Hej Hawraa.
Det er et langt og smukt digt. Jeg kan godt lide, du bruger slangens gift til at symbolisere modbydelige mennesker der slår uskyldige børn og kvinder ihjel, for det er en gift der har fået fat i hele Mellemøsten, og det er forfærdeligt at det får lov til at fortsætte uden en større magt gør noget for at bremse det. Giften breder sig i stedet for og spreder angst. Drømmen om den dag, vi alle kan række hinanden hånden og blive venner lever trods alt endnu, og vi må aldrig holde op med at håbe. Den menneskelige drøm må vi alle tro på, også selvom det kan være svært. Smukt skrevet.

Meget fin tekst. Måske bryder det lidt det poetiske at nævne ordet omgangskreds?

Virkelig fint men måske en smule for moraliserende? Ellers kan jeg godt lide det.

Hej Hawra
Ja lad medmenneskeligheden og kærligheden sejre.
Gode tanker fra Ulla

Temaet krig beskæftiger alle i dag. Det er svært at skelne imellem godt og ondt, fordi det findes på begge sider. Vi har forklaringen i biblen, Gud siger at det er vigtigt at holde sig til Ordet, alting er forklaret i det Gamle og det Nye Testamente og vi ser hver dag hvordan profetierne opfyldes. Mvh Inge

Det er et helt manifest du har skrevet og det var trods alvoren dejligt at læse så fint ….med modet til at være aktuel….et skriveri. Kram fra Niels

Jeg læste hos en engelsk psykolog om de to slags kærlighedsformer, nemlig unconditional love og conditional love. Den første slags kærlighed gives uden krav om at man skal ændre sig for den anden eller passe ind. Det satte dit digt igang af tanker, tak for det! Kram fra Snowfrog/ Niels

Hvor er det smukt skrevet????

Super godt , tænker det noget vi alle har kendskab til

Hej Hawraa :)
Skræmmende sandhed i dit digt.
Om djævelens teknologi,
der søger at fordærve os på sigt.

Tak for at dele,

D

Skræmmende sandhed i digtet. Jeg bliver nærmest skræmt af mig selv og hvor afhængig jeg selv er. Og ja de rige der producerer mobilen tjener bare penge men det har en uhyggelig konsekvens. Vi glemmer hinanden.

Hej Hawraa

Det er et interessant emne som du bringer op i dit digt, og et vigtigt budskab.
Jeg blev selv forskrækket den anden dag; jeg hørte i radioen at vi i gennemsnit bruger 8 år med vores telefon i hånden. Om det er korrekt, ved jeg ikke.
Jeg skal ikke gøre mig bedre end andre: Jeg er smadder glad for min smartphone og jeg vil ikke være den foruden. Men ja, det er en tidsrøver og det er både sørgeligt og ærgerligt, at den har fået den magt som den har.
Min mand nægter eksempelvis smartphones og han har stadigvæk en gammel Nokia 3310. Det har jeg drillet ham lidt med, kærligt ment. Men samtidigt synes jeg også at det er sejt og beundringsværdigt.
Tak for dit digt.

Rebecca Rahbek..

Den ældre danske dronning har åbenlyst sagt, at hun ikke forstår mobil telefon. Jeg havde en enkelt en til at telefonere og tage foto med. Vores søn købte mig en af den slags de alle sammen har, det brugte overvindelse at sætte sig ind i det.
Der er mange ting man som ældre må lære at følge med i.
Man kan overdrive med alting, men man skal følge med tiden, sådan var det altid. Mvh Inge

Hej Hawra
Aktuelt digt.
Mobilen stjæler, og vi lader den stjæle direkte kontakt, omsorg og tid.
Det beskriver du virkelig flot.
Tak for ordene fra Ulla

Hej Hawraa.
Det er et utroligt aktuelt digt, om den mobil vi næsten alle sammen går rundt med i lommen. Der er så meget vigtigt i livet der er blevet erstattet af den, og så meget menneskeligt der går tabt som fantasi f.eks. Jeg har ikke en Iphone eller smartphone el.l. men en ældre computer der står fast i et hjørne og kører på strøm, så jeg tænder den kun højst et par gange dagligt. - Men jeg tænker mere på den yngre generation som får alt "foræret" gennem internet som underholdning, spænding, spil osv. Jeg kan godt forstå, der er meget snak om den mobil i skoler.
Du har helt ret, i det du skriver ned gennem digtet. Mobilen er en djævel, og det er fantastisk svært at uddrive den igen. Det værste er næsten, at den også er nødvendig for mange, da konto, betalinger og andet økonomi er forbundet med den, nu også mobil pay. - På den måde er vi på vej ind i en ny tid, som man godt kan blive bange for. For de helt unge der vokser op med den er det bare en naturlig del af livet, de ved ikke, hvad de mister undervejs.
Jeg tror, det er vigtigt at styre den. Ellers begynder den pludselig at styre dig. Og skræk scenariet ved overdreven brug er, at du mister dine tanker og dig selv til sidst. Man kan blive afhængig, som du skriver, den ligner i virkeligheden alkohol eller morfin lidt, lige så farlig at overdrive.

Ja, Hawraa, set fra dit digts perspektiv har verden forandret sig på en måde, via mobilen og IT branchen, der gør at vi ikke kan kende den mere, og måske heller ikke kende os selv. Hvis jeg skal komme med et eksempel fra mit eget liv er det, at før mobilen kom kunne jeg godt lide at ligge i telt og tænde bål, og vandre med rygsæk. Nu hører jeg musik på youtube. Kram fra Niels

Kan godt lide brugen af udtrykket: “fattige mennesker”

Fedt billede på tungens rolle blandt sanserne.

Liv og død “reversed”

Kort og godt.
Super stærkt budskab.

Dette tema fik nogle gode fornuftige kommentarer, inderst inde ved vi alle besked. Fra mit synspunkt som kristen: Det er derfor vi lever, vi kan vælge og vrage, Gud ved også besked, derfor kom tilgivelsen ind i verden, for at understøtte os på vejen, kan vi modtag den Hellige Ånd som hjælper efter frit valg.

Digtet rummer en universel sandhed om menneskers tilbøjelighed til at gentage fejl i kærlighed og relationer, selvom man ved, at det kan føre til smerte. Det belyser den indre kamp mellem fornuft og følelser, og hvordan vi ofte overser advarsler i jagten på kærlighed eller nærhed.

Din tekst reflekterer over menneskets tendens til at ignorere fornuften og give efter for umiddelbare lyster og impulser. Den beskriver, hvordan vi kan blive vores egen værste fjende ved bevidst at undgå at se og høre sandheden eller realiteterne, når begæret tager over. Dette tema afspejler menneskets evne til selvdestruktion gennem valg, der styres af kortsigtet tilfredsstillelse, på bekostning af længerevarende trivsel og moral.
Der er også en implicit erkendelse af ansvar, at vi som mennesker har evnen til at vælge, men ofte vælger at ignorere konsekvenserne af vores handlinger. Det skaber en dualitet mellem fornuft og instinkt, hvor kampen mellem dem ofte kan føre til selvsabotage, når lyster overtager.
Denne dybe refleksion kan ses som en kommentar på menneskets komplekse natur og viljen til at undgå de hårde realiteter, selv når det fører til ens egen undergang.