Virkelig smukt. Så præcist. Synes du gør nogle gode overvejelser og udtrykker det flot.

Er det "En smule af glæden. En smule af lykken", som du beder forsvinde. Så forstår jeg ikke lige det, du skriver.
Hvis du bekræfter at det er rigtigt, er det jo ekstremt destruktivt - men ikke desto mindre fremragende beskrevet.

Jeg var fanget af dette digt efter få linjer. Selv om jeg endnu ikke forstår alt i det, har det givet mig noget at tænke over.

Jeg vil læse det flere gange og meget gerne melde yderligere tilbage senere.

Nøgternt observeret.
Drømmen om nærhed og sammenhold.

Ja verden er fuld af fremmede.
Vi kender dem - men egentlig ikke særlig godt.
Vores samfund lider af mangel på social empati.
Vi har organiseret det i for store grupper, alle kender ikke længere alle, som i ældre tider.
Nærhed giver tryghed.
Måske vi burde organiserer os i mindre grupper, så byer var en samling af mange små 'landsbyer'
Så var der ingen der ville føle sig 'alene'.
Man burde plædere for sligt...

Hej Artemis Lock! Per Nilen her! Jeg har været et vend i leksikon og konstateret at Artemis i den græske mytologi er jagtens gudinde og kvindernes beskytter på mange områder, men det spiller vel ikke en større rolle i dit digt. Hvis det da ikke er jagten på den fuldkomne lykke du antyder i digtet.
Det er vel de fortrængte følelser du bearbejder i digtet " Forsvind", og det forekommer mig du i grunden får sagt en del på de elleve linjer du har afsat til formålet. Hvad det er for følelser du fornægter fremgår jo ikke klart, og man kan jo kun gætte. Der er jo så rigelige følelser at tage af ,både positive og negative. Glæde og lykke er jo gode og søde følelser, men tager de overhånd risikerer mennesket bag , at blive til en vegeterende plante. Livet er jo til tider hård arbejde. Følelser har altid to sider. Sorrig og glæde de vandrer til hobe, for nu at hive gode , gamle Kingo frem. Generøsitet og velvilje over for andre mennesker er også en god ting, men prøver man at behage alle behager man ingen, som det er blevet sagt. Så mister man sin egen sjæl.

Gode gamle Hemingway ( atter en af de gode gamle) gjorde sig både berømt og berygtet ved at hævde at forudsætningen for at blive noget i livet var en dårlig barndom. Den tvang en til at transformere negative følelser til positive. Hvad der ikke slår en ihjel gør en stærkere, men måske fortrængningerne senere hævner sig. Nå ja! Måske jeg ryger lidt ud ad tangenten, men jeg synes faktisk det er et læseværdigt digt du har bedrevet. Det sætter noget i gang og flytter læseren, føler jeg.


Med alle hilsner.


Per Nilen.

Hej Wandering star
Genkendelsens følelse slår ned i mig,
trænger sig på,bringer minder frem....

Det er ikke let når noget man holder af slutter....
Kærligt ment...
Dog må vi videre i livet, det nytter ikke at gå i stå,
for så kører livet blot forbi, er pointen
Der er mere, hvis vi vil mere, en afgørende faktor
i det er...vilje, mener jeg hermed.

Det er enkelt og pågående , godt skrevet.

Kh Ove

Jeg kender godt den håbløse følelse og vreden over ikke bare at kunne glemme. Men jo mere man befaler et "forsvind", jo mere nager savnet sig fast, og jo mindre forsvinder det. Men på et eller andet tidspunkt sker der noget i dit liv der opvejer det, du kender det bare ikke endnu. - Du skriver det som i et raseri, og det forstår jeg godt, godt du skriver "forsvind" med fremhævede bogstaver som et slags ophold de to steder i teksten, det gør det tydeligt.

Får sådan et helt Matrix-billede, en smule flippet. Kan også godt lide den måde digtet bookendes. Fedt skrevet!