Vi søger det naturlige, længes efter det, men er alt for tit lammet af div. konventioner. Synes godt om digtet. Vh Niels

Artemis skide godt skrevet og så sandt og kender den for godt og lærte af den og ved ikke om det var stolthed ved mig. Tror mere det var for livet og den sad dybt, når man var skilsmisse barn. Men din sidste linie beskriver det hele og hos mig er det 10 år der er slettet i mit liv, men har givet mig erfaringer, der er guld værd.
Håber lever stadig i mig, men på en helt anderledes måde og begge ben solidt plantet og brug af erfaringer.Tak for dine smukke smertelige sande ord

Jeg er fuld af positive og glade tanker, når digtekunst stadig kan lykkes, trods vi er omgivet af meget adrenalin, der ikke respekterer så gamle langsomme kunster som digtning jo er, men hellere vil have reality tv og forbrug. Jeg synes bare dit digt er så godt at det virkelig viser hvorfor vi stadig har brug for digte.

Hej Artemis,
Rigtig godt digt omhandlende den måde vi lever på og de valg, vi foretager. Digtets slutning er meget interessant med, at vi søger efter befrielse fra livets modsætninger, at i barndommen kunne vi på grund af håb bedre klare disse modsætninger, også at vi skal tilbage til begyndelsen på livet (tilbage til barndommen) for at finde ”vores sande syn”, altså at vi som voksne skal tage barnets håbefulde tiltro til at alting nok skal gå med os i vores måde at gå til tilværelsen på. Ikke lade vores lys slukkes af andres holdninger.
Du skriver godt med et rigtigt fint billedsprog (fx uforståelighed får regnbuens farver til at sortne, uskyldig renhed bliver til sod,).

Smukt digt der (for mig) også afspejler den psykologiske side af livet især med din afslutning, da det altid er den bedre halvdel, man kan komme konstruktivt videre med. Fin titel som en paraply over digtet.

Dit digt er et sted, jeg ønsker at være.
Det føles som en sejr.
Det er med garanti, det helt rigtige valg!

Det kører godt og ubesværet. Jeg flyver uden vinger, giver en god stemning.,
Godt digt.

Hej Artemis! Barnetroen udfordres konstant. Had, misundelse, snyd og meget andet opfattes som en naturlig del af livet. Din tekst fortæller noget andet. Jeg er enig. Vh Niels

Ja jeg tror jeg forstår hvad du mener og jeg kan lide din måde at formulere dig på. Tak for ordene du delte.

Endnu en god tekst, bravo ! (Jeg læser dem kronologisk baglæns). Et tørt og køligt tempo = smukt. Sjovt at lege med to læsninger af 'først', 1) = den DU var først, 2)= at jeg FØRST når at blive ....

Meget helstøbt tekst. God rytme. Gode paradoksfyldte billeder. Jeg kan lide det:-)

"I dag har jeg bestemt, at vi i morgen hylder vores bræk." Det kan jeg lide:-)

Jeg kan ikke få nok af den slags provokation.
Selv om jeg i stor selvmodsigelse nyder at se X-faktor og ligende, hvor individet hyldes.
Tak

Når man sidder midt om natten
Med et lille barn diende ved patten
Og barnet om sit moder træ
slår rødder
Så er man bundet på både hænder og fødder.
Der lige midt i nattens ro
Der kan mørke tanker sagtens bo.
De leder efter morgendagens komme
Heldigvis, om lidt er natten omme.

Digtet fik mig af en eller anden grund til at tænke på min bedstefar. Det er nok den hyggelige stemning i digtet og henvisningen til duften af tobak, der altid hang om ham også.

Hårdt arbejde og stort sukkerforbrug.
Der må jo være noget at kæmpe for.
Tak.
Poul

Stærkt digt, især de tre sidste linjer som afslutning. For mange skarpe kanter til at turde nærme sig, hvad gør man: Lukker øjnene og indsmigrer sig, efter at have lagt en omgang sukker og glasur for at kunne tåle det. - Flot skrevet.

Lidt trist hvis det er nødvendigt at blødgøre - med sød bestikkelse - før det er muligt at have nærhed Like it :-) Nils

Hej Artemis,

Et meget interessant digt. Når jeg læser om ”horn” og ” Flyve rundt i helvede eller brænde engle i himlen”, tænker jeg på en djævel eller dæmon, i den betydning at alle mennesker har mindre gode ja ligefrem onde sider i sig. Jeg tror at vores jeg-fortæller ikke kan få lov til at forlige sig med sine mindre gode sider på grund af digtets du, måske et familiemedlem eller en omverden, som har en klar og krævende forventning til hvad jeg-fortælleren må og bør være som person. Med at jeg-fortælleren ser verden som grå/hvid og helst vil være en grå mus, jeg tænker måske det har noget at gøre med en depressionsfølelse. Men samtidig med at jeg-fortælleren vil være en grå mus, ser personen også sig selv som en elefant. Elefanter symboliserer noget med styrke og altid at huske, og har også en guddommelig status i flere religioner. Så en meget interessant kontrast mellem mus og elefant.

Hej Artemis,
Rigtig fint lille digt. Jeg synes du har nogle rigtig fede linjer (fx ” En blandet duft af tobak og støv, udtørrer min hud.”) Jeg kom til at tænke på et juletræ, mens jeg læste, (udtørre, pynter med nisser og vat,) men jeg ved ikke om, det er rigtig forstået?

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvem, digtets du relaterer til? Måske også en tydeligere forbindelse mellem digtets indhold og titel.

kan relatere så meget til din tekst og blev revet helt med af din måde at formulere dig på. Godt skrevet!

Super fed tekst, med et virkelig fedt sprogbrug. Kan godt lide passagen hvor hun skuer indad. :) Godt skrevet!

Vh. Jannik.

Jeg kan rigtig godt lide det univers du får skabt. Flot skrevet.