3 år siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik)
SkovenFlot og indholdsrigt digt om det dilemma, mange mennesker står i, når alt det der skal gøres i det daglige bliver for meget, når man ikke kan rumme mere information og kommunikation. Jeg søger selv ud i skoven, hvor jeg samler svampe og dagligdagen bliver fjern. Da jeg var helt ung arbejdede jeg i skoven og når jeg havde fri søgte jeg ud i naturen for at blive fri for mennesker efter folkeskolens helvede. sådan er det ikke mere - heldigvis. Dit digt beskriver kort og flot dette dilemma imellem natur og kultur, hvor vi opretholder tilstande, som er unaturlige og farlige for klodens fine balance; men natur og kultur er samtidig så afhængige af hinanden. 3 år siden |
3 år siden
 | Adam Shiwani (Imran B)
Skoven
Svarkommentar Mange tak for din dybdegående kommentar som jeg sætter stor pris på. Jeg er netop indtrådt i det her online skrive-univers og er blevet overrasket over hvor meget (dét som jeg betragter som) ægthed der faktisk florerer herinde. Med din kommentar fik det bægeret til at flyde over, på den fede måde ;) og jeg var nødt til at få det sagt.
Skoven er noget jeg skrev under en gåtur på en skovsti, jeg har passeret cirka tyve gange henover de sidste tre måneder. Den er overordnet set et udtryk for den tvivl der opstår i at søge noget nyt vs. flygte fra det gamle. Kan jeg lide duften i skoven eller hader jeg lugten af byen? Kan jeg lide fuglenes sang eller er jeg træt af menneskernes jammer? og måske bruddet med ideologien om at det første er bedre end det andet.
Da jeg begyndte at finde ro i naturen, føltes det i begyndelsen som en form for flugt - der var øjeblikke med snert af ’selvtvang’ i forsøget på at nyde omgivelserne.
Langsomt ændrede dette sig og i dag kan skoven og mine sanser i samarbejde kreere nogle vilde oplevelser. Jeg kan synes at have gjort skoven til et fænomen for at kunne nyde og holde af den, måske fordi jeg endnu ikke har lært at mestre meget andet og måske fordi det menneskeskabte simpelthen har sat for dybe spor. Denne nydelse samt tvivl og ærgrelse - ofte på samme tid- ønskede jeg at putte ned i dette digt. Dét som du skriver mht. transformation, giver altovervejende mening. Observation af nuet er svar eller løsning i de fleste sammenhænge, og jeg er først nu for alvor ved at lære og forstå hvad det egentligt vil sige. Tak for dine henvisninger, som jeg vil se nærmere på ved næste lejlighed.
Endnu en gang tak for din interesse og feedback. 3 år siden |
3 år siden
 | Prem
SkovenHej Adam,
tak for at dele et dejligt tvetydigt og velkonstrueret digt, der både er kort og langt, og ikke sådan lige at blive klog på - på den fede måde ;)
Jeg læser i 'Skoven' både en nyopdagelse og en genkendelse, både en oase og et fatamorgana; at fortælleren har det menneskeskabte som fortid, i nutid er i naturen, forelsket og absorberet i naturens tilsyneladende altruisme, men som samtidig er ved at gøre nutiden til fortid/fremtid, er ved at gøre naturen menneskeskabt, er ved at forvandle kærligheden til had. Ifølge poeten og filosoffen Jiddu Krishnamurti, som jeg læser ham, er enhver transformation ikke radikal forandring, da den pr. definition bygger på fortid, som et hus bygget af fortidens mursten, som et menneske der ser nutiden gennem for-fremtidens briller. Radikal forandring sker måske først i observation af nuet, i nuet, hvilket intet menneskeskabt, ingen ord, intet sprog, ingen følelse, intet, kan beskrive.
'Sandheden er et stiløst land' sagde K i 1929 (nedenstående link), og brugte derefter årene frem til sin død i 1986 på, sammen med medstuderende uden lærere, at stille spørgsmål om alt og intet, om kærlighed og had, lissom du gør her, sokratisk spørgende. Om mennesket har en selvdestruktiv fejlkonstruktion er efterhånden rigeligt besvaret, men det har også naturen, er naturen. Er altruisme. ER kærlighed/had (det danske ord 'lidenskab' er helt forfærdeligt - gudskelov er 'passion' vist også på vej ind i dk-sproget, og netop kærlighed/had aktiverer mange af de samme centre i hjernen (som jeg har forstået det), er en del af samme energi; passion).
Uanset om det er forelskelse eller foragt, plus eller minus, er regnestykket det samme: Nelson Mandela; “People must learn to hate, and if they can learn to hate, they can be taught to love, for love comes more naturally to the human heart than its opposite... Man's goodness is a flame that can be hidden but never extinguished.”
Jeg glæder mig til at læse mere fra dig, hvis du siden her privilegerer. Tak for 'Skoven'.
Mvh Ansu
PS: (musik 2-3 min) Cyclonious - Never lose your Passion; https://www.youtube.com/watch?v=wVtlv6GhOX0
J. Krishnamurti, tale fra år 1929; https://jkrishnamurti.org/about-dissolution-speech 3 år siden |