Jeg føler lidt at jeg burde give en eller anden form for kritik, og ikke kun ros, men det er altså lidt svært.

Jeg føler at du har skrevet om mig.
Den med havregrøden, jeg grinte. Og blev helt lettet da de morbide tanker kom på bordet, jeg har dem selv, vil godt nok ikke dele, men de er der.

Det er lidt fesent at bringe alder på banen, men jeg bliver glad for når yngre (end mig) mennesker reflekterer mere over livet end medierne giver udtryk for.

Undskyld mig, mens jeg lige bliver helt deprimeret over mangel på kærlighedsliv. Meget rørende. Digte er ikke lige min boldgade (eller favorit) men jeg kan godt lide at det er specifikt, men ikke specifikt nok til at jeg ikke godt kunne tage min drømmemand og proppe ham ind i digtet.

Og ja, jeg er i gang med at læse alle dine tekster - næsten :)

"Jeg tror det skyldes at vi aldrig er tilfredse og vi ligger hele vores fokus punkt på hvordan vi hele tiden kan blive bedre."

Enig, og alligevel ikke. Det største problem er at vi ikke elsker os selv. Det kan der jo så være mange grunde til og jeg synes, ud fra min erfaring at du har fat i alle de rigtige ting, men at der mangler en meget essentiel - vi lever i fremtiden. Ikke i nuet. Og det er uanset om man gerne vil præstere bedre, have hvidere tænder eller hvad der ellers findes af ting. Vi kan ikke finde ud af bare at være i os selv, og modarbejder livet.

Flot skrevet, i øvrigt :)