Hej Munira,

jeg har læst digtet her flere gange, og er stadig draget af det - ikke mindst da der tidligere stod ydeligere information om det i forfatterkommentar. Det står dog stadig stærkt uden forklaring.

Som i dine 2 andre digte delt læser jeg en masse kontrast i det. Med bogstav-rim, gentagende sætninger og originalt ordbrug får du malet et mystisk billede frem, af gys og gru. Blodrødt blik bag mørkgrå rand - det lyder smertefuldt og udmattende, som en der har set for meget, ELLER som en der ser rødt i vrede, med gamle øjne.

"Legul" sol forvirrer mig ligesom resten af teksten og titlen, men den forvirring får du manet i jorden med dine afsluttende sætninger, og tidligere med forfatterkommentar. Hvordan legul sol, gammel sol, måske trænger ind i mørket og blænder. Jeg håber sådan for energien bag digtet, for den smerte jeg læser i det, fik lyset ind.

Jeg håber at sortdødt sind blev blændet på den gode måde da døren blev sparket ind; og mest af alt håber jeg at det ikke er for sent! Farver går igen i "For sent", og præcis som farver har uendelige kontraster, således har også livet tror jeg - jeg ser for mig en orange farve, måske pga ordet legul som jeg ikke ved hvad betyder, men det er farven jeg sidder tilbage med. En stærk farve, en tryg farve, og måske en farve der minder om daggry og solnedgang; om forandring, men også om cyklus.

Mvh Ansu

Hej Lyssandra,

super dejlig tekst! Du maler et flot billede, og samtidig en autentisk levering - jeg hører for mig en sang i skoven fra hjertet af og ikke intellektet, altså et digt uden anden intention end observation. Det er ægte. En slags 'stream of consciossness" frem for en død teori - gid min biologilærer i sin tid havde været sin opgave bevidst: hvordan vi ikke er adskilt fra naturen, fra jorden og fra træernes hvisken, til hinanden og os.

Teksten ER noget rod - og det er herligt! Sådan tænker (nogle af os) jo :-)

At du også får noget mere jordnært, noget mere hverdagsagtigt, ind i teksten med nævningen af adresser, giver teksten en ekstra dimension, en mere følsom karakter. Det hiver en tekst der nemt kunne flyve op i himlen hele vejen til stjernerne i ekstase ned på jorden igen, og giver teksten karakter; at forfatteren ikke er adskilt fra værket men en del af det, præcis som mennesket og naturen.

Jeg kan spotte mange stavefejl heri, men det gør ikke det store for læsningen - på en måde tværtimod. Det vidner netop om en sanselig oplevelse, den følelse af samhørighed som vi vel alle kan føle ved lyden af naturens musik og bevidningen af den største kunst på jorden; Jorden.

Jeg er ked af at at læse i din forfatterkommentar at teksten er blevet til på baggrund af tragedie. Taknemmeligheden i teksten over eksistensen og over "dig'et" i teksten skinner igennem, også til mig som læser. Tak!

Mvh Ansu

En godt formuleret undren. Jeg tror vi alle har haft sådanne tanker omkring disse mennesker, men da du skriver "mørket inde i Andreas forsvandt ikke," så bliver jeg forvirret, hvem er Andreas?

Hej ulla. Billedligt digt. Det kan jeg godt lide det du har skrevet, bliver helt,nysgerrig efter det du har fjernet. Knus Ann .

Kære Marianne :)

Du beskriver så flot den store kærlighed.
Med en helt ganske særlighed :D
Tak for dette :D

D

Hej Ove,

meget interessant tekst, vel komponeret. Du har ret tror jeg, som jeg læser "Reflektioner"; at subjektets moral, den subjektive virkelighedsopfattelse af universets orden og hvordan denne opretholdes ikke fører til konstruktiv eksistens og fornuft blot fordi der er en mening med det, et mål. Netop fordi egoet er selvbevarende - enhver løsning udledt af tanker er tankernes egen overlevelsesdrift, egoets ekko der misforstås som ny lyd. Måske kan man i nu'et, uden registrering, uden ego/fortid/fremtid/eksistens, finde noget permanent, noget fast forankret, noget med konstant mening, som i mangel af bedre vel kan kaldes relativitet. Eller Tao/Dao. Eller prut, whatever. Med ord og defination bevæger man sig væk igen.

Jeg får et indre billede af Camus's "Sisyfos-myten", hvor han spørger om mening i livet, i absurditeten, med konklussionen om at man skal forestille sig Sisyfos glad; rebellen mod guderne der er forbandet af guderne selv ved at skulle rulle en sten op af et bjerg i al evighed har en mening med sit liv, trods det er lidelse. I det moderne liv med (teater)skuespilleren, generalen og forføreren som eksempler. Jeg tillægger de omtalte roller en tolkning fra psykologien; at alle mennesker veksler mellem 3 roller; offer, krænker og frelser. Når man tror man er én rolle, er man oftest en anden. Skuespilleren gør sig til offer for manuskriftet/historien og fremstår ofte som krænker/frelser, generalen frelser og forføreren krænker - eller omvendt. Ingen mennesker er vel kun én rolle - som på teaterscenen har vi alle roller foran andre og en anden for os selv, backstage?

Det Camus efterspørger er vel bevidsthed i subjektet om dennes subjektivitet, ligesom jeg læser at du gør her. I journalismen efterstræber man objektivitet, fornuft og mening, men præcis som du skriver er det altid med selvbevarelse in mente, pr. definition - alene sproget det er skrevet i er en selvbevarelse, et subjektivt perspektiv.

Anyways, tak for din tekst, den satte tanker i gang! Måske totalt misforståede tanker, men stadig. U-uddannede tanker jeg satte bogstaver på, skal jeg lige understrege ud i æteren :-)

Når du skriver eksistentialisme som emneord, er det så fordi du kommer til din konklusion i teksten fra et eksistentialistisk perspektiv (Sartre, Simone de Beauvoir, Kierkegaard, Camus ect)? Eller et helt andet? Altså Descartes' "Jeg tænker, ergo er jeg til" som grundbasis/udgangspunkt med efterfølgende reflektioner, eller et mere holistisk perspektiv som Confucius indikerer? "Jeg føler, ergo tilbliver jeg"? Jeg læser en hvis religiøs/traditionel kritik i de første 2 linjer. Håber du vil sætte flere ord på hvad der menes når nu teksten ikke er opstillet som digt :-)

Mvh Ansu
PS: rwanda-belgiske Stromae har med musik-videoen "quand c'est ?" lavet et stykke kunst på 3 minutter, som på overfladen handler om rygning, men også så meget mere - i hvert fald tænker jeg på Camus når jeg ser den fantastiske musikvideo. Den er på fransk, men med engelske undertekster i selve videoen. Titlen er et ordspil. https://www.youtube.com/watch?v=8aJw4chksqM

HEJ Camilla
Nogle fine billeder af barndommen, det virkerritig godt med gentagelserne af " jeg mindes....det sætter på en eller anden måde streg under hvor meget det betyder. Det kan jeg som læser rigtig godt lide. Tak for ordene fra Ulla

Jeg så titlen, og så måtte jeg bare se hvad der gemte sig bag.
... Og jeg må sige, jeg blev ikke skuffet.
Ordvalg, og de mange sanser beskrivelser.
Så genkendeligt.!
Godt skrevet.
- Camilla

Hej Niels
Du har min fulde støtte! Mens vi bør martres af dårlig samvittighed over at tage bilen i regnvejr, så sendes rumturister med stor fornøjelse af sted på udflugt.
Hvornår blev den sunde fornuft umoderne?

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Hans
Det er godt skrevet, der er vid og bid i digtet, samt humor, satire
så det fik jeg en god griner over, men også sat tanker i gang om
hvorledes vi som mennesker kan agere....... hmmm ;-)
Kh Ove

Jeg fatter ikke en brik af den journal

Den må betyde, at du er unik ;-) En gåde....

Hej Niels
Et kamera med personlighed, skabt af de billeder det har taget. Snapshot du viser det i praksis. sjovt og specielt tak for ordene fra Ulla

Hej Niels,

Det er nogle fede rim, du afbenytter i din tekst; heriblandt "sverige" og "værre i" - jeg kan godt lige at kalde dem Eminem-rim, da han benytter den slags utrolig meget i sine raptekster. Jeg mærker en varm stemning i din tekst, der får mig til at stoppe med at fryse, og det springer meget rundt.

- Görkem ;-)

Hej Snowfrog
Ja, klimatosserier er gået over gevind. Det er synd, at de små "syndere" skal gå tabt, i det store billede.
- Camilla

Det er en interessant og smuk fortælling. Billeder kan sige mere end ord, vise stemninger fra øjeblikke. Tiden står stille på billeder, fri fra livets op og nedture.
Tak for at dele
- Camilla