Du beskriver en følelse jeg alt for godt kender af, ikke at kunne give slip på det, man ingen kontrol har over. Flot skrevet.

Åh, det er den værste slags beskeder - og alligevel forsøger man igen dagen efter. Digtet er til gengæld rigtig godt skrevet

Utrolig flot digt. :) Jeg måtte læse det et par gange, for at forstå lidt bedre.

Utroligt flot sprogbrug og jeg får følelsen af noget helligt og noget ingen kan tage fra mennesket, nemlig troen.

Spot on og ligeud Katrine. Jeg kan godt lide digtet ikke er “pakket ind” her og “læs imellem linjerne. Jeg nyder dine åbne spørgsmål og renhed, hvis man kan sige det. Jeg ligger så genkende til det du skriver. Det er et kæmpe dilemma. Man elsker personen - men personen ødelægger og en indefra.

Det lyder til at du er meget godhjertet, og måske har været en smule naiv. Men det bliver man jo - når man elsker.

Super fin afslutning. Jeg håber du finder ud af det

Mange knus
A

Smukt og stærk. Kender så udmærket følelsen. Har selv engang været der (det tror jeg, at mange har) og det er sgu hårdt.

Av av av. Hvor er det et dejligt og meget sorgfulde digt. Elsker når man kan skrive så relaterbart som du gør her. Meget talentfuldt!
Mvh

Hej Kathrine, det er et fint digt, du har skrevet her, og jeg synes, at du har en god selverkendelse og en moden holdning til din betagelse. Skynd dig videre! vh Sunne

Meget følelsesladet lille digt det er altid så uendeligt svært at forlade dem man elsker. Nogle gange er det bare eneste løsning. Tak for ordene.

Elsker hvordan dit digt ikke siger for meget, men heller ikke for lidt. Lige akkurat nok til, at jeg falder hen i det. Er vild med det.

Hej Kathrine
Jeg ved ikke hvad du havde i tankerne da du skrev, jeg ser det som en fin beskrivelse af TRO. flot og klart skrevet tak for ordene fra Ulla

love it og du har så evigt ret

Fascinerende som digtet peger på fine nuancer i forholdet mellem mennesker, som ikke lige lader sig beskrive. Meget elegant uden et ord for meget eller for lidt. Flot gjort :)

Hej Kathrine :)

Elsker netop dette digt.
Du har formået at skabe noget ganske særligt ved dette pragtstykke.
Store ord ja men de er på sin plads når du som her beskriver hjertet lyst.
En kvindes hjerte er som et ocean af hemmeligheder.
Mange mænd drukner deri :D

D

Jeg kan rigtig godt lide dit digt. Jeg kan godt lide, den første sætning. Den sætter en tone for resten af digtet. Skriget hænger ligesom i luften hele vejen igennem.

Kære Kathrine.
Kender ikke dig, men kender så sandelig den smerte du beskriver. Vi er ikke alene

Det er virkelig præcist skrevet. Jeg kan mærke hvordan jeg tilbageholder mit åndedræt lidt. Tankerne om alle de smøger, de øller og de maniske overspringshandlinger der gået igennem mit system for at undgå at tænke på lige netop det du skriver her.

Et digt der bare gør ondt at læse. Det er hård kost og smukt skrevet samtidig.

Det er en forfærdelig følelse du rammende beskriver Katrine, sådan som jeg læser digtet, og genkender den øjeblikkeligt. Jeg håber og beder til at det er et overstået kapitel.

Når jeg rammes af den, hvad jeg jævnligt gør, så hjælper det at tale om det med en anden, men det har taget mange år at finde den rette form at gøre det på, for de fleste kræver straks løfter og garantier for at man ikke 'gør noget dumt' eller vil ikke tale og høre om selve detaljerne, grundstenene/fundamentet, i ens tanker og følelser, hvilket blot skaber mere distance til en i forvejen enorm ensomhed og smerte. Derudover er der de kropslige fornemmelser af kvælning, af kulde og af hjernenedsmeltning som ofte følger sådanne tanker og følelser, som gør det svært at finde hoved og hale i det hele, og ikke mindst forklare.

Derfor er det vigtigt at tale om det med person(er) der kan yde solidaritet fremfor sympati, hvad end det er Selvmordslinjen, individuel- eller gruppeterapi, eller en veninde du tror på er opgaven voksen. For mig gjorde det forskellen at sidde i gruppeterapi og med andre kunne tale om det hele, uden censur og omsorg for lytterne i rummet, for kun ved at påtale forbandelsen i dens eget sprog (!), kan den ophæves, måske blot for en stund, men hvilken stund!

Angående selve digtets struktur og ordvalg er det perfekt, særligt at starte ud med håb, hvilket med det samme inviterer læseren indenfor, i et digt der ellers er hårdt, men inspirerende velskrevet, sådan som du med få ord maler et komplet billede af absurditeten selv.