1 år, 4 måneder siden
 | Jens Müller Hasle (Bullensohn)
En blokadeKære alle
Der er ikke noget, der reelt hedder 'skriveblokade'. Når man oplever et sådant fænomen, er det udtryk for angst og skam. Angsten rammer os, fordi der er uanede muligheder mht. skriblerierne - se det som en gave i stedet! skammen rammer os, da vi eksistentielt set er kastet ind i en verden, hvor vi skal forholde os til os selv som subjekter, men også til vores medmennesker som subjekter. Der hviler således altid et 'blik' på os og det føler vi og vi vil derfor nødigt fejle. 'Helvede er de andre' sagde Sartre og det har han nok ret i et stykke af vejen. Angsten kan vi deale med, skammen er mere vanskelig og især i disse dage, hvor de sociale medier fylder uendeligt meget. Så længe man er klar over disse sager, er man allerede nået et stykke, da det giver rum til refleksion (og selvrefleksion).
Kh. B 1 år, 4 måneder siden |
2 år siden
| Aksel Bak (asgerbd)
Ansvar
Svarkommentar Nemlig! Der er ikke rigtigt nogen god vej udenom lidt løsrivelse. 2 år siden |
2 år siden
 | Maria Louise S. Jensen (mlsj)
AnsvarLøsrive fra vores forældre kommer på alle, mulige måde.
En fanvolskhed, det skal de gamle ikke besteme, men det lære med affaring at hun alligevel hade rar.. 2 år siden |
2 år siden
| Aksel Bak (asgerbd)
Ansvar
Svarkommentar Ja, det må være det eneste rigtige at gøre 2 år siden |
2 år siden
 | Rud Stenfisker (Stenfisker)
AnsvarPraktisk rådgivning uden honorar:
Nyd kun den kvindelige omsorg, mor, kæreste, kone, datter ... Det er et privilegie ... Og giv bare noget tilbage ...
:-) Rud 2 år siden |
2 år siden
| Aksel Bak (asgerbd)
En blokade
Svarkommentar Tak:)) 2 år siden |
2 år siden
| Aksel Bak (asgerbd)
En blokade
Svarkommentar Kunne ikke være mere enig! Det er nøjagtigt sådan jeg har haft - og til tider stadig har - det. Tak for kommentaren. 2 år siden |
2 år siden
 | Louise Amkær (Anlou)
En blokadeDen sidder lige i skabet i forhold til følelsen af skam og tvivl ved at skrive.
/Louise 2 år siden |
2 år siden
 | Sarah Birkø (Depoche)
En blokadeEt alt for genkendeligt emne. Jeg læser det som, at man til tider og alt for ofte er sin egen værste kritiker. Har selv ventet for længe med at lukke op for mine digte, af “frygt” for det store nej, og bildt mig selv ind jeg ikke skrev godt nok og ikke som andre.
Tak for at dele og fordi jeg måtte læse dit fine digt 2 år siden |
2 år siden
| Aksel Bak (asgerbd)
En blokade
Svarkommentar Mange tak! Det er - heldigvis - et halvgammelt digt, og jeg har fået skrevet nogle stykker siden. Det kræver til tider lidt overvindelse, men jeg fortsætter! 2 år siden |
2 år siden
 | Nicolas Jessen
En blokadeDet er ikke nogen skam at have skriveblokering. Det ikke at kunne skrive er blot at være som de 99.99 procent andre i befolkningen, og det er ikke nogen skam. Nogle gange kan man skrive, andre gange kan man ikke (Og så er der alle dem, der aldrig kan, men som gør det alligevel). Frygten er blot, at man aldrig kommer til at kunne skrive igen, og hvilken skade er da sket? - ingen. Vi oplever det alle, men en skam bør det ikke være.
mvh Nicolas 2 år siden |
2 år siden
 | Katja Jørgensen (Anonymousi)
En blokadeSikke en fin formulering af et alt for genkendeligt emne. Skriveblokader vil jeg vove påstå er uundgåelige, af enten den ene eller den anden grund. Men lad ikke blokaden slå dig ud. Fat mod og tro på dig selv - tro på dine ord, så skal du nok komme langt. Med så få linjer, får du forklaret så meget. Fortsæt endelig.
Tak for at give mulighed, for at læse med 2 år siden |