Hej Amalie

Jeg holder af din måde at formidle sproget på, så det bliver meget overkommeligt og flydende, selvom du er meget beskrivende. Det i sig selv er en fornøjelse ved din novelle.

Titlen er "Den sidste sommerferie", hvilket jeg tror er meget sigende i forhold til historien. Du inddrager nogle ting i din historie, som jeg tror, er vigtige at fokusere på. Først og fremmest finder hovedpersonen i starten en død plante på sit værelse. Hun spørger Rita, om den kan reddes, og det er tydeligt, hun ikke synes, det er tilfældet. Allerede her får jeg en fornemmelse af, at der er noget ubehageligt undervejs. Jeg ser det som din måde at forklare Rita og Lars' anspændte forhold til hinanden, hvilket vi senere får bekræftet, er der. Rita forsøger dog at gøre noget ved det, og som kompensation for den døde potteplante, planter hun et helt nyt bed. Det er dog imidlertid ikke et projekt, Lars er med på at passe - hvilket ikke er specielt heldigt. Hvordan det går med beddet, får vi ikke svar på, men eftersom din novelle hedder "Den sidste sommerferie" kan jeg have en formodning om, at det kun ender ud som potteplanten.

Hovedpersonens flugt gennem skoven er interessant, da den fortæller en masse om, hvordan den dårlige udvikling mellem Lars og Rita har indflydelse på hende. Hun føler sig jagtet gennem skoven af en ny, ubehagelig virkelighed, hvor hun ikke længere kommer til at holde ferie med sin moster og onkel (jeg formoder, de netop har disse roller). Hun vil bare gerne have det til at være, som det plejer, men samtidig er hun selv ved at blive voksen (jeg formoder, hun er teenager), og tanken om at skulle forlade "barnerollen" er måske heller ikke noget, hun ynder i særlig høj grad. Man kan dog ikke stoppe tiden, og til sidst fanger denne hende også. Det er ikke et dyr, hun er jagtet af, men den nye virkelighed, som er uundgåelig, når man er menneske.

Alt i alt synes jeg, du beskriver et ungt menneskes ængstelse ved forandring rigtig godt. Jeg synes, denne novelle virker ganske gennemarbejdet, og derfor er den også en fornøjelse at læse.

Rigtig godt arbejde!

Det allerbedste,

Rasmus

Interessant novelle med en lidt mystisk og uventet slutning. Man kommer til at gøre sig mange forestillinger undervejs, siden den gode stemning pludselig bliver brudt - tilsyneladende uden at der var grund til det. Jeg synes at den trykkede atmosfære efter skænderiet fungerer godt til at skabe en spænding, netop fordi vi ikke kan vide, hvad det handlede om, eller hvor alvorligt det var. En triviel diskussion eller en dybere problematik? Noget forbigående eller begyndelsen på en farefuld situation? Her synes jeg at det ville have været en god ide at bygge videre på at beskrive personerne, stemningen og miljøet mere indgående, både før og efter, således at det ikke (næsten) kun bliver en beskrivelse af deres aktiviteter. Du fortæller jo ganske fint om detaljerne, når de er der, synes jeg. Håber at det kan bruges :)

Nicolas