Hej Lise-Lotte
Wauw for et digt jeg fandt her som det første i dag :-)
Det er rigtigt godt - rimene og rytmen fungerer fint, og det er nogle rigtigt smukke, men også smertefulde og sørgmodige billeder du fremmaner på min nethinde.

Hvis jeg skal sætte en lille finger på noget i dette digt, så må det blive dine kommaer i første vers - de river mig lidt ud af rytmen og kommer til at virke forstyrrende - de kunne med fordel udelades, synes jeg. Derudover så ville jeg nok smide et "med" ind i sidste vers;

Nej, jeg tier blot med mine ord

Det ville jeg af den simple grund, at jeg synes det passer bedre med rytmen og flowet i digtet, hvis det lige kommer med.

Et super godt og originalt digt, som jeg rigtigt godt kan lide.

Smukt og velskrevet :-)
Mvh. trudi

Endnu et meget poetisk digt fra din hånd.

Som regel beskriver haver noget smukt - men du har vendt ordene til - ikke noget skidt - men at det også kan være smertefuldt.

Lidt som når vi elsker sørgelige sange - sådan digter du strofer til din poesi have.

Jeg kan rigtig godt lide digtet.

Sophie/Vicky :-)

Hej Lise-Lotte

Et følsomt og nænsom digt - velordnet og med en blidhed som er svær at udtrykke - men du mestrer det til fulde.

Er det ikke rigtigt at det er dine tanker om den dag du skal til at være mor, ikke tanker fordi du allerede er gravid? For du skriver du ikke ved om det er dit eget kød og blod eller om det kommer fra fjerne lande?

Og så konkluderer du smukt at din kærlighed vil være lige stor uanset hvad.

Flot!

Vicky/Sophie

det er herre fedt skrevet, det ku ikke ret mange gøre efter

det svinger, kan ikke lige greje om det kan virke for påtaget. Kan egentlig godt lide det.

Dejligt udtryksfuldt digt!

Stjerner, skyer og mælkevejen er blandet sammen og et sted inde midt i dette rodede univers, gemmer der sig en engel. Drømmeagtigt. Rigtig flot skrevet!

Stemningen i dit digt er også helt speciel; afslappet og velafbalanceret - men dog uden at blive for "korrekt". Jeg kan godt lide, at digtet er lidt kantet og at hjørnerne ikke er helt afslebne. Det gør mig ikke noget, at det rimer nogle steder men ikke andre, nærmere tværtimod. Det har sin charme. Alligevel generer det sidste vers mig lidt, jeg ville ønske, at du kunne formulere det på en måde, så du undgik kommaerne på linjerne - jeg synes de ødelægger den ellers fine rytme.

Som det sidste vil jeg bare sige, at de bedste digte altid er dem, hvori man læser noget mere end det der står - mellem linjerne i dig digt ser jeg en generel opfordring til, at søge efter det man ønsker, også selvom verden kan være kaotisk.

/Mie

Jeg elsker virkelig dit digt - jeg synes det er ekstremt smukt. Det har den der gammeldagscharme samtigdig med at det er i nutidens sprog. Den eneste kritik jeg har, er at sidste strofe;

så lad bare universet falde
for så ville jeg ej, mere være ked
for alt, jeg ønsker at finde
-er min engel, derude et sted

synes at være lidt tung it det. Den har ikke helt den samme lethed som de andre, og det er som om ordene ikke rigtig helt vil sammen.

Men ellers er jeg virkelig vild med digtet. Titlen i sig selv fangede mig, og digtet skuffede ikke. :)

-Christina

Jeg kan rigtig godt lide dit digt, det er fyldt med ting, som jeg kan forestille mig. Det kunne være som i en drøm, hvis himlen den faldt ned, og man gik imellem sol og måne, og muligheden for at udforske universet helt, ville være der. Samtidig skræmmende, men fine beskrivelser af ting som stjernestøv omkring, føler jeg mig helt rolig.
Det er også en rigtig find afrunding, synes jeg.
Godt skrevet, Lise-Lotte.

-Kia :)

Dette digt ligger på etagen lige før noget rigtig stort.
Man kan mærke det - "den er der."
En lille smule arbejde med sproget kan give en drejning.
Bare et forslag:

Hvor ønsked jeg dog gerne
At himlen den faldt ned
Blandt måne, sol og stjerne
Min søgen vared ved

Hvis himlen den nu falder
På mark og over fjord
Så går jeg rundt og kalder
Blandt stjernerne på jord

Og stjerners støv i luften
Vil flyve vildt om mig
Jeg blæser på fornuften
Og går langs mælkevej

Vort univers kan styrte
For det jeg sørger ej
Jeg kender kun én byrde:
Min engel fandt jeg ej.

En anden udgave. Måske lidt gammeldags
Men - alligevel.

Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard.

Kære Lise-Lotte

Er sgu ved at være et gammelt sentimentalt fjols
...blev sgu fugtig i øjenkrogen.

- eller også er det digt bare godt.

Tanker til det ufødte barn
- men også tanker til, derefter
når ungerne vokser op
og selv om vi ikke ejer vores unger
er vi bekymrede, værnende forældre
- elsker sgu de unger.

Nu fik du mig til, at savne mine.

Smukt....hvor lagde jeg de engangs servietter?

Vh. Poul Brasch

Kommentar til "Mit demente hjerte"
af Lise-Lotte Knudsen.

Sjovt digt! Og ydmygt. For der er i sandhed ikke stor prestige i at tilstå "demens."
At tildele den ellers så højt besungne punpe en så lidet flatterende betegnelse er
derfor særdeles originalt.

Der er dog noget, der også er lidt "dement." Nemlig de noget svingende versefødder.
En lidt skarpere disciplin på dette punkt ville gøre et ellers dejligt digt endnu bedre.


Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard.

Hej LIse Lotte.

Det er et utroligt smukt digt. Godt skrevet.
Du har allerede en mors kærlighed og omsorg for dit ufødte barn.

Rigtig dejligt.

Gid du må finde en fantastisk far til dit /Jeres barn.
Held og lykke og solskin på din vej fremover fra mig,

Jytte

WAUW, det er smukt, fik helt gåsehud.

helt fantastisk smuukt digt ...
stort tillykke, virkelig vellykket ...

håber meget på at jeg ville ku komme til at læse mere fra dig ... :)