Mange af historierne her i konkurrencen er fyldt med store dramatiske begivenheder og lange livshistorier, og jeg tænker engang i mellem om de der par tusinde ord i en novelle egentlig kan bære så meget.

Men de kan i hvert fald godt bære en tur ud til postkassen, et brev på flugt, og et finurligt rytmisk sprog. Meget fint, synes jeg.

- Kristian

Meget finurlig-og kort- lille historie. Jeg kan godt lide den.Der er mange gode vendinger med, især den med at bruge vejrkortet som en social acceptabel sproglig konvention nede i Brugsen. Genialt...

Den er fedt skrevet, nogle fede sætninger.
Men, den fangede mig ikke. Der var ikke rigtig nogen speciel handling, der gjorde den spændende. Hvorfor uddybede du ikke brevet lidt? Hvorfor stod der kke noget sindsoprivende i det brev? Det ville ha gjort det hele.....

Fint flow, i denne ensomhendens rejse.
held og lykke
Tina

Jeg er vild med den del af historien, som handler om fremmedgørelsen og det, at hun ikke kan tale om andre ting end vejret, og som tydeligvis har noget at gøre med et brud i hendes fortid, symboliseret ved brevet.
Det synes jeg du beskrive utrolig godt, og flydende!
Måske man mangler lidt at gå ind under huden på hovedpersonen, og dog....måske ville det blive at overforklare? det er en svær balance synes jeg.
Man synes uvilkårligt at det er synd for denne ensomme kvinde, at hendes verden er blevetr så snæver...
Jeg mener, som andre har været inde på, at du godt kunne undvære at starte mange sætninger med "og".
De får et lidt pseudoreligiøst præg, som ikke helt hører til her, men det er jo en smagssag, ikk?

pøj pøj med konkurrencen!

Hej med dig. Spændende tekst, som får mig at kredser om temaerne ensomhed og kejtethed.
Jeg læser et paradoks i teksten mellem på den ene side flowet, for hurtigheden - stormen, om man vili det stilistiske jf "og så". Og på den anden side den kejtethed og ensomhed, som man fornemmer. Jeg er ikke helt sikker på,at det modsætningsforhold fungerer helt. Det forvirrer mig, må jeg indrømme. Måske du skulle keep it simple. Vælge enten kejtetheden eller hurtigheden?

Fin lille novelle som helt klart har et budskab. Jeg synes det er fremragende at du tør skille dig ud, og bruge sproget kreativt.

En finurlig tekst, som på mig virker hæsblæsende med alle : Og så….
Men en god lille historie fortalt med få ord.
mvh, Michael

Virkelig velskrevet novelle, der fint afrunder hendes lille sabotage forsøg med et selvmål. Jeg savner dog lidt et svar på, hvorfor hun er så overindvolveret i sine planter og fjendsk overfor alle, der prøver at indblande sig. Selvom det er en typisk ligusterhave karakteristik, som siger en noget om villavejs mentaliteten. Desuden synes jeg der en lille konflikt mellem, at haven i starten beskrives som med smukke og velduftende blomster og planter til den i slut er næsten uden planter. Jeg læste det som, det var hende selv, der ødelagde planternes liv med sin overindvolvering, men ikke sikker på at det så er naboens skrue, der sætter denne indvolvering i gang eller om det er hendes eget syn på haven som det positive overfor omverdenes reelle indblik i at haven er helt på randen?

Jo, den er meget tankevækkende, men undrer mig også lidt. Ødelægger sin egen have på grund af en skrue, men selvfølgelig kan jeg også se meningen med hele historien. Den viser hvordan vi af og til kan flippe ud over små ting, og derfor tit kommer til at gøre noget dumt, noget jeg fuldt ud kan sætte mig ind i.
En god historie. Flot arbejde.

Mvh. Karen

Jeg forstår faktisk ikke rigtig novellen. Hun bliver sur over skruen, men vælger at sabotere sin egen have? Hvad er det jeg har misset?

Et herligt stykke kortprosa med et rigtig godt greb om stormen!

Jeg må sige, at alle sætningen, der starter med "og" bliver lidt overvældende, når jeg læser, men jeg kan se, at det har været et bevidst valg fra din side.

Jeg bemærkede også, at du skifter meget i tid og mangler nogle kommaer. Det virkede lidt forstyrrende på min læseoplevelse.

OG (ok jeg kunne ikke lade vær!) titlen med "en hel masse vejr". Den bryder jeg mig ikke om. Der er altid vejr. Hvis det stormer, er der så mere vejr, end hvis solen skinner? Nej,ikke i min forståelse, derfor skurer titlen i mine ører.

Louise.

Det er en fin beskrivelse af et ensomt menneske, hvor blot en tur til postkassen kan få betydning.
Jeg synes dog, at det virker lidt mærkeligt, at hun begynder at læse brevet i samme øjeblik hun får fat på det, da du allerede i indledningen fortæller, at regnen udvisker skriften på konvolutten. så af samme grund vil hun efter min mening passe ekstra godt på det og vente med at læse, til hun er hjemme igen og i ly for vejret.
V.h.
BEJ1

Den er god. Men kort.
Den var sjov og interessant. Hovedpersonen var et studie.
Godt skrevet i nutid, - jeg kan lide sætninger, der starter med "Og", - i din historie giver de en sammenhæng og kontinuitet i sig selv.
Jeg har ikke læst alle andres kommentarer, men jeg er næsten sikker på, at de har påpeget grammatik, stavefejl osv. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ikke lagde mærke til nogen, - jeg bare 'læste', - og det var herligt..
Ja, men den var rigtig god og morsom. Jeg kunne godt tænke mig at se noget meget længere, for en ting er at bevare et flow, en steming og en præcision over to sider, noget andet er at gøre det samme over femten -

God vind

Goldbeck

Virkelig god personbeskrivelse af HPs sindstilstand.

Bibelot har været omkring det sproglige, så jeg skal spare dig for en gentagelse.
Dog vil jeg bemærke, at Og så'erne straks gav mening, fordi der også indgik et i din overskrift.

Titlen er genial og rammer perfekt novellens stemning og indhold.

Hvad angår slutningen, så sad jeg tilbage med opfattelsen af, at det der stod i brevet helt afledte hendes opmærksomhed fra vejret, så hun i stedet havde brevet at tale om ved hendes næste besøg i Brugsen. Jeg kan så se på din egen supplerende kommentar, at det ikke helt var, hvad du havde tænkt dig. Så ja, lidt mere tydeliggørelse her ville være dejligt.

/Gitte

God beskrivelse af en ensom sjæl, som er bange for andre mennesker. Jeg savner dog noget handling; havde håbet at der stod noget interessant og skelsættende i brevet. Men god historie og fint sprog.

Jeg synes rigtig godt om din historie! Jeg synes den er meget kort, men egentlig forstyrrer det mig ikke så meget. At du starter hvert afsnit med ”Og så…”, synes jeg virker rigtig godt, og du tegner et godt billede af hovedpersonen. Nu er jeg bare virkelig nysgerrig efter at vide, hvad der mon stod i brevet... :)

Smuk poetisk betragtning. Jeg kan godt lide den.

Det fine er din fremstrilling af en yderst stereotyp personlighed. Virkelig flot.
At du bevidst bruger at starte alle afsnit med "Og så" er selvfølgelig en del af stereotypien. Men her går mine sproglige alarmklokker ind og forstyrrer, selvom jeg godt kan se det bevidste i strategien.
De mange øvrige enkeltstående og'er kan jeg dog ikke se nogen strategi i.
Din stil er (også) meget uddybende, hvilket gør at du ikke overlader meget til læseren selv - det er måske også bevidst? (Men unødvendigt synes jeg).
De sproglige fejl er næppe bevidst - du har i starten skifte datid - nutid - datid. Dine endelser på biord, tillægsord og substantiver er ofte forkerte.
Du gentager mange ordpar i samme sætning - f.eks et par (...om et par dage ... udveksle et par bemærkninger ...)
Bogstavrim (...Hujende og Hylende Håner Hende og Hendes brev) = 5 x h og 2 x hende/hendes. Af/ad fejl.
Lidt flere kommaer (og kommastrategi) villle også være en god ide.
Når det er sagt, så skal du roses markant for dine ironiske og satiriske betragtninger der helt udfylder rummet mellem linierne. Det er bare HELT (ups - gentagelse) fantastisk.

Ja, en tur ned til postkassen og et indholdsløst brev kan da godt være en begivenhed, når der nu ikke er andre, og der ikke er noget i en selv til at skabe indhold. Jeg håber, det er hende selv, der har skrevet denne lille skitse, for så tuyder det på, at hun har en hel del selvironi, og dermed styrke til at komme videre.
Kåemer

Hej Emma.

Ganske fin lille tekst, hvor du leger med sproget og med personificering af vinden. Samt lader læseren skimte en udvikling i kvindens tilknappede sindstilstand. Sikkert fordi brevskriveren ikke har glemt hende?

vh. Pia Hansen

En meget fin lille tekst som ikke siger særlig meget og så siger en hel masse alligevel. Du kan den svære kunst at beskrive en sindstilstand, ved at beskrive noget helt andet.

Din brug af "og" er vældig god og giver en særlig rytme i teksten. Dan Turell begyndte i "Vangede Billeder" også hvert afsnit med "og", så hvorfor skulle du ikke kunne gøre det? Og det bliver kun bedre af at du har kontrol over sproget. I litteratur er alt tilladt, så længe det er vellykket.

Kort og godt, andet er der vist ikke at sige om det!

-christian

Poetisk lille tekst om stilstand midt i stormvejret. Du har mange rigtig fine pointer (om hvordan vi taler om vejret f.eks.), men jeg mangler lidt udvikling i historien. Du antyder lidt, men det bliver ikke tydeligt nok (synes jeg).

Flot sprog, du bruger dine sproglige virkemidler rigtig flot!

Held og lykke i konkurrencen

/Mette

Hej Emma, rørende lille skildring af et menneske, der er ensomt og ikke har noget liv, venter på ingenting, som det udtrykkes i teksten. Det er sørgeligt, at da hun så har et rigtigt brev, så tages det af vinden. Jeg kan godt lide alle dine personificeringer af vinden, den ler hånligt og hvæser ad hende. Så har du også nogle hints om vejret som samtaleemne, det fik smilet frem, selvom teksten egentlig er lidt tragisk. Eneste anke er nok, at du begynder mange afsnit med "og," men det er kun en lille ting. Den er smukt skrevet, ingen tvivl om det. VH Mons