Hej Katrine - det er spændende at finde ud af hvor forskellige vi mennesker er. Hilsen Inge

Emnet er fint, men prøv at læse det højt for dig selv nogle gange og se, om rytmen passer på det du vil sige. Nogle strofer er lange og nogle meget korte.
Den sidste strofe er unødvendig og har en HELT anden rytme. Det er for længst gået op for læseren. Det er lige som at forklare pointen ved en joke.
Skriv det samme digt igen. og prøv at lave det på rim.
Husk at dette ikke er en facitliste, men bare min ydmyge mening. Håber du kan bruge det

Hej Katrine. :)
Du rammer bare helt plet med dit digt. Fasader fasader fasader!
Undenfor vinduet og indenfor beskriver du saa godt.
Bliv ved Katrine - du skriver saa godt!
Knus
Bettina :)

Hej Katrine

Det er et tankevækkende digt, du har skrevet! Det med at udadtil kan det se nok så godt og flot ud. Men hvis man begynder at ridse lidt i lakken og se bagved, så kan det være ret så betændt og slet ikke lykkeligt alligevel. Sådan forstår jeg dit digt.

Måske kunne du gennemføre det lidt mere, det der med, at dem, man ser udenfor som glade og lykkelige er de samme personer, som du beskriver, når de er indenfor hjemmets fire vægge. Det først vers er ret gennemført. Det kan være den samme person, der ude blandt andre er åh så sød, men hjemme lige det modsatte.

Jeg forstår ikke helt: 'med en mave fuld af sovepiller og et glas whisky i haanden - han er tilfreds'. Er han nu også det?

Tak for dit digt om nogle iagttagelser, som desværre nok findes mange steder.

/ Sofia

Du har fat i mange aspekter af det med, hvordan vi fremstiller os for andre og, hvordan vi har det indeni os selv. Og der foregår jo mange spændende og underlige ting i det spændingsfelt. Gode observationer - nu er digtet jo skrevet som noget personen ser udenfor i verden - hvordan mon personen ser på den indeni :-) Mvh Benny.

Nej, hvor jeg elsker at digtet starter så negativt, men slutter med så meget håb! Det er netop dét, der i mine øjne gør digtet så stærkt!

Hvor trist. Taler til en fornemmelse, som de fleste desværre nok kommer til at støde mindst en gang i livet. Meget smukt

for følelsen af tristhed når jeg læser det
godt skrevet

- Jasmina

Velkommen på Fyldepennen. Flot debut med dit enkle og stærke digt. Tåge hedder det - det vidner for mig om en person, der ikke kan gennemskue og erkende sin depressive passive situation. Men når der kommer vand er det fordi der er noget der smelter - så hvem ved hvad der en dag dukker op af sørgmodighedens sumpe. Tak for læsningen. Mvh Benny,

Hej Katrine,

Der er noget forløsende ved dit korte digt, man fejes med af stemningen og samtidig anes et håb til slut! Det kan aldrig blive så trist at der ikke er en ny dag i morgen og hvem ved, måske har den noget glædeligt at byde på? Flot at du kan udtrykke så mange følelser på så få linjer, det er en kunst og tak for det.

Mange hilsener
Louise

Hej Katrine,
Er fuldstaendig vild med dit digt! Det er kort og praesist. Og saa smukt - og trist. Du formaar at paa en kort tekst at skabe en stemning, der paa en maade rammer mig haardt. Kender den foelelse af at nogle dage pludselig er gaaet og hvad er der sket...? Ikke en dyt. Velkommen til den hjemmegaaende husmoders liv!
Stort knus til dig, min ven!
Bettina

Hej Katrine
Jeg fornemmer den tydelige tristhed i dit digt, en melankoli som er forårsaget af noget. Tabt kærlighed, sorg, depression eller andet. Dagene går uden at personen rykker sig, fordi personen ikke formår det. Det eneste vigtige lige nu, er at lade tårerne trille.....
Velskrevet og tankefuldt digt.
Vh. Jytte