Spændingen holdt mig fast hele vejen igennem historien. Hvad var HP anklaget for, hvad skulle han straffes for? Hvilken tortur skulle han undergå, og hvorfor? En overraskende og positiv slutning. Overraskende, og glædelig. Den sammenfatter nok, hvad de fleste af os opfatter af en eksamen og af karaktergivningen.
Den var rigtig fin og jeg nød at bliver overrasket.
Tak for læsningen.
VH Lisa

Hov, kvajede mig ved min forkortelse :P

Prøver igen.

Kunne forkortes til
”Jeg vidste jo godt, at jeg aldrig skulle have gjort det.”

Jeg synes den er rigtig god. Du har en god opbygning og struktur i teksten.

Der er nogle steder hvor du godt kunne raffinere teksten, fx:

”Jeg vidste jo godt at det var forkert. At jeg aldrig skulle have gjort det.”

Kunne forkortes til

”Jeg vidste jo godt skulle have gjort det.”

For det fortæller jo det samme, men fylder mindre.


Desuden bryder jeg mig ikke om alt for lange sætninger, fx:
”De kigger på mig, borer deres sylespidse øjne så dybt i min hud, at jeg bider mig i læben for ikke at skrige af smerte.”

Her kunne du bruge et punktum eller flere.

”De kigger på mig, borer deres sylespidse øjne så dybt i min hud. Jeg bider mig i læben for ikke at skrige af smerte.”
eller
De kigger på mig. Deres sylespidse øjne borer dybt i min hud. Jeg bider mig i læben for ikke at skrige af smerte.


Men alt i alt er det rigtigt godt skrevet :)

Hej Lykke.

Fedt måde at beskrive eksamensangst. Men synes ikke helt overskriften passer ind. Overskriften snyder mig i hvert fald. Havde ikke regnet med at det var en eksamen men snare et politi forhør eller lignende.

Jeg kan godt lide perspektivet i historien, det er godt fundet på.
Bliver helt glad for at jeg ikke mere skal til eksamen :)

-Skafte

Hej Lykke
Velskrevet, med mange gode billeder, du får virkelig beskrevet følelserne så de er til at mærke, angsten og uroen, og ja du fører mig bag lyset som læser, slutningen er meget overraskende. Godt udtænkt. Tak for ordene fra Ulla

Glimrende skrevet. Som læser føres man længe bag lyset til det går op for én, hvad det handler om. Det skal nok passe at det er en genkendelig følelse for flere. Det er i hvert fald velskrevet.

"forkromede" - Måske mener du "krummede" (ryg)? Forkromede er sådan noget som vandhaner er.

Mikala

Hej Lykke
Jeg blev helt overrasket over slutningen, for troede det var en afhøring, hvor angsten er helt oppe hos hovedpersonen.
Du formår virkelig at få læseren op på tæerne.
Vh. Jytte

God historie.
Men måske skulle du kigget den nærmer efter.

Hej Lykke
Jeg havde ikke lige fornemmelsen af, at man flygtede til Sverige(da havde jeg ikke læst tekstkommentarren), da der var byen med de tomme huse. Men det er jo ikke en dokumentarnovelle, så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Du skriver ellers meget flot.
Vh. Jytte

Du skriver godt, og forstår virkelig at sætte en stemning man kan mærke, dine beskrivelser føles meget levende når man læser dem. Som de andre har nævnt, er der et par småfejl hist og her. Gør dig selv den tjeneste at rette dem, så vil du undgå fejlene næste gang ;)
Jeg ville måske overveje at give lidt flere hints til, at det var en jødisk familie, for jeg fik ikke lige fat i betydningen af ordet "stjerne" i denne kontekst. Evt. kunne du give hovedpersonen et mere jødisk navn?
Alt i alt må din lærer være stolt, jeg læser selv til dansklærer i folkeskolen og det er langt over (det generelle) niveau, det du har skrevet :)

Jeps det er det helt klart. Jeg er selv grøn spejder, men hænger kun ud med de blå. Er lidt en "stikker" ;-)
Jeg var så dum at deltage på Solaris som mit allerførste løb nogensinde, så ved næsten hvordan du har det ;-)

Kan rigtig godt lide historien, især dine beskrivelser... de fanger en, på en måde som er virkelig behagelig og tryg. Man bliver dog en smule sur, da man ville ønske at man havde den kreativitet til at lave og udtænke det du har skrevet ;-) Man lærer det vel engang, ikke?

Godt råd: Pas på med komaerne, de fejler et par steder.

Spørgsmål: Er du spejder? Du beskriver det med kompasset, som om du selv har prøvet det + det ligner, du har tørklæde på på dit profilbillede. Er selv spejder, så det ville være mega sejt ;-)

- Thillie :-D

Hej Lykke.
Jeg så først, at det var en opgave, da jeg havde læst novellen, og så forstod jeg pludselig lidt mere.

Du skriver godt og ret medrivende, og bortset fra et par stavefejl, er der ikke noget at komme efter. (Kommaerne er blevet påpeget ser jeg; dem har jeg det selv lidt svært med.)

En vigtig detalje i en novelle som din, hvor folk bevæger sig fra sted til sted hele tiden, er beskrivelserne af omgivelserne. Dem har du også med, og det er rigtig godt.

God novelle, hold tasterne varme, for du har talentet
Scott

Hey, jeg synes den var meget godt. Levet mig hurtigt ind i den, så jeg var underholdt ^^

Hej Lykke
Læste din forfatterbemærkning først, så jeg var lidt forberedt! Du skriver godt og har virkelig talent, og så efterlader du et flot spændingsmoment med dækkene mod asfalten.
Du laver relativt få fejl, og dem, der er (frem for alt kommafejl), er til at rette med lidt mere øvelse. Her mangler f.eks. fire kommaer: " Det ligger lige midt i det hele, ikke til at overse, men stadig så godt gemt at man ikke finder det med mindre man ved at det er det man leder efter."
Dernæst fristes jeg til at gøre dig opmærksom på forskellen mellem "ligger/lægger". Det første angiver en stilstand, det andet en bevægelse. Når du skriver: "Jeg ligger mig ned ..." skal der altså stå: "Jeg lægger mig ned ..."
Endelig skal du være opmærksom på, at direkte tale skal efterfølges af et komma (ikke punktum) og lille bogstav i flere tilfælde, som her: ""Er du sulten?" Spørger hun. "Jeg ved ikke hvor køkkenet er." Sukker hun." Der skal altså stå: "Er du sulten?" spørger hun. "Jeg ved ikke hvor køkkenet er," sukker hun.
Nå, men det er alt sammen detaljer, og jeg kan jo se, du har livet og skriverierne foran dig. Allerede nu er du MEGET dygtig.
Jacob



Det er ikke svært at finde huset. Det ligger lige midt i det hele, ikke til at overse, men stadig så godt gemt at man ikke finder det med mindre man ved at det er det man leder efter. Døren er ikke låst, og huset er koldt og mørkt. Det er nemmere at tælle de hele ruder end de knuste, og størstedelen af gulvet er vådt og klamt. Men her er ly for blæsten, og huset er bedre end ingenting. Det føles trods alt en smule hjemligt.
I hjørnet står en kiste, den ser ikke ud til at have stået her særlig længe. Jeg har fået fortalt at her skulle være nogle tæpper, man har jo vidst vi ville komme her i nat. Jeg finder tæpperne frem af kisten, de er slidte, men fungerer fint som underlag til en ubehagelig nats søvn.
Jeg ligger mig ned

"Er du sulten?" Spørger hun. "Jeg ved ikke hvor køkkenet er." Sukker hun.

Kan det passe, at din novelle er skrevet efter et digt i en eksamensopgave? Har nemlig selv skrevet en novelle baseret på digtet og mener at kunne genkende nogle elementer fx "jeg ved ikke hvor køkkenet er".

Synes din novelle er rigtig god og at du indfanger stemningen fra digtet godt (forudtaget at jeg har ret). Dit sprog er utrolig godt, du skriver flydende og præcist med gode beskrivelser, der gør, at man virkelig lever sig ind i din historie og føler med personerne. Har kun få kommentarer at komme med, og det er virkelig petitesser.

I sætningen: "Markernes løse jord klæber til vores såler, og gør det ikke just nemmere at kæmpe sig over markernes puklede landskab ", bruger du ordet 'markerne' to gange, hvilket gør sætningen lidt klodset.

"De levende hegn var for mig hvile og, bortset fra de små landeveje som af og til afbrød markernes mudder og knolde, det eneste tegn på civilisation." Jeg synes, denne sætning er lidt underligt og forvirrende. Og hvad mener du med "det levende hegn"?

"...men lygtepælene fungerer stadigvæk, i hvert fald størstedelen af dem. Men telefonboksens gule lys overskygger dem. " Her bruger du 'men' to gange.

Jeg ved godt, at disse ting er virkelig småting, men det måtte blive så præcist, for at jeg kunne finde noget at rette i din novelle :)

- Anna