Hej Henrik. Her bliver man sandelig smidt direkte ind i handlingen og der er ikke mangel på action. Der fortælles også noget om følelser og drømme, der aldrig blev realiseret. De små kvad/digte indrammer fint historien, der ligesom er helt sin egen. En krimi? Måske ikke, men den er faktisk ikke helt dum :-)

Pia

Hej Henrik
Der er mange gode ting, "lyden af et kranium.... rigtig god måde at få historien ført videre på.
Til gengæld syntes jeg at "han brændte jo nærmest. Han anede også"... du har tidligere nævnt at han blødte en del, og når han også er brændene varm, så kan jeg godt selv regne ud at hvis han ikke kommer på hospitalet ret så snart så ender det galt.
Men ellers synes jeg at denne form for krimi passer bedre til en novelle, end en krimi med et plot. Har kun læst din og Birthes, og min egen indtil nu, men foreløbig syntes jeg at det er denne form der har fungeret bedst, da et plot er mere pladskrævende.
Desuden er datidsformen af at hænge, hang.

MVH
Camilla

Hej Henrik. Jeg er imponeret over så visuelt du kan skrive, det var det samme med din gyser. Det eneste du mangler, er at få denne 'historie,' som jeg egentligt synes er en scene til noget større sat i sammenhæng med en slags begyndelse. Godt lavet.

Der er fart over feltet, må jeg sige. Hvis du har skrevet den på 1 time, så er det virkelig godt klaret. Men den kunne nu godt have tålt en redigering eller to. Du prøver virkelig at tegne dine personer, men jeg synes ikke helt, at de bliver genkendelige. Sproget de to imellem halter også lidt. De taler alt for pænt til hinanden – det er jo hårdkogte forbrydere, ikke sandt? Pas på med at bruge ordet ”nærmest”. Når du bruger dette ord tager du som forfatter forbehold. Hvis du mener, at bassen føltes som voldsomme vindstød i tøjet, jamen, så er det sådan.
En god krimi, der kunne have været endnu bedre med et par redigeringsrunder.

Vær hilset Henrik.
Dette er efter min bedste overbevisning ikke en krimi, men det gør absolut ikke historien eller rettere persontegningerne ringere. Sjovt nok sad jeg de sidste linier og kunne ikke helt se, hvordan titlen passer ind, men det afslører du jo flot i verset. Kan ret godt lide det med et indledende og afsluttende vers for øvrigt. Nå ja, denne var rigtig god: "Han skruede så højt op for volumen, at bassen nærmest føltes som voldsomme vindstød i tøjet."
Mvh
Eddie

Dette kapitel var jeg ikke så begejstret for som de foregående. Det bliver en anelse trættende at blive ved med at læse om, hvad de to personer sagde og gjorde ud i den mindste detalje.Hvis det er skrevet som terapi, så er det måske i orden, men som roman duer det ikke. Det skal beskæres kraftigt efter min mening.
V.h. Birte

Han er da lidt vægelsindet, synes jeg. Først vil han, så vil han ikke, og så vil han sikkert alligevel*s*
Hvorfor sætter du stjerne* for og bag i kryds og tværs? det hedder en accent og ikke et.
Velfortalt som de første kapitler.
V.h. Birte

Det er ikke sjovt at erkende, at man har dummet sig, men når der ikke er nogen vej tilbage, ja, så må man gå fremad og det begynder din hovedperson så at gøre.
Det indre kaos er fint beskrevet.
V.h. Birte

Du skriver så let og ligefremt, at det næsten føles som om, man sidder overfor personen der fortæller sin historie.
Jeg lever med i hans angst, forventninger og den glæde, der på dette tidspunkt er kommet ind i hans liv.
V.h. Birte

Et fint kapitel hvor personens angst bliver beskrevet klart og tydeligt. Hvis historien fortsætter på den måde, så har jeg noget at glæde mig til.
V.h. Birte

Det var en voldsom begyndelse og vældig godt beskrevet. Intense had skal være intenst had men det er måske bare en slåfejl.
V.h. Birte

Du er god til at beskrive scenerier, jeg kunne nemt se de forskellige scener for mig. Men jeg synes egentlig ikke rigtig der er noget "kød" på din historie, det virker som slutningen på en måske enormt spændende bog eller film, og jeg får en følelse af at jeg har fået pointen men ikke joken. Og det er egentlig ret ærgeligt for du skriver jo rigtig godt.

Henrik, flot, flot action, som jeg har set mange gange på film, men egentligt oplevede meget stærkere gennem din sproglige beskrivelse. Meget suverænt. Men mer er der vel ikke i historien? Jeg har en teori: du har en knaldgod krimiroman i din forfatterskuffe og herfra har du klippet ”Kujonen”, right? Hvis ikke, så skriv den. Foreløbigt har du en super trailer. I stedet for den ramme, som en roman ville være om ”dette uddrag”, så spiser du os af med eksistentialistiske visdomsvers. Men jeg fatter ikke sammenhængen til de visdomsord, du synes, vi skal have med, inden du sætter i gang med skyderiet, og i slutningen, efter at actiondrengene er forvandlet til et sankthansbål? Samlet vurderet: dét, der er, smager efter mer – som dine restaurations-kunder sikkert også siger ;-)

Kamilla, du har leveret en toppræstation i stilistik. Stramt og konsekvent beskrives en garvet efterforskers hverdag. Sagen, nå, den er nærmest ligegyldig, et samfund producerer løbende mordsager, der skal efterforskes. Det vigtige er at markere sin position, få fyldt maven og lejlighedsvist få sig lidt på den dumme. Det lykkes dig at beskrive alting udfra hans professionelle perspektiv, således at man ikke fatter, at du til hverdag bare sidder i en gymnasieklasse og rækker fingeren i vejret og bagefter lejlighedsvist arbejder i grillbar. Din far må da være kriminalbetjent? En utrolig indlevelse og research ligger bag denne præstation. Jeg tror, du skuffer en del kommentatorer, fordi du slet ikke skaber spænding, og du skider på de østeuropæiske tøser, strandvaskerne og deres kranke skæbne. Jamen, det er da selve pointen, når man vil fortælle din historie. Den ville blive ødelagt, hvis Teo Larsen tordnede derudaf og brillede med sin handlekraft og skrapsind. Næ, Teo er cool, cool og atter cool. Teo Larsen kunne for så vidt også være gynækolog, som foretog aborter på samlebånd eller en iraner på et kyllingeslagteri. Teo Larsen er et jobmenneske, gift med sit job, som du siger, og dét lykkes det dig med eminent sproglig fantasi at fremstille, så man selv føler, man har været en dag på jobbet som efterforsker. I vor konkurrence vil jeg sige, at du nok ikke er vinderen, men du er med i førerfeltet, og i en af de næstfølgende konkurrencer stryger du til tops. Du er super talentfuld.

Hej Henrik

Først vil jeg sige, at det giver en supergod virkning, at du starter med et vers i kursiv. Det fanger og sætter allerede her en interesse igang.
Din historie er jo meget kort - FOR kort - synes jeg, men kun fordi, at jeg fornemmer grundstenen til en virkelig spændende krimi. Den når bare ikke at udvikle sig, inden den slutter. Og ja, jeg ved hvor svært det er at holde en krimi nede i længden; jeg mislykkedes selv;-)
Men - dine personer er levende beskrevet, samtalen virkelighedstro og uden påtagethed.
Stor ros, men ærgerligt, at der ikke var mere.

Angela

Hej Henrik. Jeg føler mig lidt splittet her! Historien er for kort og en anelse for tam til rigtig at fænge. Dramatikken virker filmisk og overfladisk, selvom jeg må indrømme at dine beskrivelser er flotte og malende. Specielt fandt jeg beskrivelsen af betjentens kranie der rammer jorden, meget præcis og veludført. Det mest interessante ved novellen er dog dialogen de to skurke imellem. Den ene som bliver vidløftig og følelsesladet som han står der på kanten af helvedes dybder. Og kammeraten der prøver at holde masken, men alligevel føler smerte ved makkerens lidelser. Alligevel mener jeg at du sagtens kunne have uddybet mændenes følelsesregister, på trods af at de "kun" er skurke. Lidt baggrundsviden om de herre røvere, ville have givet dem mere "street credebility" og i øvrigt tilføjet historien mere moralsk dybde end den, dine vers sigter til. Det virker som om du har brugt mere tid på den dramaturgiske side af historien end hvem dine hovedpersoner er. Det siges jo, at livet passere revy for øjnene af en når man ser døden i øjnene. Det kunne du sikkert have fabuleret lidt over, når nu din hovedperson vælger at give fanden i det hele og bare køre ind i barrikaderne. Især i betragtnig af dine tidligere produktioner, hvor du bruger mere plads på, at filosofere over livets uretfærdige/tilfældige tildragelser. Men det er jo bare min mening... Jonas Qvistmose

Hej Henrik
Din historie begynder rigtig godt. Den er intens og godt skrevet fra start, og man bliver ført hurtigt afsted.
Dobbelteffekten, som Bibelot omtaler med "hængte over skulderen... pistolen, der kun hængte" synes jeg virker lidt tung.
I næstsidste afsnit kan jeg ikke rigtigt finde ud af: Er det en politibil, de flygter i... Hvilken politibil er det ellers, der rammer sømmåtten på vejen?
Og så til sidst: Jeg synes, at slutningen er lidt mindre gennemarbejdet end resten af historien, og det er lidt synd.
Men alt i alt en god historie. Man lærer dine personer godt at kende på så kort tid, synes jeg. Måske mere socialrealisme end krimi, som det også tidligere er nævnt. Men det er jo bare min vurdering.

Hej Henrik, det kræver talent at gøre så kort en tekst så hæsblæsende. Jeg kan godt lide den måde du beskriver de to fyre og jeg synes at de fungere ganske godt. Dog ved jeg at folk fra det miljø bruger et mere barskt sprog. Selv om din tekst er kort bliver der kun bandet 3 gange og det er ikke nok hvis de skal forestille livsstilskriminelle. Jeg synes fint om at historien ender med et brag, men måske var det en ide at fokusere mere på de to fyres oplevelser af sammenstødet end hvad der rent faktisk sker med biler og betjente? Alt i alt en flot tekst som kun bliver gjort bedre af de to vers. Vh LarsN

Jeg har læst novellen to gange, og har svært ved helt at fatte, hvad der foregår. Jeg er klar over at det må være Handcook der har myrdet (eller henrettet) manden i bilen, men hvornår og hvordan? De befinder sig jo mindst halvandet hundrede km ude i ørkenen. Og hvad med den kvinde de ledte efter? Og hvad er det for en tur de skal på til sidst? Har han også tænkt sig at myrde Lindsay? Ja, undskyld mig, det er nok bare mig der ikke har forstået. Stilen og sproget er ellers godt trods enkelte fejl her og der. Men jeg føler det som noget revet ud af en længere historie og jeg ikke ved hvad der har været foran og bagefter. Kåemer

Du kan godt skrive, det kan der ikke være tvivl og, men dette bliver ligesom mere et referat af en historie end historien selv. Man lærer slet ikke personerne at kende, derfor rører det inferno den slutter med heller ikke noget særligt. Jo, det kunne godt blive til en rigtig god historie. Kåemer

Hej Henrik, jeg syntes de to vers, der omgiver novellen fungerer godt og næsten tilføjer novellen en dybere mening, noget at reflektere over.
Jf. min definition på en krimi (jeg har så via debatstrengen konstateret at der er delte meninger herom), så lander din tekst lige på stregen, da den ikke handler om en kriminel handling eller opklaringen heraf som sådan, men snarere konsekvenserne/følgerne af den kriminelle handling.
Men da handlingen og de virkningsfulde dialoger er skrevet tilpas "hektiske" (så man føler panikken), når man altså slet ikke at tænke over det, mens man læser.
Og det bør afgjort give bonuspoint at presse så meget ind i så kort en tekst - fx denne perle: "På den anden side, så må man vel være beredt til at dø, når man selv er villig til at slå ihjel.".
/Gitte

Hej Henrik

Din historie fungerer rigtig godt, især inde i butikken. Jeg syntes det er fedt at man springer lige ind i handlingen, og man er altså revet med fra starten og slipper ikke før sidste bil er sprængt i luften. Dejligt at læse noget så uprætentiøst som en lige-ud-af-landevejen action-historie.

På minussiden syntes jeg at samtalen mellem de to hovedpersoner er lidt klichetung og at du for at aflevere pointer nogle gange lade dem sige ting der ikke ligger godt i munden. Samtidig kan det undre mig de taler rigsdansk. Jeg tænker at sådan et par hærdede kriminelle bruger slang, afsnubbede sætninger, mv.

Jeg syntes også at teksten mangler en sproglig afpudsning, eller en sidste gennemskrivning. Man siger f.eks. ikke normal /”udskifte magasin”/, og i /”hængte svagt i makkerens hånd”/ hedder det vist ”hang”. Men jeg hører det er en konkurrence, så du har nok haft travlt…

- Kristian

Hej Henrik. Puha. Jeg skal love for at der er fart over feltet i din historie her. Den smager lidt af Thelma&Louise, PulpFiction og andre Hollywood-film, hvor man følger skurkene, men du formår fint at få symptien lagt hos dem, selv om de er nogle hårdkogte kriminelle. At lave en krimiNOVELLE er meget svært, tror jeg. Genren indbyder jo til længde, og selv om du har både begyndelse og slutning på her, så føles det alligevel ... ufærdigt på en eller anden måde. Dialogen mellem dem virker meget virkelighedstro og realistisk, og du får sat nogle fine karakteristikker på de to personer. Tula

De små vers er en ramme om historien.
Jeg spekulerede lidt på om det var en slags morale, en løftet pegefinger. Det er det heldigvis ikke. De virker som en parantes om historien og indikerer, at der ligger nogle andre muligheder i fremtiden. Og det er ret flot. Men ellers er historien kun i sin opstartsfase, hvor du fint gør rede for personkarakteren, hos de to. Teksten er jo realistisk nok, men når ikke at fænge for alvor, når man starter med intentioner om at læse en krimi. Der er nok mere socialrealisme end krimi over historien.
I starten siger du ... en udskiftede sit magasin og senere ... betjenten løb ...
Så kald ham betjenten fra starten af.
Det gentagne udsagn ... nærmest hængte over skulderen ... hængte svagt i makkerens hånd, er korrekt nok, men jeg kan bedre lide den gamle form hang i dennne forbindelse, idet hængte lyder som en aktiv proces, hvor hang er en mere passiv proces. Men OK, det er ingen fejl.
Sætningen ... om jeg husker noget fra min barndom er der ingen grund til at Ben gentager, det ødelægger den fine karakteristik der ligger i den spørgende sætning med samme indhold.

Der var mere spænding i dit første bidrag, mens denne her er mere filosofisk og dybsinding, og derfor også næsten belærende på en god måde.
Fin kompleksitet.
Man når at få ondt af de to slyngler, i al fald Dennis.
Men som krimi skal der puttes lidt mere på.
Ellers fint sprog det meste ad vejen.

Bibelot