Hej Batian

Jeg læser det som et digt om at være "retningsforvirret" i sin tilværelse og ønske at man kunne tage sig sammen. Følelser, som de fleste mennesker kender, tror jeg.

Jeget i digtet kommer frem til, at der der kan være flere veje, som fører fremad, og at det gælder om at vælge en af de veje, som giver glæde. Digtet slutter med at mane til kamp for den meningsfulde tilværelse.

Selv gør jeg det, når tilværelsen er tåget, at jeg følger de vante spor, altså husker mine vaner og følger dem, indtil solen igen begynder at skinne.

Venlig hilsen
Frank