Mange tak for din kommentar til mit digt, det du skriver er virkelig godt og du har fuldstændig fanget det jeg mente!

Skriver takken her da jeg samtidig synes det er et utroligt godt digt - De 10 bud får mig til at føle håb, føle mig glad, positiv, og ønske at flere tænkte på samme måde!

Hej Eskild.

Dette er virkelig et digt, der vil noget. Jeg er vild med budskabet og misunder din åbenlyse evne til det med de rim der - At man har en evne til at rime er måske ikke helt .. Men du får det til at virke let, og jeg har aldrig gidet at lade det styre, hvordan mine sætninger skulle lyde. Og alligevel har vi her et eksempel, hvordan det kan få en tekst til at tage sig ud.

Det er en fantastisk udvikling, man går i gennem. Kan især godt lide overgangen, med "men denne gang kan vi nå - at gå - jeg er grå.." Det hele flyder så let og elegant.

Så alt i alt (hør, hvor jeg rimer) er det et virkelig godt digt. Bravo!

Mvh,
Emma Elisabeth.

Hej Eskild.

Dejligt digt. Jeg ved ikke om jeg forstod det rigtigt (nogle gange kan jeg godt bare lide ordenes rytme og sammensætning), men jeg opfattede det lidt som en bøn om ydmyghed. Et savn efter at finde ro i roen og styrke i tanken, frem for ordets volumen.
Uanset ... jeg kunne lide det. c",)

Mvh
Eddie

Kommentar til Eskild Kristiansen's blandede tekst: "Byens kødmarked."


Jeg tænkte først, at det måske handlede om kærlighedens kødmarked. Så forekom det mig, at det var et satirisk debatindlæg omkring lukkeloven.
Men nu - må jeg erkende, at jeg ikke fatter en meter, af, hvad teksten handler om. For jeg er, som mange andre, vænnet til, at sådan en tekst ikke kan handle om sig selv, men absolut skal fortolkes som noget helt andet.

Jeg håber, at I andre er klogere.

Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard.,

Hold da op et stærkt digt du har skrevet her... jeg blev ramt af sorgen og selve stemningen... et trist, sørgelig og tankevækkende digt.
Godt skrevet!

- Anne Kathrine

Hej Eskild

Hvorfor er jeg her? Fordi jeg skulle skrive denne sang. Fordi jeg skulle blive tilbage og vidne om hendes og vores kærlighed. Enig! Vi er her for at vidne om kærligheden. For at leve kærligheden. Jeg synes, det er et stærkt digt du her har skrevet. Jeg læser det som en rap-tekst. Den har sorg og smerte og vrede og fart over feltet. Hver strofe har 12 linjer. Omkvædet har 4 linjer.

Tak for den

Vh
Frank

Åh gud... Nej, jeg er næsten nødt til at skrive det :P Dette er ikke den færdigt redigerede version, jeg må have forvekslet dem, nå, enjoy anyhow... :)

Hej Eskild, hvor er det bare en velformuleret tekst! Den beskriver jo lige mobbeofferets hverdag så uhyggelig som den i virkeligheden er, mange af dine formuleringer rammer i plet. Det er lige så det gør ondt, især med slutningen og hans lighed med den forladte dukke, som han har fundet. Det er bestemt en tekst, jeg kommer til at huske meget godt, at jeg har læst. Ja, nu har jeg så bemærket i kommentarerne, at du fortæller det er en skolestil. Den har du klaret godt, jeg vil jo også gætte på, at en del af den er sandhed. VH Mons

jeg takker, jeg takker :)
Og ja, jeg tror faktisk også jeg har set en anden herinde lægge netop denne stil ind :) Det er lidt sjovt.

Kort før jeg læste ovenstående kommentar sad jeg faktisk og tænkte over, om det ikke var netop den stilopgave du havde fat i! Jeg har selv skrevet præcis samme opgave til min 9. klasses afgangseksamen, og jeg tænkte faktisk så sent som i dag på, om jeg ikke skulle lægge den ind hér på fyldepennen. Sjovt tilfælde!

For at kommentere ordentligt på teksten så synes jeg, at du for det første skriver utrolig godt - udover det synes jeg, at du gennemfører den meget realistiske næsten dagbogs-agtige stil særdeles imponerende. Faktisk så jeg næsten tænkte, at det måske var et rigtigt dagbogsindlæg, og det kan jeg så forstå at det næsten også er.

Kan derudover også relatere meget til den håbløshed, der syntes at kendetegne de sidste år i folkeskolen. Specielt frustrationen over klassekammeraterne og meningsløsheden med tilværelsen. Godt man aldrig skal opleve folkeskolen igen!

Kan sagtens relatere til det du beskriver i stilen.

Men som skolestil er den undskyldt for sin realisme; hvor fedt at beskrive skolens dekadente dagligdags-virkelighed i en stil der netop er skrevet for at møde et krav fra skolen.

Novellen er en skolestil, som jeg afleverede i niende klasse, hvor opgaven var at skrive en novelle, hvori der skulle indgå en dukke, liggende på en sten og titlen skulle være "Forladt". Jeg har med vilje udelukkende skrevet om mig selv, så der er netop ikke så meget for andre mennesker at relatere til nødvendigvis, men der er faktisk overraskende mange mennesker, der kan forholde sig til den.
Desuden er alt på nær det, der har med dukken at gøre, sandt.
Jeg håber ikke det ødelægger novellen for meget, at jeg skriver det her :)

Store dele af det beskriver nærmest perfekt min egen oplevelse folkeskolen. Det lyder som noget jeg kunne have tænkt, sagt eller skrevet dengang. Det har nærmest en traumatisk kvalitet. Jeg får en kvælende fornemmelse af at tænke tilbage på de dage, det er dyb frustration og viljeløshed der præger det tilbageblik. Det grænser til lysten til at skyde knoppen af sig selv.

Du har virkelig indfanget folkeskolens virkelighed med din tekst. Men det du har brugt dette indtryk til er måske en tand for "straight" til min smag, så det mere virker som om det faktisk bare er DIT dagbogs-anekdote end noget hvor nogen grad af perspektiv og fantasi udover dit eget liv er involveret. Det har selvfølgelig også en del at gøre med navnet du har valgt at bruge.

Så måske du skal blive bedre til at "lyve" og bruge dine indsigter i nogle mere digteriske rammer ;)

Wow!

Du er meget, meget velskrivende og jeg fløj gennem din gode tekst. Nu er det jo lidt pudsigt at din HP deler fornavn med forfatteren og det gør historien lidt anderledes end den novelle, den faktisk er.

Især er slutningen stærk, synes jeg. Elsker den ret skræmmende stemning, der også ligger i den og så det velformulerede sprog.
Morede mig over det med håret. Det var også på mode for mange år siden, hvor jeg også i en periode sprang på idéen. Det var noget med at vaske håret i meget varmt vand og så vente på at fedtproduktionen skulle stabilisere sig. (Jeg opgav vist ret hurtigt og fandt sæben frem igen).

Nå, men et kvalificeret (?) gæt er at denne novelle er en pæn blanding af sandhed og digt og det balancerer du flot!

Mikala

Hey Eskild, og jeg kan se du er ny, så velkommen til! :)

Jeg tænkte, at jeg ville give det en chance, selvom du havde givet dit digt titlen "Jeg elsker dig". Det viste sig at være en god idé, for selvom "Jeg elsker dig" ikke ligefrem lyder nyt, så må jeg da lige sige at dit digt er ret så originalt.

Der er en fed rytme i dit digt og et velovervejet ordvalg!

Men da jeg så opdagede de mange spørgsmål, du havde valgt at bruge i dit digt, tænkte jeg, at dit digt måske ikke var så fantastisk alligevel. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske er det bare mig, der synes, at det bliver for meget, når der er så mange spørgsmål i et digt, som man som læser ikke får svar på.

Men jeg TOG FEJL igen :) Jo flere spørgsmål i digtet jeg læste, jo mere indså jeg, hvordan du leger med ordene, og danner en rigtig fed effekt.

Måske var det bare mig, der på forhånd var lidt skeptisk, da jeg valgte at læse et kærlighedsdigt, men jeg vil sige, at denne opgave løste du forbløffende godt ;)

/Caroline

Hej Eskild,

Meget smukt digt. Hver vers siger noget sandt. Fortsæt med det gode arbejde.
MVH.
Hawraa G.