Jeg sidder og tænker på om hun selv føler sig som asocial eller om det er omverdenen der ser på hende som asocial - altså at de tror hun lever dernede i det lille rum fordi hun gerne vil, ja jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det..

Men i hvert fald blev jeg fanget af historie, måske fordi jeg kan kende lidt af mig selv i noget af det. Sidder og tænker tilbage på nogle følelser jeg selv har haft for nogle år tilbage.

Nå.. Jeg synes virkelig det var godt skrevet :).

Hej Kia.
Jeg får ikke en -asocial- association når jeg læser dit værk.
Følelsens af vanvid er mere på sin plads.
Fra hvid gummicelle til sorte huller. Huller der er for små og skal udvides.
Hun har det ihvertfald ikke godt.
Til gengæld er indholdet spændende på den lidt gale måde, måske skal det skriveteknisk rettes lidt op, men jeg læste det et par gange og det blev bedre.
P.S. Går ud fra du ved hvorfor hvid/sort ikke er farver. De eksisterer ikke i naturen. De er menneskeskabte. Hvid sender alt lys retur, sort æder alt lys. Farver sender skiftende lys retur. Det nærmeste hvide lys i naturen, er det der fremkommer af en lysstråle gennem et prisme og det er ultraviolet. Som det er med det meste, så er lys og farver bedrag for øje og hjerne. Hvem tænker over, at himlen ikke er blå, men det er kosmisk støv der giver farven, vi burde se ud i det sorte ingenting. Nu skulle jeg lige lege kloge-Åge. Håber det er okay.
Vh. Poul

Hej Kia, en tekst hvor man skal huske overskriften mens man læser, du har jo her givet en stor metafor på den situation, som den asociale sætter sig i, indelukket, uden mulighed for at slippe ud, og motivet, det beskytter mod det onde i verden. Det er virkelig godt truffet, hvorfor nogen bliver asociale og hvilken i virkeligheden ond situation det sætter dem i. Den kunne måske strammes lidt op, nogen steder trækker det for længe med forklaring, men det er en god skildring. VH Mons

Det beskriver måske ikke så meget det asociale aspekt som det isolerede :) For hvis hun håber på at blive frelst, kan hun ikke være asocial. Jeg anerkender ideen med afsnit, men du bør overveje hvilket formål det skal tjene. Når der hele tiden er afsnit bliver min læsning forstyrret, fordi jeg tror, du hele tiden vil skifte emne. Men det gør du ikke :)

Keep up the good work :)

En rigtig god historie. I begyndelsen blev jeg ikke grebet, men det gjorde jeg bestemt ved den overraskende slutning. Den rørte mig.

Hej
Jeg kæmpede lidt i starten med hvilken retning denne historie ville tage.
Først tænkte jeg at det ville være en real-time beretning om en pige, som er går rundt og er noget for de andre mennesker..en hjælper, som ikke ses og høres..altså en man ikke sætter pris på, men som er nødvendig.
Senere fik jeg et lille hint, da den gamle dame sagde "Lille stakkel"...enten måtte pigen være stærkt medtaget, eller død.
Damen og drengen kunne mærke pigen, fordi de selv lå på deres yderste. Rigtig godt fundet på! Tænk hvis det er sådan..at overgangen til dødsriget er bevidst.

Positivt overrasket blev jeg da det gik op for mig, hvad dette handlede om. Stod dog lidt af på panikken om hendes egen død...det var jo gået op for mig og behøvede ikke at blive forklaret yderligere.

God historie med et spændende emne og ikke mindst ganske velskrevet...især hen imod slutningen.

Michael

Fin historie! I starten syntes jeg at der var for meget 'fyld'. Syntes pigens gang rundt på hospitalet virkede underlig. Mærkeligt møde med lægen. Tænkte at hvis historien bare gled ud til slut, ville jeg være skuffet. Men det blev jeg heldigvis ikke. Halvt inde i historien forstod jeg, hvor du ville hen og blev positivt overrasket. Da du så trækker drengen tilbage ind i teksten, kan jeg se at du også kan skrive. Troværdigt og et godt emne. Især fordi det aldrig bliver sentimentalt.

Mikala