Hej Leon,

tak for at male et levende billede af et af de mest upåskønnede væsener i verden, her virkelig på afveje, og dit valg af struktur passer noget nær perfekt til den rejse der foretages fysisk og metafysisk. Ordvalget er, i min læsning, velvalgt og relativt letflydende (på nær måske 'cancer', men det er vel også meningen, qua næste vers), og det fungerer godt at rimene i starten (slæbe/mase/fase) ikke fortsætter, men i stedet introducerer jargonen og stemningen, omend det altid er en risiko ift. genlæsning med så markant rytmeskift (jeg tror de færreste husker digtes ord, men mere deres rytme og efterfølgende følelse).

Igen tak for digtet der lover godt, og jeg er spændt på hvad næste rejse bliver. Selv ørkener kan støtte liv og livets fysiske orme (kaldt bjørnedyr), uanset om ikke alle rejser ender samme sted. Jeg har lige læst at videnskabsforsøg viser at myrer overfor et spejl ved at det ikke er en anden myre, men den selv den observerer, hvad end selv betyder. Og omend orme er en helt anden kaliber, hvem er vi så at dømme selv selvdestruktive rejser ;) 'its all about the journey'.

Mvh Ansu
PS: Her er det Erykah Badu, der på engelsk synger om ørkenvandring, selvet og liv/død (med en vanvittig dyb tekst ala 'Regnorm', der findes online, med MEGET forskellige analyser; https://www.youtube.com/watch?v=Np21rH7Ldto