Kære Line

På mange måder en uhyggelig tekst. Der gemmer sig en rigtig fin fortælling i den, som kunne udbygges til hovedlinjen i et længere drama.

For jeg må også sige, at den er blevet for koncentreret. Jeg kan ikke følge med i, hvor du er henne, når der pludselig sker en hel masse. Jeg kan se madsmøringen for mig, se Alians utålmodige sult. Der er temmelig meget, jeg ikke kan se for mig. Synd og skam - for det, der er forståeligt, kunne blive til rigtig meget. Hvem er de skygger? Hvordan interagerer de med vores verden? Hvem kan se dem? Hvem kan de (heller) ikke røre? Kan verden befries for dem? Et c.

Dertil kommer, at du har en del sprog- og stavefejl. Jeg kan godt få en mistanke om ordblindhed? Hvis det er tilfældet, skylder du dig selv at søge hjælpemidler og kurser, for som det er nu, hæmmer det læsningen.

Måske skal din niche snarere være noget med levende ord? For som allerede understreget: Der gemmer sig en virkelig god grundidé i teksten.

Bedste hilsner

Maria