Fin nostalgisk tekst, erindring og fiktion flettet sammen til en perfekt helhed.

Kåemer

Sikke nogle kulturer der ramler sammen her.

Du er en hamrende god fortæller, og dine beskrivelser er fremragende. Jeg har aldrig været på Grønland, men jeg kan se det for mig, når du skriver så godt.

Novellen var spændende, og livet i bygden er sikkert ikke altid let.

Glæder mig til din næste bog.

Uh-ha er det mon uhyggeligt eller hvad? spændende helt sikkert. Jeg bor nær klint og brænding, er huset mon der på vores bakke. Et meget anderledes digt, der pludselig berørte mig. Rigtig godt.

Hilsen Lizzi

Fordi han er så besynderlig at han får selv mig til at føle mig normal. Denne sætning blev ved med at hænge fast i mig efter jeg havde læst den. Jeg ved ikke helt, hvad det er, for det er en meget simpel sætning, men måske bunder det i at jeg er helt vild med Curt. Den der fyr, som bare lever i nuet.

Jeg blev en smule forvirret til sidst da HP ikke kunne finde Curt. Tænkte at Curt måske bare vare et produkt af HP's fantasi, men jeg kunne ikke se nogle steder i teksten, der ville bekræfte min tanke.

Alt i alt synes jeg du har fået skrevet en kanon tekst.

// Michelle-Marie

*Smiler* Meget Interessant måde at sætte et digt op på :o) Elsker enkelhed og klarhed og føler mig inspireret af dit digt.

Hader hader når jeg ikke kan regne gåder ud... men det er skrevet rigtig godt og virker mere som et digt end som en rigtig gåde. Jeg synes det er fint selvom jeg ikke helt kan regne ud hvad det handler om, måske selve livet? Ej jeg ved det ikke...

Ja, man må stå med lyset tændt og bælte om lænd - især når man forlader jorden i 33.000 fods højde eller endnu højere.
Jeg har lige været trukket igennem Kims livshistorie (led i min dansk undervisning på HF) Det har været en personlig tilskikkelse for mig. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en samtale med Kim.
Hallo derude! Mon ikke rigtig mange af os kan identificere os lidt med mennesker, der som Kim, har måtte snuble sig frem på livets vej.
Det mest smertelige ved at have været indlemmet i en sekt som Jeh. Vidner, er vel egentlig, at man har fået et ødelæggende vrangbillede med tidligt i livet af Gud. Mennesker som skaber deres guder selv, føjer desværre altid deres egne lave karakter til denne.
Gud ske lov, at det er muligt at finde ind til kærlighedens, nådens og barmhjertighedens Gud - man må jo nulstilles først! I mit liv har jeg selv mødt Ham som ER!
Resiliens er et glædeligt ord i nyere psykologi - Kim har trods alle odds imod sig vist denne robusthed i sin flotte forfatterkarriere, synes jeg! Tænk at han evnede at "vende kajakken"! Smadderflot!

Det er en dyster skæbne der venter os :-). Jeg kan godt lide kontrasten mellem de meget konkrete detaljer og så den bagvedliggende livsfilosofi (eller hvor vi nu er henne).
Af en eller anden grund generede det mig dog med "gådefuldt klingende navne", måske fordi det er en tand for ukonkret, men synes til gengæld at blindskak og æterisk kopulering er vildt genialt.

Jeg blev fanget af den gode kommentar på forsiden og måtte jo nysgerrigt klikke. Læste dette forbavsende, eventyrlige og spændende digt og måtte straks op for at klikke på forfatteren - og så var dette lille mesterværk, naturligvis skrevet af - Kim Leine...

Virkelig godt digt. De talløse sjøles korpulering i mørke kringelkroge er bare godt!

Mikala

Tak!

En forunderlig lille tekst, med en vidunderlig titel.
Jeg mindes at have læst noget om en depression? Men det til trods er jeg ikke helt sikkert på hvad det er for et hus der er tale om. Kun en enkelt ting står mig klart, og det er at hvis jeg nogensinde finder mig selv stående foran sådan et hus så vil det være din fortjeneste når jeg ikke træder indenfor.
Derfor... Tak

Michael

Det er et meget interessant digt. Det er ret spændende og anderledes, at du skriver om det ukendte og abstrakte, altså gåden. Det er godt beskrevet, og i det hele taget kan jeg rigtig godt lide digtet. Virkelig velskerevet ;D

Den er rigtig god, dit digt!:)

Mvh. Marie

Kan så godt lide udtrykket " Jeg er duften i et minde"...

Hilsen Heidi

Normalt har jeg mere at sige om de digte jeg holder af end om dem jeg hader men i dette tilfælde vil jeg bare sige: Glimrende :)

Hej Kim.

"Lorte vil stige op fra latrinerne, finde tilbage til sin kilde, differensiere sig og..."

Sætningen her alene er jo det pureste guld ...

Du skriver skønne, skæve og enormt lange sætninger uden et sekund at tabe mig.

flot!

sketch_U

Dit sidste spørgsmål i digtet synes at agere tryllestav. Og så blev horisontalt lige pludselig vertikalt igen. Herligt, du har i sandhed hang til flaghejsning !

Camra

Jeg kan altså bare godt lide det her digt.
Den uendelige streg, der omringer tomheden : et godt billede på livets grundvilkår - altså, følelsesregister, livet og cirklen omkring tomheden.

Billedet er mindst lige så rummeligt som cirklen, der rummer både tomheden og følelserne. Super billede.

Og så positiv en 2. strofe. Dejligt, som en solstråle sendt til mig midt i hverdagen, så tak for digtet.

Der er en anderledes kulørt måde at beskrive et forhold på. Kan lide navnet Mons Pubis - meget passende. Godt billede.

Faldt lige ind i dette tekststykke igen - og belv endnu mere begejstret anden gang. Hvor skriver du bare ... dejligt.

Mikala

Kære Kim.

Har kun een mission med min profiloprettelse herinde og det er (endeligt) at kunne skrive denne mail til dig.
Den omhandler ikke dine noveller eller digte, men det liv du gav mig et indblik i. Jeg var i Grønland for 3. gang i januar som spl., da jeg læste Kalak. Jeg har læst meget igennem årene, men sjældent noget der kravlede under huden på mig som den og du gjorde. Oplevelsen blev i mit vedkommende sikkert også forstærket af, at jeg var omgivet af mennesker, der kunne fortælle mig yderligere om denne Kim Leine. Folk, der alle nærede den dybeste respekt for dig og dit arbejde. Derudover kunne omgivelserne og grønlænderne jo også bidrage med en forstærket oplevelse. Jeg blev fuldstændigt opslugt og måtte bare sende dig en hilsen for at vise MIN respekt. En følelse jeg aldrig har næret overfor en forfatter før og ikke kan eller skal undertrykkes.

Jeg ønsker dig alt mulig held, kærlighed, glæde og lykke i dit liv.

De kærligste hilsner
Eva

Hej Kim.

Jeg tænker, digtet på en måde kan bekrive den følelese, du må have haft inden Kalak udkom. Lidt lige som at smide "en bombe" - du kan ikke trække ordene i dig igen - blot afvente reaktionen.

Eller kampen ud af misbruget. Det må også have været som at være oppe imod en kæmpe.

Den skæbne du har haft, er i mine øjne som at være oppe imod en kæmpe. Godt du ramte plet!!!

Til alle der endnu ikke har læst Kalak. Jeg kan som mange andre varmt anbefale den. Advarsel - den er svær at lægge fra sig igen.

Hilsen Sigga.

Måske beskriver digtet mandens følelser ved, at hun ser ham sådan. Han har dårlig samvittighed og frygter, at hun vil håne ham.
Hun har elsket og tilgivet ham mange gange, men til sidst er hendes følelser slidt op.
Det er ikke altid den samme, der bliver ved med, at have fat i den lange ende.
Jeg kunne ikke få de ord over mine læber om nogen tidligere kæreste. Men jeg smiler da, når jeg møder en af 70`ernes store kvindebedårer, der har kigget lidt for længe i flasken. Det er på en af mine gode dage. Ham og papsønnen kigger efter mig. Jeg siger "Hej" og går videre.
Hører ham sige med stolthed i stemmen: "Hende har jeg kommet sammen med". Papsønnen griner: "Gu´har du da ej mand".
Eller modsat når jeg kommer luntende i løbetøj en morgen lige væltet ud af sengen, og møder min skolekæreste. (Jeg var hans første store kærlighed.) Han råber: "Sigga, det gode er, at skildpadder kan bliver 150 år". Han tænker måske "det var da næsten godt, at jeg ikke fik hende".

Blandt de 5 bedste af dine digte efter min mening.
Jeg har læst det mange gange. Jeg kan godt lide det, men har været lige ved at opgive gåden. Hvis det er havets salt, er det noget, der bærer op. Jeg har 5 bud. Ville gerne have været så sikker på et, at jeg kunne udelukke de andre.
1)Gnisten
2)Sjælen
3)Skæbnen
4)Livet
5)Erindringen
??????

Lige meget hvad jorden udsættes for, forsætter tiden med at gå i samme takt. Timerne tog over og der blev andre tider? Sekunder blev stadig til minutter og minutter til timer. Drengen blev voksen, far, bedstefar og oldefar.
Da barnet blev far indså han de samme ting som hans egen far indså. Arvefølgen er knap så sikker som tiden, men der vil altid være nogen, der fører slægterne videre.
Jeg tænker, at vi følger de skiftende tider, men da vores hjerne stort set ikke har forandret sig siden stenalderen er meget alligevel det samme.