10 år siden
 | Miriam Mica
BoxenFint digt, synes jeg!
Jeg kan godt forholde mig til det med, at væggene det kan man forholde sig til. Der er en vis tryghed i de faste rammer... bryder man ud af det, ja så ved man ikke helt hvad der sker - det kan virke skræmmende, det kan være væmmeligt og man skynder sig tilbage i rammernes sikkerhed.
Der er altid risiko forbundet med mulighed. 10 år siden |
10 år siden
 | Schane Alexander Blicher
Boxenhej Caia.
du kan leve i dit hjem i et år, selvvalgt, uden problemer.
men bliver du tvunget til at blive i dit hjem i et år, tvang, så bliver man langsom småkulderet,
hvis man ikke bliver rablende sindssyg.
smiler.
men som jeg fortolker din tekst,
her er hun åbenbart lukket/spærret inde et sted,
og det gør jo tingene mere alvorlig.
men den indespærring, kan også gøre det meget være,
for nogen mennesker er det ensomheden og tavsheden der er værst,
og i deres tilfælde hjælper det ikke at isolere eller spærre dem inde.
jeg har ikke noget mod små lukkede rum,
men hvis jeg ved døren er låst udefra, så er det en hel anden sag. smiler.
mvh fra Schane.
ps. og velkommen her på fyldepennen. 10 år siden |