Seneste kommentarer

13 minutter siden
Sarah Wille Sligting Stannius (Sarah_Wille_Stannius)
Og det ser du ikke
Wow det beskriver virkelig godt en situation, som jeg tror at flere af os sidder i. Jeg kan specielt godt lide at du adskiller "sådan føler jeg det" og "dette viser jeg til verden" fordi det netop ikke er ens hvad vi føler og viser. Hvis du vil arbejde videre på digtet kan du evt. uddybe følelsen af usikkerhed, kontroltab og at være alene i verden (som jeg antager at du også mener når du skriver på linje 7-9).
13 minutter siden
18 minutter siden
Sarah Wille Sligting Stannius (Sarah_Wille_Stannius)
Blodet er dit
Hej Buller,
Især gentagelserne gør digtet stærkt og følelsesladet og det passer rigtig godt til digtet at du ikke inkluderer rim i din tekst. Det er et super godt digt, der skaber mange associationer og tanker og det er især fedt pga. "blodets" mange konnotationer, som der kan være i denne sammenhæng. Tak for dine ord!
18 minutter siden
22 minutter siden
Sarah Wille Sligting Stannius (Sarah_Wille_Stannius)
Tak
Hej Sys,
Det er et super stærkt digt, der skaber stof til eftertanke:) Det virker rigtig godt med rimene, men pas evt. lidt på med at rimene ikke bliver for begrænsende og unaturlige og at "det rimer for at skulle rime" fx l. 6-8. Her kunne du eventuelt ophæve rimet i sidste linje for at få en anden effekt, men uanset om der er rim eller ej er det et super stærkt digt. TAK!
22 minutter siden
3 timer, 7 minutter siden
Jimmy Acaster (Kafkaesque)
Cirkus Afghanistan [arbejdstitel] - III
”Laller rundt” var også et ekstremt dårligt ordvalg. For det mener jeg ikke; det er ikke min oplevelse af din øvrige beskrivelse. Det blev den kontrast, jeg – fejlagtigt – valgte at stille op, fordi jeg faktisk var begejstret for det afsnit, jeg kommenterede på i den forbindelse (dit skift til ”du” foruden). Hvilket jeg også forsømte at nævne, midt i brok. Sorry :) Jeg vil netop gerne have mere af det, eller mindst blive lidt mere i det specifikt her, samt owne det med ”jeg” og ikke ”du”.

Det sagt, omend jeg ikke mener det så kraftigt, som ordvalget antyder, så bragte dit spørgsmål nogle andre tanker på bane hos mig. Hvorvidt læseren skal holdes i hånden afhænger af, hvem du tilsigter at skrive til. Som jeg også kortvarigt var inde på i forbindelse med et af de tidligere kapitler. Såfremt du sigter mod udelukkende, eller i hvert fald klart overvejende, at fange de læsere, som i forvejen har en interesse for krig, denne specifikke krig og geopolitik, så er det givet udmærket ikke at holde i hånden, men det skal betalæsere med de interesser vurdere; ikke jeg. Hvis du derimod sigter mod at få din historie ud blandt de ”almene”, som ikke allerede har læst gengivelser – udefra og som med dit indefra – af denne krig, så er du imho nødt til at holde læseren i hånden. Et stykke af vejen. På flere planer.

Igen er det ikke givet, at jeg er den bedste til at kommentere på det specifikt, fordi min hjerne ikke fungerer - som jeg oplever det – er tilfældet hos de fleste. Jeg har tankemylder og bryder mig ikke om at være uvidende. Når jeg læser ”vi kørte gennem Gereshk nu” uden en nærmere angivelse af, at det er en mindre by uden større strategisk betydning, går min hjerne i stedet: ”Hvorfor har jeg ikke hørt om Gereshk? Den må vel være vigtig, hvis det er nødvendigt at benævne den? Jeg burde vide noget om den.” Nu læser jeg i tilfældet her på den samme skærm, som jeg skifter over for at undersøge byen. Men havde jeg købt din bog, ville jeg have lagt den fra mig for at undersøge Gereshk. Når det sker adskillige gange i samme kapitel, som det gør her, skal alt andet altså sidde lige i skabet, hvis jeg skal blive ved med at samle præcis din bog op igen og fortsætte. Jeg er som oftest i gang med et par skønlitterære, et par faglitterære og et par autobiografiske/biografiske bøger på samme tid. Der er ikke så få bøger, specielt i den sidste kategori, der har lidt den skæbne for evigt at have bogmærket ved side 30-50 stykker, når de igen og igen tvinger mig til at ligge den fra mig.

Det er den brutalt ærlige feedback. Havde jeg købt din bog – i stedet for at læse den med henblik på feedback – ville den være i overhængende fare for at ende med bogmærket for evigt et sted i dette kapitel. Hvilket jeg ikke ville skrive til alle, men det er mit indtryk, at du er på udkig efter netop rendyrket ærlighed, men jeg vil også afbløde det med det følgende.

Som jeg læser det hidtidige, og hvad du ellers har nævnt, så vil jeg, ekstremt groft fortegnet, mene (og så må du rette mig, hvis det er), at der er/vil være fire elementer:

1) Beskrivelser.
2) Dig og din indre konflikt, dine følelser. Alt der ikke er dine visuelle beskrivelser og observationer.
3) Geopolitik.
4) Etiske spørgsmål. Som vil opstå ud fra et sammensurium af de tre øvrige.

Jeg medgiver gerne, at beskrivelser altid vil være den overvejende del af et værk som dette. Ligeledes at det vil være endnu mere tilfældet i de indledende kapitler. Og endelig at ”simple” beskrivelser, observationer og objekter kan kræve, at læseren kan tænke selv og ikke skal tages i hånden; at læseren kan udlede selv. Men, og det er et giiiiiiga men, hvis jeg skal samle din bog op igen og igen og igen over ikke bare de 5-6 andre, der ligger sammen med den, men alle de, endnu ulæste, bøger jeg ved, der er min tid værd, så skal jeg være investeret. I dig. Når det er så personlig en historie. Det er jeg, for nærværende, ikke. At du blot laller rundt er for voldsomt, men jeg er ubetinget meeeeeeeh who cares, når det gælder, hvad du foretager dig og gennemgår. Jeg er komplet og totalt ligeglad med kevlarhjelme og PMV’er. Hvis du vil fortælle din historie til personer, der synes kevlarhjelme er interessante, er det fint. Men hvis du skal hive mig igennem to afsnit om udrustning – og komme ud på den anden side som et menneske af kød og blod; ikke en G.I. Joe dukke – så skal du investere mig. Hvis ikke i beskrivelsen af udrustning gennem dialog, så før den. Jeg efterspørger ikke dialog for dialogens skyld. Ikke engang for bryde de to afsnit om udrustning, men fordi det forekommer mig som en kærkommen lejlighed til at gøre dig til andet end en plasticdukke i mit hoved. Til at få mig investeret i dig og din historie.

Jeg har intet problem med overraskelser. Eller væmmelse. Eller Forvirring. Stor fan faktisk. Men hvis den narrator, der videregiver de ting er lidt meeeeeeeh who cares, vil de indtryk også have større risiko for at blive meeeeeeeeh.

Der er løfter i prologen, om at jeg som læser vil få punkt 2, 3 og 4, men det er – i min læsning i al fald – ikke et fripas til, at vi skal, mindst, til kapitel 4, før de løfter bliver opretholdt, eller fulgt op på. Tillidsbroen med afsender og modtager er truet. Jeg savner hooks til, at punkt 3 & 4 kommer; at punkt 2 er tilstede samt antydningen af, at jeg får mere af det. Igen jeg er med på, og okay med, at punkt 1 fylder mest, men de øvrige skal være der tilstrækkeligt for at historien kan bære sig selv som mere end en knastør dokumentarisk oplevelse, uagtet om det sproglige er fantastisk. Jeg kan se, at du alt rigeligt har det i arsenalet – no pun intended – at skabe den investering i fortælleren, som jeg efterspørger. Derfor vil jeg vedblive at pointere, hvor og når jeg føler, du har en oplagt lejlighed til at dvæle og skabe den investering.
3 timer, 7 minutter siden
3 timer, 33 minutter siden
Pia Hansen
Båden
Hej Ulla.

Du er rigtigt god til små stemningsbilleder. Du fanger øjeblikket og maler det frem med ord.
Her ved jeg ikke, hvem der er med i båden, men det er nok heller ikke så vigtigt, for hp er jo ham, vedkommende er sammen med.
Der er en pointe og det fine billede bliver således afrundet.
jeg ikke noget kritik, men bliver dog nysgerrig, så hvis du en dag føler for at udbygge til en lille novelle, vil jeg geren læse den.

Vh. Pia H
3 timer, 33 minutter siden
4 timer siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Ved du det?
Hej Johannes
Rigtig fint digt, legende tankevækkende morsomt, jeg kan godt lide det legende absurde og dog så meningsfulde, og så kan jeg lide du sætter spørgsmålstegn ved viden. Titlen siger rigtig meget. Tak for ordene fra Ulla
4 timer siden
4 timer, 11 minutter siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Lysets slave
Hej Charlotte
Flot digt, virker godt med gentagelsen af "i mørket" og så elsker jeg din slutning, som kommer overraskende og derfor meget virkningsfuld. Tak for ordene fra Ulla
4 timer, 11 minutter siden
4 timer, 14 minutter siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Tak
Hej Sys
Det er virkelig godt det her, så fuld af håb og livskraft på trods af "det knuste hjerte" tak guderne for gode venner, hvilket du jo også gør. Tak for ordene fra Ulla
4 timer, 14 minutter siden
8 timer, 13 minutter siden
Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
Verdens ende
Livet bliver kun smukkere med lidt fantasi.
Sjovt fantasifuldt digt.

Kh
Marianne Ciftci
8 timer, 13 minutter siden
8 timer, 16 minutter siden
Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
Tak
Intet er dejligere end mennesker som har lyst til at støtte os, når vi har det dårligt og har brug for ikke at være alene.
Husk livet er dejligt på trods af sin skrøbelighed. Det er også dejligt når det får os til at mærke os selv på både godt og ondt.

Kh
Marianne Ciftci
8 timer, 16 minutter siden
8 timer, 21 minutter siden
Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
Hjemmets slagmark
Pu ha, dagliglivets trummerum kan få enhver til indimellem at eksplodere. Livet må ikke blive alt for trivielt i sin trivialitet.
Godt skrevet.

Kh
Marianne Ciftci
8 timer, 21 minutter siden
8 timer, 26 minutter siden
Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
En god mor
Hej Charlotte
Msn siger at en mor vil gå gennem ild og vand for sine børn!
Det er jeg overbevist om passer!.
Som mødre skal vi affinde os med at vores dejlige unger også Indimellem kan være en Ubeskrivelig byrde, som får os til at føle os totalt fastlåst i en rolle, man aldrig slipper ud af igen.
Vores børn sidder fast under huden på os, også når de gør os frustrerede og er nogen forfærdelige møgunger.
( Ikke desto mindre har jeg fået fire. Grin, og de er alle ønsket, selv om jeg indimellem ønsker dem hen hvor peberet gror.)

Kh
Marianne Ciftci
8 timer, 26 minutter siden
8 timer, 48 minutter siden
Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
Ved du det?
Måske ved jeg det,
Måske ved jeg det ikke.
Selvom jeg ved, at dit digt ramte mig som et lille frisk pust fra start til slut.

Kh
Marianne Ciftci
8 timer, 48 minutter siden
9 timer, 48 minutter siden
Ida Pedersen (Anita A)
En god mor
Alle mødre tænker nogle gange sådan nogle tanker, vi taler bare aldrig om det. Godt du turde dele. Jeg har skrevet en digtsamling om fødselsdepression, hvis det skulle have interesse.
9 timer, 48 minutter siden
11 timer, 45 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Lysets slave
Svarkommentar
Hej Daniel : )

Der her er så stort for mig, tænk at mine ord kan bruges. Dem har jeg gemt så længe i mørket, at det er helt overvældende at få dem ud.

Og så med den respons.

Tak for at du læste og skrev : )

Mvh Charlotte
11 timer, 45 minutter siden
11 timer, 49 minutter siden
Charlotte Blanca (hvemerjeg)
Lysets slave
Svarkommentar
Ja lige præcis, Mette.

Tak for at du læste det og skrev til mig, det glæder mig meget : )

Mvh Charlotte
11 timer, 49 minutter siden
11 timer, 57 minutter siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Blodet er dit
Hej Buller :)
Blodet er dit er nærmest en melankolsk remse.
En remse der vidner om hvad, der undertiden ligger i blodets bånd.

Tak fordi jeg måtte læse med.

D
11 timer, 57 minutter siden
12 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Eksistentielle livs cyklus
Hej Ann :)
Hvis vi kun forholder os til et univers så er tiden en forudsætning for rum.
Ved x antal universer er alle scenarier formodentligt udspillede i den samme tid?

Dit digt er nærmest er haiku selvom ref. til naturen mangler. Det er dog et digt der skærer igennem alt andet :D

D
12 timer siden
12 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Finde mig
Hej Sys :)
Nogen betaler en høj pris for kærlighed.
Dog er det også et krav med ærlighed.
Hvordan skulle man ellers nå til saglighed?

Tak fordi jeg måtte læse med :D

D
12 timer siden
12 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Lysets slave
Hej Charlotte :)
Wauw! Jeg er i ave :D
Det er i sandhed et digt , der formår at tale til følelserne :D
Tak fordi jeg måtte læse med :D

D
12 timer siden
14 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Tiden læger alle sår
Hej Marianne :)
Stærkt digt om tillid og konsekvens.
Tiden læger alle sår men erindringen til evig tid står :D

D
14 timer siden
15 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
Corona angst
Svarkommentar
Hej Daniel :)
Den observation er lige i vinkel :D
Tak for det.

D
15 timer siden
20 timer siden
Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
20 x Haiku nr 1
Hej Marianne :)
Det må være danmarkshistoriens længste Haiku?
Er det ikke kun på 17 stavelser? https://da.wikipedia.org/wiki/Haiku
Ikke desto mindre sjovt at læse med :D

D
20 timer siden
21 timer siden
John Katz (jonsplainer)
Cirkus Afghanistan [arbejdstitel] - III
Svarkommentar
Tusind tak for dine kritikker igen. Jeg vil prøve at rette dette og foregående kapitler ud fra dine kommentarer, inden jeg lægger næste op. Men inden da, vil jeg lige spørge: litteratur skal jo også nogle gange skabe andre følelser end de gængse hos læseren, deriblandt forvirring, væmmelse, overraskelse over rå udsagn osv.

Når du eksempelvis snakker om, at fortæller laller rundt i en krigszone: mener du det så i den henseende, at det sprogligt eller billedligt ikke passer ind i historien. Eller mener du, at du bliver overrasket ud over dine egne fordomme (fordomme her ikke ment negativt) over en given situation sådan et sted. Altså at man godt kan gå rundt for sig selv inde på en forward operations base?

Der er flere steder, hvor jeg lidt får den fornemmelse (eks. med bollet i røven, det er til dels noget soldaterslang for at være på lange og kolde træningsture), men det kan godt være, jeg tager helt fejl, og at læseren generelt skal holdes fuldstændigt i hånden og ikke overraskes?

Ud over det er dine kritikker meget anvendelige, og jeg vil som sagt gå kapitlerne igennem ud fra dem, og anvende det når jeg skriver videre :D
21 timer siden
1 dag, 1 time siden
Jimmy Acaster (Kafkaesque)
Cirkus Afghanistan [arbejdstitel] - III
”Jeg kan huske dagen...”

Jeg er stadig ikke begejstret for denne opstart på kapitel eller afsnit. Det er underforstået. Det afskærer dig desuden fra virkelig at kunne trykke igennem over for læseren, hvis du på et tidspunkt kommer til dage eller oplevelser, som ligger ekstra, ekstra tungt i dine minder.

”...og det havde regnet en kold regn”

regnet en regn fungerer ikke optimalt i mit hoved.

Det var tidlig skumring. En kold regn havde væltet/drysset/whatever ned hele dagen/aftenen. F.eks.

”Kan man snakke om en forårsluft et sted som Helmand?”

Dette direkte spørgsmål til mig fungerer ikke imo. Fordi du stiller et spørgsmål, som jeg, uden at have sat fod i Helmand, føler er unfair og umuligt; for nu at benytte ord, der sætter det helt på spidsen. Du skal mindst dreje den en halv eller hel omgang og enten stille spørgsmålet mindre direkte, eller starte med din forståelse af forårsluft i Danmark, for at hive denne blege dansker med :)

Der var forårsluft, hvis man kan snakke om det i Helmand. Forårsluft er i Danmark… F.eks.

Eller

Forårsluft er i Danmark...Kan man snakke om forårsluft et sted som Helmand? Den følelse vi i hvert fald ikke, følelsen var…

”Den følelse havde VI ikke i Helmand”
”Følelsen af, at landskabet i dets kulde var ligeglad med DIG.”
….5-10 benævnelser af dig eller du…
”Men hvis DU gik få hundredemeter ud af Green Zone...”
”Som var VI frøer i Green Zones langsomt opvarmede plantegryde.”

Jeg, tror jeg, er med på, hvad du har til hensigt ved at benytte du/dig, men når du over så få linjer går fra "vi" over "du/dig" og tilbage til "vi", bliver det mere et forstyrrende element. Selvom du/dig, isoleret set, fungerer fint til at hive mig ind.

”Vi var iført fire lag udrustning. Det indre lag var...”

Hele dette afsnit, og store dele af det næste afsnit, bliver en lille smule ala en klinisk beskrivelse og for monotomt. Hvis du kan erindre nogle, og historierne og/eller dialogerne rent faktisk skete, ville jeg overveje at hive sådan nogle ind. I må vel have haft samtaler om, hvad jeres indtryk af udstyret var? Samtale om undertøjet (af Fruit of the Loom???) rent faktisk var en bevidst ironisk kommentar; eller det blot - after the fact nu det var pakket med - kom til at virke sådan?

”Jeg forestillede mig, at hvis vi blev rendt over ende i mørket, ville jeg kunne lave et sidste udfald med pistolen, som i en krigsfilm jeg havde set, og som jeg nu har glemt hvad hed.”

Her ville jeg frygtelig gerne have dig til at dvæle lidt. Jeg er efterladt med en tanke om, at der må være noget. Om din baggrund, din bevægegrund for at drage i krig.

”Jeg husker ikke alt særlig godt. Det ejendommelige er, at mindet...”

Fantastisk afsnit. Det skal selvfølgelig ikke – og bør ikke, håber jeg – blive en ren klagesang over mentale billeder som resultat af krigen. Men overgangen, fra det praktiske, mekaniske dernede dengang til det større billede herhjemme nu, er sublimt. Mere af det, hvor du kan (og i det omfang det er passende). Det varsler om real life konsekvenser midt i en beskrivelse, der var på vej til at være i risiko for at blive en beskrivelse af en knægt, der er på vej ud for (konsekvensløst) at ”lege krig”. Så det gør, i min oplevelse, intet, at du hist og her minder om, at der er meget ægte ting, følelser og konsekvenser i spil.

”Der var ingen plads i...”

Falsum. Næsten ingen plads eller lignende.

”Vi sad sammenpressede mellem hinanden...”

Falsum. Det er fysisk umuligt.

”Vi havde fået bønner, ris og oksekød i cookhouse...”

Med mindre jeg har overset det, er der påkrævet en lille indskudt sætning om, hvad cookhouse er. Også selvom man næææææsten selv kan ligge to og to sammen.


”Han rystede let på hovedet, da jeg var kommet 2 minutter for sent til stilletidspunktet for delingen, jeg skulle med.”

Jeg blev kortvarigt forvirret over, at du hiver historien baglæns i tid. Hvis du vil beholde den nuværende struktur, vil jeg mene, at du skal have tydeligt mere, at du gør netop det (går tilbage til før I sidder, hvor I gør nu). Alternativt vil jeg foreslå – og faktisk foretrække – at du beskriver præcis den scene først. Hvor du så også lidt mere indgående kommer ind på det psykologiske spil mellem kampsoldater og dig; mest af alt din oplevelse af og refleksion over at blive mindre seriøst. Føler du, at du burde have mere respekt, eller kan du godt selv forstå hans tanker osv.

”vi kørte gennem Gereshk nu”

En lille forklaring, for os uindviede, på hvad og hvor Gereshk er, ville ikke gøre noget. Enten her eller i det næste afsnit.

”jeg var lukket inde i en metalkiste”

Det, ordet kiste, insinuerer, at du lige i disse øjeblikke frygter for dit liv. Hvis det ikke er tilfældet, ville jeg vælge et andet ord. Hvis det er tilfældet, ville jeg dvæle lidt ved, hvorfor du har den frygt, og hvad den gør ved dig.

”Imens han var blevet mentalt og søvnmæssigt bollet i røven på endnu en våd stroppetur i Oksbøl”

Jeg ved jo godt, at bollet i røven er et udtryk, men den er mere tvetydig end godt er imo, og jeg ville vælge et andet udtryk.

”Det var stadig let tusmørke, men med mellemrum blev vores lemmer og ansigter synlige fra korte lysglimt fra Gereshks vejlamper, der klemte sig ned til PMVens mørke gennem lugen og forbi de stående sikringsfolk.”

En dvælen ved, hvad du oplever og ser i dine kammerater/kollegaer i disse korte glimt, ville ikke gøre noget.

”Lejren hed Forward Operations Base Keenan, og dets omdrejningspunkt var...”

Jeg er der ikke helt sammen med dig, som jeg fornemmer, at du gerne vil have mig til. I stedet er jeg efterladt med en fornemmelse af at have fået kastet en masse ting efter mig; (bygnings)strukturer, random facts og dine sanseindtryk kastet ind i tilfældig rækkefølge. Det er muligt, at det var din oplevelse, og det er den, du vil videreformidle (???). Men hvis tanken er at danne et billede af, hvordan der ser ud, har du tabt mig.

”Bygningerne kunne være flere hundrede år gamle, og de bestod af lysebrune mure, der tårnede flere mandshøjder over os, med små åbninger hist og pist. De mindede om minimalistiske teaterkulisser, hvor en ny trup igen skulle opføre et tragikomisk skuespil.”

Omend denne del er top dollar.

”I et hjørne af pladsen hang en mørkegrøn boksebold på et træstativ og gyngede svagt.”

Mest af alle sætningerne virker denne kastet komplet random ind. Med mindre du ”bruger” boksebold meget aktivt senere på en måde, der gør, at jeg har brug for at kende til den nu, er det bare en head scratcher.

”måske var det Dari. Det ville betyde afghanske soldater.”

Hvilket for den uindviede betyyyyyyyder….???? At du er mere på vagt, eller?

"Some shit Afghan music"

Hvis du sætter denne præcedens, skal du vel også skrive på det pågældende sprog, såfremt nogle taler andet end dansk eller engelsk til dig? Hvilket vil være mindre hensigtsmæssigt, end det er på engelsk.

”Jeg gik i de skumle passager”

Show, don’t tell det skumle element.

”der kom spankulerende ud af væggen”

Arggggghhhhhh, med mindre det er blevet Harry Potter pludselig ;)

”kronraget hår”

Kronraget hoved

”Dér i det gullige lys var første gang, jeg oplevede følelsen af at være under vand, de statiske elementer og bevægelserne var drømmeagtigte og du følte, at du stod...”

Her er jeg ikke glad for du; heller ikke isoleret. Jeg får fornemmelsen af, at fortæller laller rundt – for så vidt man kan tillade sig at sige det i en krigszone - og forholder sig til bygninger, musik og feltsenge, men når shit gets real, bliver der taget afstand med ”du”. Igen, hvis jeg tager fejl, og det er hensigten, er det selvfølgelig fint. Hvis det ikke er hensigten, ville jeg holde mig til jeg-fortæller.
1 dag, 1 time siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

357Christina Harritz (Anniina)
102Sys Høj (Forårsglad)
79Hans Ib Noe Hansen
77Ansu Orheim (Prem)
62Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
58Caroline Søholm (CarolineS)
56Poul Erik Pedersen (Poulerik)
53Buller Jensen (Spicey2)
46Niels Engdal (evighedsblomst)
44Ann R. Sørensen (Savanti)
39Ard Malraes (Elissari)
36Poul Brasch (Blækhuset)
32Ulla Hexibru (heksemutter)
32Mette Boe Christensen (MollyTrine)
30Ida Pedersen (Anita A)
27Mikkel Skau (Mikkel12396)
26Niels Cenius (Snowlion)
26Inge Erhard (Inghard)
25David Hansen (David H)
23Kristina Krille
23M.E. Elberg (melberg)
22Charlotte Blanca (hvemerjeg)
21René B. Johansen (Renebj)
20Lejsy Storm
20Camilla Morpheus (Morpheus)
20Lisbeth Hvid Vestergaard (LisbethH)
20Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
19Jimmy Acaster (Kafkaesque)
17Michael Sørensen (Biker Mike)
17Britt Kjellerup

Flest modtagne

Seneste 100 dage

150Christina Harritz (Anniina)
111Ann R. Sørensen (Savanti)
87Sys Høj (Forårsglad)
82Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
61Hans Ib Noe Hansen
57Finn Prang (Fipra)
51Mette Boe Christensen (MollyTrine)
50Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
45Caroline Søholm (CarolineS)
44Anastacia Svensson (AnaVienna)
42Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
42Poul Erik Pedersen (Poulerik)
40Klaus Nørgaard Jørgensen
38Buller Jensen (Spicey2)
37Ansu Orheim (Prem)
35Niels Engdal (evighedsblomst)
33Inge Erhard (Inghard)
33Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
32Ulla Hexibru (heksemutter)
30Kristina Krille
30Charlotte Blanca (hvemerjeg)
25Lisbeth Hvid Vestergaard (LisbethH)
24Britt Kjellerup
24Benny Frits Andersen
24Claus Olsen (Clauso)
23Nicolas Jessen
22Ida Pedersen (Anita A)
21Hawraa Ghaieb (Hawraa)
20Leah Hartwig (L. K. Hatwig)
20Jasmin Hedensten