Rettelse:
Øjnenes reflektion” så rammende for digtet øvrige elementer at “se” som jeg ser et “er” i alle sammenhæge

“Øjnenes reflektion” så rammende for digtet øvrige elementer at “se” x Thumps up

Især sidste del: "ER I ØJEBLIKKET MED DIG
DET ENESTE DER BETYDER NOGET FOR MIG".

Er det statement i sig selv, der siger mig mest.
For det er så rigtigt :)
Mit liv uden hende er intet liv.

D

En bekræftelse af, at de barske ting man læser, ofte er dem, som rør en mest. Meget dragende.

Fin tekst. Det er et fint billede af en lidt flyvsk hovedperson, og jeg får lyst til at læse mere.
godt gået :)

Rigtig fangende titel og meget stærk metafor. rigtig godt skrevet og meget meget sigende tekst. Det er virkelig godt

Meget hårdt og meget sigende. Hold da op

Hej Adam Blistiat. Per Nilen her! Har læst dit ultrakorte stykke om den mekaniske krop, og mit umiddelbare indtryk er at du har en vis evne til at opleve, føle og fornemme---Hvilket jo er den første forudsætning for overhovedet at kunne beskrive noget. Det er stærke sager! Sjælen græder. Græder videre i det fortrængte. Spærrer sig selv inde. Skriger og smuldrer. Der er mange gode visualiseringer i disse korte sætninger og den abrupte rytme den fremkalder. Man får lidt fornemmelsen af en gal hest Lidt af en kunst at skildre en sådan malstrøm af følelser og fornemmelser på bare tolv linjer.

Men du slipper godt fra det! Her er virkelig en desperation der smitter videre til den ukendte læser. Hvad jeg kan kritisere er måske, at din prosa kan virke så temmelig patetisk. Hvilket ikke er unormalt for en der øver sig, som du selv skriver. Man skal passe på det patetiske ikke tager over i en sådan grad, at det ender i det ulæseligt forfærdelige. Som en i øvrigt talentfuld forfatter engang beskrev sine første digte. Tilbageholdt åndedræt og underspillede meninger skal der også være plads til. Hvis du ikke allerede skriver dagbog ,så kom endelig i gang med det. Jeg har selv skrevet dagbog i næsten tredive år, men kom desværre sent i gang. Der er meget god skriveøvelse i den almindelige hverdags dramaer.


Med alle hilsner.


Per Nilen.

Hårde kontante ord om et helt ubegribeligt traume pyha.

RIgtig fin tekst med nogle stærke indtryk.

Meget flot digt. Voldsomt og dragende.

Jeg synes det er ret fedt, men er dog ikke så vild med "gentagelserne" som fx "Min underlæbe er blodig. Den bløder. Bløder ud på dit rigmandstæppe...". Men det er måske også bare mig. Ellers er det en rigtig fin tekst.

"Ingen ved at min sjæl græder. Skriger og smuldrer. At den forsvinder mere og mere og tilbage er kun... En maskine."

Fantastisk metafor.

Som en der ikke bor i København, minder det her mig utrolig meget om København ;-)