En meget spændende tekst.

Syndes, den er riget flot skrevet. Jeg håber at, I en dag ville forenses igen. Med de beste hilsener mariA

Der er den ubetinget kærlighed som man kun har til sine børn og samtidig et klart syn på den vrede og frustration som næsten kun ses i følelsen afmagt , om det rigtigt tolket ved man aldrig, men det er det gode ved digte , det er kun digteren som ved hvad det oprigtig handler dog bliver jeg forvirret på de sidste 2 linjer fordi at for mig kan det betyde flere ting
Men det er stærke og magtfulde ord du bruger

Stort drama på få linjer, med man er ikke i tvivl om fortællerens impulsive natur. Som en fugl...
Ordet hudfletning virker ude af tid med kødfrie mandage?

Flot tekst – råt og brutalt.
Først troede jeg at det handlede om at leve livet fuldt ud, men så vender du den om i de sidste liner...flot

To emner, som jeg læser det, der optager især mange unge i dag. Synes specielt "Jeg hakker i vores sår, jeg er din rødspætte" sætter forhold i dag i relief og er godt skrevet. "Et kunstnernavn og en elefant i en stue" virker lidt forkert i dit digt og din øvrige symbolisme i mine øjne.

I sandhed er du en intelligent sprogekvilibrist
Tak for rytmisk læsning.
Poul.

Hej Caro :)
Betagende digt med en brutal afslutning :D
Tak fordi du delte :D

D

Flot, flot -og sjovt...Og så alligevel ikke, der ligger noget sort, farligt og uforløst under lyset.
Der er dejligt mange lag.

Hej
Det er et flot digt.
Det er fyldt med gode billeder. Der er en god toning på dine ord og så har det et godt flow.

Specielt "Militant fakticitet" er genialt!

Jeg fornemmer et budskab i teksten om generationernes generelle forskelligheder og forskelige indstillinger til tidens debat om sexisme - er det bare min læsning, eller er der noget om det?

Godt gået

Du maler nogle flotte billeder. Jeg kan godt lide rytmen. Jeg synes dog rytmen halter lidt i starten.

Jeg tror jeg har læst den her tre gange nu, lige efter hinanden, og jeg er helt vild med teksten!
Af en eller anden grund, kommer der billeder i mit hoved, af vilde malerier, der er helt surrealistiske, og skovbrande, og grådighed, der så hver tirsdag spiser kød.
Det er et mega fedt digt. Jeg glæder mig til at læse mere fra dig :-)

Stærkt digt. Jeg kan godt lide vekselvirkningen mellem (forholdsvis) tørre konstateringer, og dine viljefyldte og meget stærke angrib på den der tiltales i digtet. Dog er jeg ikke helt sikker på hvad der menes med "mælkegæld" osv :)

Rigtig god rytme og et sprog, der giver virkelig levende billeder. Det er et let og flydende sprog, men som man tydelig kan mærke har en dybde, rigtig fedt! Jeg ville ønske der var flere vers!

Jeg kan rigtig godt lide dit digt. Specielt det første mod det sidste. Jeg er nysgerrig efter dit digts titel, om det er en trussel fra barnet eller den voksne. Du mener ikke selv du kreerer nogen sprogblomster, men det vil jeg da mene. Tak for at dele dig og dit digt.

Hej
Stærkt digt!

Du formår virkelig at frembringe en kompleks stemning med gode sproglige billeder og en god rytme.

Temaet er genkendeligt for nogle, men du formår virkelig, i mine øjne, at formidle vreden, mistilliden, misbruget og også forældre-billedet på en overbevisende måde.

Godt gået
ClPollux

Hej Caro,

som Christina siger stærkt skrevet, med en klar determineret og moden vrede fremfor den frustation man så ofte akkompagnerer vreden med, af loyalitet til omsorgspersonen/forældren/stemningen, næsten uanset forælderens svigt eller stemningens absurditet. Den indre konflikt hvor vreden forsøges modereret, trods uretfærdighedens omfang og raseriets berettigelse - det er så uhyggeligt hvor langt man som barn vil gå, og ofte også som voksen, for at acceptere omsorgssvigt; hvor omfattende Stockholmsyndromet er, og hvor menneskeligt (!) og relaterbart umenneskeligt hårdt det er at vende ryggen til en gammel, betydningsfuld relation. Hvordan det kan føles som også at vende ryggen til sig selv, til ens fortid og dermed til rødderne af ens valg i dag, trods man ikke selv har valgt sine forældre - det er så vigtigt at huske! Dette digt af Yukta Bajracharya, 'Seaweed' (spoken word nedskrevet og oversat af mig fra en engelsksproget youtube-video, her selvfølgelig uden for det komplette digts kontekst) finder jeg healende;

"... Mine rødder er ikke rådne
jeg har ikke rødder
For ligesom dig
er jeg alge.
Vi er begge tang,
for se
hvorledes vi bare ved hvordan
og blot bliver ved med at flyde
i selv de dybeste vande..."

Takket være en stærk titel, igen igen, hvor særligt et ord som saks står skarpt pga arx-lyden sjældent anvendt i dansk tale, får jeg som læser fra start et klart billede af at der tales fra leveren, fra hjertet og fra sjælen og ikke kun fra sindet, sådan som digte med rim kan risikere. Med såvel bogstavrim som stop-op-rim (ved ikke hvad de kaldes - ordet 'dør' kan både være en dør der smækkes i og fingre der mister kraften og dør som følge af dunkende puls ved telefonrørets stinkende stemme - når overbelastningen over det teater nogle relationer kan føles som sætter ind) flower teksten fremragende, og med et tempo der passer til følelsen frembragt, som jeg læser det.

Skal emneordene tages bogstaveligt, og dette digt læses som ønsketænkning, skal ønsketænkning/drømmeri sgu heller aldrig undervurderes - jeg har ofte skrevet sætninger der blev skrottet, men som, ofte de underligste steder, mange år efter, pludselig er dukket op i hukommelsen, inklusive mindet om at skrive dem. Måske var sætningerne ønsketænkning da de blev skrevet, og skrottet som urealistiske/dårlige/skøre/utilfredsstillende, men en anden dag, i et andet lys/mørke og fra et andet perspektiv, høres ordene pludselig helt anderledes, som var de også ved undfangelsen ment til en anden tid, til et andet jeg, som en påmindelse om en drøm nu endelig realiserbar, eller 'bare' en fantasi om at sige fra, med alle midler nødvendige, hvis det ikke er realistisk i virkeligheden. "Håb er altid ledsaget af fantasien, viljen til at se hvad vor fysiske miljø lader til at dømme umuligt. Kun det kreative sind kan gøre brug af håb. Kun et kreativt folk kan anvende håbet." - Jericho Brown.

mvh Ansu
PS: Her Reverie med et track om at sige fra - 1 Syllable (al hendes musik (og der er meget af den!) er i øvrigt gratis, men svinger meget i kvalitet - Russian Roulette-albummet er dog, for mig, kvali hele vejen igennem); https://www.youtube.com/watch?v=21v5p7j4vEU

Stærkt digt!
Jeg fornemmeren en vrede, men samtidig også en form for underlig ubeskrivelig power! Især i de sidste fire linjer skinner afvisningen igennem. Misbrug i alle former er bare noget lort.

Hvor er det fint at du bruger humor op imod noget mørkt og det onde...det giver sådan en fin dybde.
Brutalt men sjovt.
MVH. Hans Ib