11 år siden
 | Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor)
GregersDen er da fin nok - der er noget fejende luftigt over stilen, som jeg godt kan lide. 11 år siden |
11 år siden
 | Maria Krath (Maria-krath)
GregersFlot skrevet, jeg var fanget fra start til slut! 11 år siden |
11 år siden
 | Martin Nørgaard (Tidsrøver)
Hjerter uden rytmeSpændende historie - kan følge det meste i Klejnes kommentarer...
Dog synes jeg, med al respekt, at sproget nogle gange har unødvendige ord eller er lidt for formelt. Det er små ting, men jeg hæftede mig ved dem under læsningen.
Et par eksempler:
"...før hende der sidder foran mig, lukker hendes bog i." - her bliver i'et et unødvendigt ord.
"Jeg kom hen til den lille prik der var en person." - ordet person virker lidt for formelt her, måske mand, menneske, eller en beskrivende ledsætning kunne virke bedre? - hvordan er hovedpersonens 'eget sprog'?
Men når det er sagt, så er det en gribende historie som fanger mig som læser, og giver som du selv er inde på i din kommentar mulighed for at læse mellem linjerne, og det er godt!!! 11 år siden |
11 år siden
 | Julie Hansen (Julie Shy-pie)
Hjerter uden rytme
Svarkommentar Hej Klejne. Tusind tak for både ris og ros! Teksten er bevidst skrevet meget indviklet, rodet og urealistisk. Jeg vil rigtig gerne have folk får en ''aha- oplevelse'' når de læser den her novelle. Shy er blevet fanget af.. Toner. Hun finder ikke de ting spændende som vi gør, bla. derfor at er der så lidt om denne planet, der har angrebet dem. Hun falder i søvn midt i alt kaos, og vågner op til en hverdag, som var intet sket. Hun tænker ikke over hvorfor de blev angrebet, eller hvilken tid hun lever i. Hun lever i sin egen boble. Shy er som usynlig, og ting som at hun sover på bænken uden nogen 'standser' hende, skyldes igen at det er som om hun faktisk ikke er der. Det er meget indviklet, men hvis vi vender den helt om til det jeg gerne vil have, er det mere enkelt. Jeg skrev novellen i en mindre sjov tid. Alle mennesker går igennem nogle mindre sjove perioder, derfor jeg tænkte (og håbede) på at nogle ville læse mellem linjerne.
Det jeg ville frem til folk tænkte var noget hen ad: du oplever noget forfærdeligt, men man tænker på en helt masse andre ting. Det gør jeg f.eks altid, når der sker sådan noget. Vi bliver mærkelige, indelukket. Så begynder vi at undrer os.. Og til sidst falder vi. -Kommer videre. Måske fordi vi har fundet svar på de mange spørgsmål, eller lign. Vi finder altså fred.
-Håber mit nok ret rodede svar gav mening. -Julie. 11 år siden |
11 år siden
 | Klejne
Hjerter uden rytmeFørst og fremmest - du har et fint sprog.
Det er fedt, at din hovedperson samler på sætninger. Fascinationen af sproget er nok noget, der rammer de fleste herinde.
Jeg kan dog ikke forstå, at invasionen fra en fremmed planet fylder så lidt for hovedpersonen. Det bliver bemærket som en mindre detalje i skyndingen. En person, der har oplevet noget så voldsomt, endda for relativt nyligt, ville nok være mere påvirket af det.
Du skriver, at der er udgangsforbud efter kl. 20, men beretter længere nede, at hovedpersonen sov på en bænk en nat. Ville der ikke være nogen, der håndhævede loven?
"Blå og indskrumpet, som en søstjerne på land" - fed sammenligning, jeg kan lige se det for mig.
Du er ung endnu, og du skal nok blive endnu bedre til at skrive. 11 år siden |
11 år siden
| Lucienne Marcell
Liv, livsglæde, samliv, drengeliv & pigelivKære Julie!
Det er et meget, meget smukt digt med nogle rigtig fine formuleringer. Med din unge alder taget i betragtning er det om noget dybt fascinerende! Stort ros herfra!
Kærligst Fra Lucienne Marcell.. 11 år siden |
11 år siden
 | Schane Alexander Blicher
Tankeløse tankerhej julie.
jeg læste det og tænkte på hvileløse tanker,
tanker man ikke kan få svar på, tanker man ikke kan få fred for, tanker man desparat ønsker svar på.
men alligevel tanker man må leve med i uvished og smerte.
smukt og tankefuldt.
m.v.h.schane. 11 år siden |
11 år siden
 | Søren Lindal
Tankeløse tankerTankefuldt digt. Du kommer ind på mange ting. Det fungerer rigtig godt. De sidste sætninger er rigtig gode. Godt rimet. Fedt at du på den måde selv tager stilling til gud m.m. i din tekst. Godt gået. Fedt!
Vh. Søren Lindal 11 år siden |
11 år siden
 | Hanna Fink (Fink)
Tankeløse tankerEt digt med mange tanker, som giver selvindsigt. Du formår at komme vejen rundt. Ros fra mig. Fink 11 år siden |
11 år siden
 | Ulla Hexibru (heksemutter)
Der var engang hvor det hele endteHej Julie
Du har et frodigt og dejligt beskrivende sprog, du ruller et fantastisk univers op, der passer godt til dit eventyr, jeg sluger det råt, for jeg holder rigtig meget af eventyrformen,og din måde at skrive på. Et lille men, der skal læses korrektur, der er lidt småfejl undervejs i teksten, men det er absolut småting.
Jeg glæder mig til at læse flere gode tekster fra dig. Tak for ordene fra Ulla 11 år siden |
11 år siden
 | Mogens Sørensen (Mons1957)
Der var engang hvor det hele endteHej Julie, det var jo så et ægte klassisk eventyr, hvor fortælleren tydeligt træder frem og henvender sig til læseren, fint, så er stilen slået an, og den holder du. Da man så allerede fra starten har fået at vide, hvordan det ender, er man spændt på hvorfor. Det er så bestemt som helhed en smuk rørende fortælling om det udødelige tema det gode kontra det onde, og sproget er nok temmelig blomstrende, men det passer jo godt til den type eventyr du vil fortælle her, og det har så en god pointe til sidst, kærligheden er også forbundet med sorg, så ingen verden er fuldkommen alligevel. Om jeg skal indvende noget, så er de indledende refleksioner nok lige lange nok, man sidder jo og vil i gang med fortællingen. Du skal så nok også lige få læst noget korrektur - men ok, dejligt at se, at nogen skriver i en ægte klassisk eventyrstil, med et andet land næsten som landet Oz, og bestemt rørende.
VH Mons 11 år siden |