræftet i, at det ikke kun er mig, der savner at være barn.

Jeg fatter simpelthen ikke, at den her tekst ikke har nogen kommentarer. Din novelle er fuldstændigt vidunderlig absurd, og det kræver faktisk virkelig en højtudviklet fantasi at holde det realistiske på sikker afstand af sit ubesmittede surrealistiske projekt. Jeg elsker hvordan der midt i den næsten kyniske absurditet opstår en poetisk, idyllisk stund med den lille fugl, som så brutalt afbrydes af pigens død, og den lækre forvirring og ubehaget er genoprettet. Jeg er kæmpestor fan og bøjer mig dybt i støvet.

Smukt sprog! Jeg er glad for dine specielle sammensætninger, "baksevinger" og "skæbnevinde". Dit digt er meget potent og personligt, det er virkelig som et fint udskåret møbel med snirkler man kan undersøge i evigheder.

Kathrine, det her digt er vildt. Jeg havde ikke set din dato-kommentar, og var straks ude i noget med et barn som lærer om verdens nuancer og uforudsigeligheder. Mænd kan græde selvom de har søde koner, der skænker kaffe! Haha, men altså det viser bare dybden i dit udtryk, det kan mere end det umiddelbare. Kontrasten mellem noget så jordnært som kaffe og så selve friheden er smuk og banal og højstemt på samme tid. Flot!

Hej Katrine - superfedt digt, med lige dele humor og væmmelse, som du formår at overføre! Jeg ved ikke lige, hvem der har inspireret til denne betragtning, og om du overhovedet taler om en bestemt person, men det får man ihvertfald en fornemmelse af, at du gør. Det er især dit sprog, der uden at være direkte negativt, alligevel tegner et helt klart billede af din holdning til dette her menneskefugledyr. Meget skarpt og bidende sjovt, hvordan du evner at disse så poetisk og raffineret.

Smukt. Som at læse om mig selv =) At holde den pæne, glade maske oppe er ikke altid let, og ofte er dem, som ikke tåler den mørke side, ikke værd at samle på.

Rigtig flot og følsomt. Det må være hårdt at håndtere dårlig selvtillid hos andre, men man er mere værdifuld for den person, end man tror.

Spændende billede, du har skabt her. For det er nærmest som om, der er tale om billede snarere end handling eller mening. Og det er ret flot og udtryksfuldt. Jeg kan godt lide kontrasten mellem den naturlige fødsel og så byscenariet - det er lidt underligt, men det kendetegner jo god skrivekunst, at man får noget at tænke over ;)

En bevægende tekst, der for mig synes at handle om minder og gammel smerte, som man må leve med. Især i forbindelse med de ånder, som der må "leves med". Meget smukt og på en måde uhyggeligt - jeg kan ikke helt beskrive hvordan. Det er bare som om, der på samme tid er en stemning af glæde ved fortiden og fortrydelse.

Superflot! Jeg beundrer virkeligt din evne til at observere og fortolke omstændighederne for derefter at udtrykke dig så poetisk. Meget inspirerende =)

Virkelig flot, underligt humoristisk og på samme tid meget alvorlig tekst. Frikadeller og død i samme digt? Meget virkningsfuldt. Du forstår at fange læserens opmærksomhed. Jeg tænkte med det samme, at dit digt nærmest var indbegrebet af postmodernismen, især med temaer som ligegyldighed og meningsløshed. Disse emner kan, for mig, ofte blive misbrugt og på en måde er det "nemme" emner at skrive om. Men dit digt er på ingen måde et misbrug eller simpelt. Meget flot!