Jeg blev meget hurtigt fanget af teksten og er faktisk enig med Mester Jacob i hans kommentarer. Dog vil jeg vove den påstand, at han slår hende ihjel til sidst, eller også dør hun af sine kvæstelser. Men det er jo alt sammen et spørgsmål om øjnene, der læser :).
Teksten efterlader mig en smule rystet, men også nysgerrig på hvorfor situationen er som den er. Personligt gætter jeg på, at moren har truffet endnu et dårligt valg af mand, men kan ikke lade være med at spekulere på hvorfor? Der er faktisk god mulighed for en videreudvikling af teksten. Den indeholder i hvert fald en masse elementer, som der kan arbejdes videre på.

Rigtigt godt skrevet!

Dramatisk og dystert handlingsforløb fra start til slut, det er der ingen tvivl om. Du skriver meget indlevende gennem pigen, der oplever sin voldelige stedfar, og lykkes med at give indtryk af, at hun har oplevet noget lignende alt mange gange før. Til titlen kunne man næsten føje et "ihjel" - hun ønsker til sidst blot, at han vil lade hende komme af veje, sådan som det da også på tragisk vis sker for hendes mor og søster. I stedet må hun nøjes med at forestille sig, at hun er død - hvilket hun sådan set også er indeni, selvom hun overlevede. Man kan kun håbe, at hun når at blive fundet, inden hun selv tager affære, og at stedfaren kommer til at stå til regnskab. Hvad der måske mangler i teksten er en beskrivelse af, hvordan han var, når han var ædru (ikke for at formilde, men for at perspektivere), samt hvordan omverden har reageret på hendes mange blå mærker og brandsår. Hendes mor har sikkert også forsvaret ham flere gange og påtaget sig skylden for hans vrede. Og endelig er der så spørgsmålet om hendes biologiske far, hvor han er henne i billedet. Var han f.eks. ligesådan eller helt anderledes? Jeg gætter på det første. Alt andet lige skriver du på en meget naturtro måde, og det er godt.