Seneste kommentarer

5 timer siden
Niels Cenius (Snowlion)
Fjollet i min kinesiske religionstro i DK
Svarkommentar
Du fremstiller på en måde OSHO som mere ydmyg end Tao belært af en mester. Er det korrekt opfattet? Hvorfor skulle Tao ikke kunne praktiseres på en optimal måde? Hvad er det ellers vi overhovedet snakker om?
5 timer siden
5 timer, 11 minutter siden
Niels Cenius (Snowlion)
Fjollet i min kinesiske religionstro i DK
Svarkommentar
Der er en frisk positiv stemning i din feedback. Men Anatoles udlægning af tao, er slet ikke den i vesten almindeligt kendte, som du kalder bare lev og gå din vej. hej fra Niels
5 timer, 11 minutter siden
5 timer, 12 minutter siden
Niels Cenius (Snowlion)
Fjollet i min kinesiske religionstro i DK
Svarkommentar
Og tak for din omsorg. Jeg holder stadig meget af livet på planeten her og er ikke på vej ud i en rigtig alvorlig krise. Niels
5 timer, 12 minutter siden
5 timer, 14 minutter siden
Niels Cenius (Snowlion)
Fjollet i min kinesiske religionstro i DK
Svarkommentar
Anatole var altså det jeg ledte efter. Men jeg har venner der kender til Osho. Knus fra Niels
5 timer, 14 minutter siden
6 timer, 11 minutter siden
Nicolas Jessen
Mit mørke ung
Svarkommentar
Hej Ansu.
Tak for din lange og gennemarbejdede kommentar. Det er virkelig rart at få en lang fyldestgørende analyse og kritik tilbage på noget, jeg har lagt tid og personlighed i.
Som du selv skiver til sidst, - jeg springer lidt rundt i din kommentar - så er der ingen forfattere, (jeg ser mig ikke som dette, men bare som en der har noget på hjerte) der ingen fejl laver. Jeg tager ikke mig selv særlig højtideligt og springer konstant mellem genre og sprog og bruger ikke tid på at dygtiggøre mig, for jeg er ikke forfatter, men bare en fyr med noget jeg har brug for at sige.
Sandt er det, at jeg her har forsøgt at arbejde med ungdommens anarkisme og måske også min egen angst for samme. Derfor også ”giv” og ikke ”give” fordi jeg tit tænker sådan om mig selv: giv slip Nicolas!
Jeg forstår godt, at du tænker, at der kan mangle, det du kalder ”hadets energi,” men jeg er ikke digter, - det var Michael Strunge - men jeg har dog, som du også bemærker, i allerhøjeste grad tænkt selvdestruktion ind i digtet, Jeg ser det klart selv som digtets vigtigste tema.
Jeg har ikke set den nævnte film ”Fight Club,” men tager altid sammenligninger som en kompliment.
I øvrigt er jeg meget glad for, at du kan lide min komposition, som jeg altid bruger meget tid på og i særdeleshed har gjort ekstra meget i dette digt.

Jeg håber, at min tilbagemelding er fyldestgørende ellers så skriv gerne igen.
Mvh. Nicolas.
6 timer, 11 minutter siden
8 timer, 9 minutter siden
Ansu Orheim (Prem)
Ukendt
Hej Lisa,

efter at have læst digtet her flere gange, er jeg ligeså imponeret sidste gang som første. Teksten fanger, som jeg læser det, spejlets paradoks, som det kræver mod at betragte, og ikke mindst beskrive. Sætningerne i midten (Noget... Noget...) maler et levende, originalt billede af narcissismen som ofte misforstået koncept - de fleste kender ordet, men for få kender til, Anna eller Sigmund, Freud's mindst ligeså vigtige koncept 'NØDVENDIG narcissisme'; jeg læser i poesien en forståelse af dette, og en internalisering men også måske konflikt, af at man i spejlet ser en refleksion af fuldkommen sandhed, men også fuldkommen løgn. Af noget smukt og fængslende, men også noget ækelt og distancerende.

Holder man en tændstik eller lighter med ild i, op foran en mur, og ser ildens manglende skygge, kan man se hvordan vores sanser snyder os konstant, især foran et spejl hvor hjernens spejlneuroner via øjenkontakt i mødet med andres spejlneuroner, i spejlets tilfælde ens egne, arbejder på højtryk for at læse situationen. Når nordamerikanske indianere ikke ville fotograferes, var det ikke overtro, men en filosofi om at man ikke bør forsøge at fange nuet, da man derved ikke værdsætter dets skønhed, dets konstante forandring.

Det mest katarsiske, frigørende og inspirerende musik jeg nogensinde har hørt, handler om at se i spejlet, og ikke se en fjende. Heller ikke en ven, tror jeg, men bare se. Det er en kunst, som jeg ikke selv formår, men som jeg synes findes her i digtet, i spørgsmålet der stilles. Jeg ville personligt fjerne alle punktummer, da de nærmest indikerer svar/tilendebringelse, men der er også en skønhed og menneskelighed, en indikation af tid, over at afslutte hver sætning.

Musik omtalt: Skotsk-jamaikanske London-MC Akala - Find No Enemy (neo-soul / hip hop - der er også en video med teksten kørende på skærmen, blot søg titel + lyrics): https://www.youtube.com/watch?v=LjvUMr1-AAU

Et andet Akala track, her sammen med geniet Lowkey, handler om 'falske smil' (af en selv), hvor titlen refererer til den mest tragiske historie jeg nok nogensinde har hørt, Ota Benga: https://www.youtube.com/watch?v=4d8bNZQSqpA

Billede af tændstik med flamme, uden skygge: https://knowyourmeme.com/photos/1598754-mildly-interesting
8 timer, 9 minutter siden
8 timer, 30 minutter siden
Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
At glemme døden
Svarkommentar
Jeg er glad hvis du er sikker. Jeg tvivler nok stadig - for det er oftes i dødens perspektiv, at jeg synes livet får rigtig dybde. Omvendt FØLER jeg mig ofte mest i live, når jeg slipper døden. Det er lidt et paradoks.
8 timer, 30 minutter siden
8 timer, 32 minutter siden
Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
At glemme døden
Svarkommentar
Tak for dine fine kommentarer. Jeg plejer at bruge tegnsætningen til at understrege at det er mere lig prosa end egentlig et digt med rim og fast rytme. Men måske tager jeg dig på ordet næste gang.

Både Blake, Jung og Yeats giver stor betydning til det mystiske, som også findes hos Det Swedenborgske samfund. Jeg tror på mystiske oplvelser, men vil nok altid hige efter at indfange livets betydninger i ord, sprog og rationalitet. Det er nok derfor jeg har så svært ved at finde den ;-)
8 timer, 32 minutter siden
8 timer, 44 minutter siden
Hans Ib Noe Hansen
Stjernestøv
Poetisk smuk, Ja vi er alle skabt af stjernestøv og eventyr – arrene gør naturligvis at vi er hele mennesker, Og vi fælder, beskære, styner os selv i en uendelige – det gør os til hele mennesker.
Dejlig episk tekst.
8 timer, 44 minutter siden
8 timer, 50 minutter siden
Ansu Orheim (Prem)
Mit mørke ung
Hej Nicolas,

tak for at dele dit, som jeg læser det, barske og konfronterende digt, der med velplacerede multirim, som ikke føles forcerede eller tilfældige, takket være kreativ strukturering, efterlader indtrykket af et budskab/følelse vellykket frembragt.

Jeg læser en sund trang til anarkisme i selvet, og i forlængelse udad mod verden. I en verden i kaos er det realisten der projicerer denne virkelighed og internaliserer den, men, ud fra egen erfaring, er efterspillet alt andet end roligt, og internaliseringen vil selv finde en vej ud igen, på en selvdestruktiv måde, hvis ikke man finder en måde at 'eksternalisere', som man dog kan sige at du gør i digtet her. I en verden hvor alle har travlt med at idealiserer kærlighed, er det forfriskende at læse et digt om had (undskyld hvis jeg tager helt fejl). Hadets energi behøver ikke være destruktivt, hvis det er en følelse man har gjort sig bekendt med, og det synes jeg lidt mangler i digtet her, skrevet i al respekt. Som forfatter føler jeg man har et ansvar for læseren - folk dræber og dør for det frie ord, bogstavelig talt.

Efter at have genlæst digtet nogle gange ser jeg mere og mere en jalousi-scene fra filmen 'Fight Club' for mig, men ligesom forfatteren bag, Chuck Palahniuk's, skriverier, læser jeg det kun som den halve sandhed - en halv sandhed der måske kan, men måske ikke bør, rettes til, ved f. eks ikke at skrive "giv..." i midten, men i stedet "giver...", for derved at fastholde læseren som observatør, og ikke tvungen participant. Håber det giver mening.

Mvh Ansu
PS: Palahniuk er aldeles fremragende - det er ment som et stort kompliment at hive ham ind som sammenligning. Alle store forfattere er menneskelige, fulde af fejl og mangler i deres kunst, hvilket bare gør dem, ja, menneskelige, håndgribelige og alligevel flygtige.
8 timer, 50 minutter siden
9 timer, 2 minutter siden
Hans Ib Noe Hansen
At glemme døden
Ja, livet er da at glemme døden, livet er nuet, livet er tilstedeværelse, livet er (ofte, for livet kan også være at tænke) ikke at tænke, at være – ellers glider livet væk mellem fingrene på os.
Dejlig rytme – og meget optimistisk 3 linje: at jeg måske en dag er væk…..
9 timer, 2 minutter siden
10 timer, 56 minutter siden
David H
Stammen
Musikken i forfatterkommentar "Chairman Maf - Together" afgiver en perfekt afslappet stemning til digtet, Stammen, hvor der gror indsigtsfulde ord ud som blade på træer. Det er kreativt rimet og jeg tænker det har taget tid at forfatte i søgen efter de rigtige ord. En ting er at rime, en anden er at skrive det der kommer forinden. Stammen besidder en næsten en magisk stemning, og kan godt tåles at læses mere end blot én gang.

Tak for underholdning
Mvh David
10 timer, 56 minutter siden
10 timer, 56 minutter siden
Ansu Orheim (Prem)
O'Brien's forsvarstale
Svarkommentar
Hej David,

Tusind tak for din kommentar. Jeg er meget rørt over at du har læst den sådan, og at du har haft tålmodigheden til at læse den så grundigt. Tak.

Teksten er med vilje skrevet som en gåde, hvilket jeg ikke ved om er fornærmende for læseren og mangel på respekt, eller om det vækker fantasien nok til at danne billeder.

Der er to store intellektuelle værker som er remixet i denne tekst, deraf sproget, men ved at nævne den ene bog ville jeg ødelægge og spoile plottet, mens den anden nok er mere tilgivelig, særligt her: Sokrates Forsvarstale (som fortalt af Platon) er skabelonen for sproget her. Jeg har læst at Sokrates på nogle oldgræske dialekter betyder 'Sikker magt'. Naturligvis er Sokrates en helt, hvor teksten her er en skurks barnlige ansvars-frasigelse, hvor jeg har forsøgt at have vanvittige O'Brien som antonym for klarttænkende (til tider) Sokrates, omend jeg ser visse ligheder også. Ej fuck it, her midt i denne kommentars skrift kan jeg godt spoile den anden inspiration, romanen nittenfireogfirs, men undskyld hvis det ødelægger evt. læsning af den, hvor navne som ws og o'b optræder. Beklager meget hvis det er tilfældet, det er særligt nu til dags fantastisk skræmmende læsning, den førnævnte roman, og teksten her er skrevet lige efter at have læst en artikel på Information (oversat fra mediet 'The Intercept', et medie startet af Glenn Greenwald (medformidler af whistleblower Snowden, og vist pt. fængslet i Brasilien)) Naomi Klein's artikel om overvågningsfirmaer og coronatiltag (fra sidste uge).

Mvh Ansu
10 timer, 56 minutter siden
11 timer, 26 minutter siden
Ansu Orheim (Prem)
Fjollet i min kinesiske religionstro i DK
Hej Niels,

tak for at dele modige, velovervejede ord der går i hjertet. Jeg synes at teksten her har en underspillet visdom, som føles ærlig og, som al visdom, paradoksal. I det allerførste ord jeg læste, 'Fjollet', ser jeg ellers netop en søgen, og den bedste af slagsen. Det absurde, de fjollede overvejelser man kan gøre sig, som jeg gør mig, kan som månen både være årsag til leg, og til krise. Til dans og til traume, til liv og til død.

Som Filia rammende beskriver Tao, er accept vel et nøgleord i 'Dao De Ching', og en af Lao Tzu's mange paradoksale pointer, såsom at den der ved, ikke taler, og den der taler, ikke ved. Den der har fundet svar, har fundet spørgsmål. Jeg er stensikker på at det allerede er internaliseret i dig, deraf den muligvis sunde krise og skepsis, sund så længe det ikke føles som en sten i maven, som gift i sindet.

Du nævner Lao Tzu's ældgamle visdom (som filosoffen/terapeuten Osho altid har påstået er tao/dao-ismen måske misforstået som religion fremfor psykoterapi, lissom i øvrigt buddhismen), men hvad med Zhuangzi? Jeg tror jeg allerede kender svaret (jeg er trods alt en tåbe), igen ud fra din titel, men alligevel; Zhuangzi har selvironi, humor og fleksibilitet som tema, som jeg læser det, kontra Konfutses rigide alvor. Lao Tzu bruger paradokser, mindfucks, hvor Zhuangzi bruger banalitet, netop som advarsel mod at tro at man kan praktisere Tao.

Jeg kender ikke Alex Anatole, og holder mig normalt på lang afstand af religiøse autoriteter, og ligeledes finder jeg det absurd at have Tao og Stormester i samme sætning, men jeg er heller ikke bekendt med Taoismens ceremonielle aspekt, dets psykoterapi om man vil, som du giver mig indtryk af at være. Jeg håber inderligt at du mener krise i positiv forstand, som at du befinder dig et sted at stå, og har krise over dets rigide følelse og immobilitet, og ønsker forandring, og ikke at du føler at du, permanent, ikke har trang til at søge mere, til at leve mere.

Jeg er vokset op i neo-sannyas-miljøet her i DK, hvor Osho blev tilbedt, blev set som frelseren, blev og bliver set som oplyst, som permanent forankret i Tao, og som deres, hver især, personlige terapeut. Jeg elsker stedet, Osho RISK, og har stort set kun gode minder og følelser tilknyttet menneskerne (sannyas betyder søger/discipel på sanskrit vist), men der er en enorm modsætning i deres, og hvad jeg lidt læser her (undskyld), tro om at Tao kan gøres permanent/praktiseres belært af en mester. Som Filia skriver, bremser du energien når du griber ud efter den, når du ikke længere søger.

For at bruge Osho's egne ord; "Jeg ville blive sindssyg hvis jeg troede på alt jeg sagde". Der er en væsentlig og paradoksal pointe i at Osho bestilte en stor mindesten til ære for J. Krishnamurti i Poona-ashrammen, nemlig dennes insisteren på ikke at have disciple, ikke rejse mindesten og ikke lade sig blive ledt, men lede, selv og hver især. Krishnamurti foragter ordet 'oplyst', som han sammenligner med berømmelse/egoets selvdestruerende tricks.

Jeg læser ikke Jiddu Krishnamurti som filosof, men som poet, og sådan læser jeg følgende citat:
"Jeg beundrer og respekterer de uoplystes ihærdighed, mod og tålmodighed, i lyset af så overvældende beviser"

Mvh Ansu
11 timer, 26 minutter siden
11 timer, 53 minutter siden
David H
O'Brien's forsvarstale
I min iver gik jeg igang med at læse for hurtig.
Hvad er det her for noget? tænkte hurtigt jeg nede i digtet og blev nødt til at scroll op til overskriften: O'Brien's forsvarstale. Ah, en retsal - så faldt tiøren for alvor og det hele faldt i hak for mig.
Som retsagen skrider fremad føler jeg at blive sendt tilbage i tiden, fordi sproget virker mere fornemt i sproget end den tid vi lever i nu. Gode eksempler herpå er vel ord som prokuratorerne, triumvirat og plutokrattalerør, som jeg til fornød blev nødt til at slå op men så har jeg også fået noget ud at retsagen ud over højlydt underholdning.
Nu har jeg læst digtet et par gange, og forundres stadig over det flotte sprog.

Tak for læsning.
11 timer, 53 minutter siden
12 timer siden
Natasja Fichera (Natasjafgr)
At sætte ild til sig selv
Svarkommentar
Tusind tak for kommentaren, er glad for du ville sætte tid af til læse at det.
12 timer siden
12 timer siden
Ansu Orheim (Prem)
At glemme døden
Hej Jesper,

jeg har læst dit fremragende digt flere gange nu, og finder spørgsmålene inspirerende. Det er også spørgsmål jeg, ligesom Inge og David, har gået og går med. Jeg tror ikke at det kan besvares af andre end dig selv (og følgende er ikke mit forsøg på det, det er blot træer der blokerer mit eget syn af skoven, men flere af dem har, for mig, en blændende skønhed - kig ikke for længe ;) ). Filosoffen Jiddu Krishnamurti kom vistnok, i stil med Epikur, Socrates, Sartre og Simone de Beauvoir, frem til at det er HVORDAN man stiller spørgsmålet, der afgør et evt. svar. Et svar der muligvis vil være hinsides ord og forstand, men som vil kunne føles, midlertidigt.

Her er et link til en nedskreven tale af K. om 'sandheden som et sti-løst land' fra 1929. Som en sidebemærkning kan det siges at 'Det Teosofiske Samfund' var en slags efterfølger til 'Det Swedenborg-ske Samfund', hvor folk som William Blake, Carl Jung, Emmanuel Kant og W. B. Yeats var medlemmer, eller blev influeret af, så om ikke andet er det god føde til ordforrådet. Samfundet blev dog, gudskelov, aldrig det samme efter denne tale: https://jkrishnamurti.org/about-dissolution-speech

PS: ved digtets sætning 'og større perspektiv', ville jeg tilføje et 'uden', men forstår godt grunden til at det mangler. Desuden ville jeg slette alle tegnsætningstegn, på nær det sidste, da samtlige er underforstået af tekstens flotte sprogbrug, for at forhindre rigiditet, men det er nok en smagssag.

Mvh Ansu
12 timer siden
13 timer siden
David H
En Drøm
Jeg kan godt lide indholdet i historien, men ikke desto mindre jeg føler mig lidt forvirret. Teksten flyder sammen for mig, og jeg bliver i tvivl om, hvor teksten skildrer mellem Thores drøm og så nutiden så at sige.
Grim drøm på Thores vegne, men det er da godt at han kunne blive guided til at tro at andre sikkert også havde det som ham.

Tak for læsning.
13 timer siden
13 timer siden
Ansu Orheim (Prem)
I hundeskoven
Hov, glemte føromtalte link; https://www.youtube.com/watch?v=iRRw3oD1W_4
13 timer siden
13 timer siden
Ansu Orheim (Prem)
I hundeskoven
Hej Britt,

rigtig flot skrevet digt der, som David skriver, er en fornøjelse at læse, med humor, multirim og dybde. Når man hæver sit blik og læser andres øjne, og den følelsessymfoni du her orkestrerer, med hundene, som jeg læser det, som et tvetydigt instrument, er menneskerne og deres venner på ens vej ikke længere hindringer og modvinde (som det kan opleves i bybilledet), men musik til sjælen, som det også lader til at fortælleren/observatøren ganske sikkert tilbage til. Smittende :)

Når jeg går i skoven er det som regel for at slippe for mennesker, men først for nylig, i går faktisk, talte jeg med en anden om at jeg primært kigger folk i deres højre øje, da det bare føles tryggest. Andres venstre øje føles... grænseoverskridende. Og så så jeg, efter at have læst flere artikler om øjenkontakt, neurologi og psykologi, nedenstående TEDtalk (10 min. engelsk foredrag, med engelske undertekster), om hvordan man møder verden, igennem øjenkontakt. Det handler ikke om hvad man selv signalerer, men om hvad man læser i andre mennesker - om hvad man tager ind. Den muntre stemning i dit digt, føles forblivende munter og stabil trods andres panik; meget inspirerende.

Personligt vil jeg dog også sige at mange af ordene forstod jeg ikke, men jeg tror det siger mere om mit eget manglende ordforråd end noget andet. Det stod ikke i vejen for flowet.

Mvh Ansu
13 timer siden
13 timer siden
David H
At sætte ild til sig selv
Bortset fra nogle gramatiske fejl her og der, og en ubehagelig brat overgang hen imod slutningen, så synes jeg dialogerne og samspillet med teksten fungerer gnidningsfrit fint sammen. Jeg kan rigtig godt lide at novellen ikke slutter overlykkeligt og at dialogerne er jordnære.

Tak for underholdning.
13 timer siden
14 timer siden
David H
I hundeskoven
Man kan se hændelserne for sig og personlig føler jeg mig underholdt af fede Trunte, Hr. Olsens ulydige hund og til slut virvaret med alle hundene. Jeg er ikke nogen hundeelsker, men synes det er supergodt rimet og fortalt.
14 timer siden
15 timer siden
Søren Yssing (Per Nilen)
Veganer blues
Hej Leah Hartvig! Per Nilen her.

Jeg har læst dig digt om veganerlivet og har fået mod på et par kommentarer. Jeg må jo vedgå at jeg er aldeles uden erfaring i kunsten at leve vegetarisk. Jeg har i samfulde seksogtres år af mit liv mæsket mig i alverdens udgaver af lækre kødretter fra dyr og fugle. Og de stakkels dyr og fugle er naturligvis skyld i at jeg stadig, i fremskreden alder, er rimeligt slank og spændstig og atletisk og fyldt med liv og virkelyst. Jeg har vel den grundholdning at man bør spise varieret og således undgå at ende som et blegt og sygeligt gespenst.
Men du beskriver faktisk veganerproblematikken ganske morsomt. At miste sin glød i kinderne. At miste venner fordi de føler man er latterlig. Hele tiden at skulle retfærdiggøre at man spiser som man gør. Veganismen har det jo med at blive lidt af en religion. En slags munketilværelse om man vil. En dyrkelse af forsagelsen. Onde mennesker ville nok mumle noget om en slags moderne søjlehelgen.
Det er ikke nemt, som en kendt forfatter engang skrev. Jeg fornemmer også at du på en eller anden måde levendegør den gamle vittighed, at sund mad nødvendigvis må smage af helvede til, hvis det da ikke smager af ingenting. Så kan man jo trøste sig m at man trods alt redder verden henover det sparsomme middagsbord. Der er jo lige så mange meninger om mad som der er mennesker der spiser.
Bon appetit. Du får lige en festlig afslutning fra en arg modstander.

Men når jeg har sunket min
sidste bid brød på Himmerigs
Kro jeg mig sætter. Pst, Engel,
menuen, her ser De en død der
længes mod himmelske retter---
Og skulle det ske at jeg dumper
ned! I Helvedesgryden. Badows!
Jeg skær mig en skive farseret fasan
og godt med kartofler og sovs.


Med alle hilsner.

Per Nilen.
15 timer siden
15 timer siden
David H
At glemme døden
Rigtig godt skrevet. Jeg føler du har ramt hovedet på sømmet hele vejen igennem.
En part at mig tænker, at du har skrevet noget som vi alle føler og tænker ind imellem her i livet - men som ingen rigtig snakker om når det kommer til stykket.
Jeg tror ikke der findes et facit til dit digt. I min optik er det bedste man kan gøre nok bare at nyde nuet, og ikke tænke for meget over døden. For at spekulere for meget over døden er blot til at blive deprimeret af på længere sigt. Men jo, der skal helt være plads til at tænke en smule over døden for det sætter livet i perspektiv. Man indser der er en række ting, gøremål eller oplevelser man gerne vil nå inden det er for sent.
15 timer siden
1 dag, 1 time siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Er poesi bedre end whisky?
Som du skriver om poesien i forhold til whisky, er det faktisk meget poetisk beskrevet med både dybde og nuancer. Især de tre linjer i næst sidste afsnit er meget smukt skrevet: "Poesien kan indeholde alt og jeg drømmer, at den er en bro, usynlig for nogle og glødende for andre.", trods den sidste sætnings kloge ironi om whisky. - Man kan mærke din kærlighed til både poesiens pusterum, og til whiskyen når verden bliver for ond med ødelæggelser, forurening og mennesker der flygter for krige, og man selv er nødt til at søge fred.
1 dag, 1 time siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

366Christina Harritz (Anniina)
62Ileme Rosenberg (Emeli)
60Niels Engdal (evighedsblomst)
59Sys Høj (Forårsglad)
57Poul Erik Pedersen (Poulerik)
57Hans Ib Noe Hansen
52Ann R. Sørensen (Savanti)
32Mikkel Skau (Mikkel12396)
30Mette Boe Christensen (MollyTrine)
30Inge Erhard (Inghard)
29Lisbeth Hvid Vestergaard (LisbethH)
29Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
26Lejsy Storm
24Niels Cenius (Snowlion)
22Poul Brasch (Blækhuset)
21Kristina Krille
20Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
20Klaus Nørgaard Jørgensen
18Daniel Nielsen (Daniel-00)
18Benny Frits Andersen
17Magnus Rahbek
16Anna Zier (Only a Fairytale)
16Camilla Morpheus (Morpheus)
15Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
15Claus Olsen (Clauso)
14Alice Kristensen (ecila)
14Ulla Hexibru (heksemutter)
13Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
13Ansu Orheim (Prem)
13Simone Nielsen (smukkehjerte)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

140Christina Harritz (Anniina)
93Ann R. Sørensen (Savanti)
62Klaus Nørgaard Jørgensen
61Sys Høj (Forårsglad)
48Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14)
44Finn Prang (Fipra)
39Poul Erik Pedersen (Poulerik)
39Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
35Mette Boe Christensen (MollyTrine)
34Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
34Ileme Rosenberg (Emeli)
34Niels Engdal (evighedsblomst)
30Jesper Burgdorff Johansen (Agrippo)
29Hans Ib Noe Hansen
28Angeling Hu (Angeline)
28Inge Erhard (Inghard)
26Lisbeth Hvid Vestergaard (LisbethH)
25Anastacia Svensson (AnaVienna)
24Kristina Krille
24Camilla Morpheus (Morpheus)
21Claus Olsen (Clauso)
21Benny Frits Andersen
19Lejsy Storm
19Magnus Rahbek
17Per Nordigarden (Nordigarden)
17Knud Kjølhede Petersen (knudkp)
17Leif Sørensen (Leif S)
17Simone Nielsen (smukkehjerte)
16Daniel Nielsen (Daniel-00)
16Hawraa Ghaieb (Hawraa)