Smukt og ærligt, flot og gode billeder

Hej Majbritt
Ja lykken i hverdagen, hvor gemmer den sig? I sofaen? eller? du beskriver det med et varmt glimt i øjet. Det kan jeg som læser rigtig godt lide. Tak for ordene fra Ulla

Set på den måde, er hverdagen jo et mareridt. Men hvad fanden, vi har jo sofaen. Dejlig humor du her presser ud mellem ordene og bruger til at spidde alle de der daglige trivialiteter. Like it - a lot :-) Nils

Kunsten at holde af hverdagen. Du formidler surheden med kærlighed og en fin forløsning til slut. Godt skrevet Majbritt.
Kh

Fin fortælling om hverdagens kontraster

Du beskriver næsten en glasklokke. Stedet hvor man afskotter sig, graver sig ind i sig selv og mister blikket og fornemmelsen for "Dem udenfor". Det virker lige når man læser det trygt, men så sniger tankerne og eftertanken sig ind på en. Kryber ind i baghovedet på en og skaber næsten et link til >Orwell'ske tanker<

jeg er smeltet sammen med byen
togene sniger sig frygtsomt ind på perronen
aldrig én der er stået af toget her
ingen der nogensinde er stået på
fanget i en duft af tag selv slik
for hvad skal man med verden
den er ikke velset her
vi har jo vores egen

lidt uhyggeligt, dejlig rytme, tankevækkende - komplet Like it :-) Nils

Et fantastisk digt du her har skrevet Majbritt. :)

Nu læste jeg lige igen. Jeg er så vild med Texas BBQ NR 21 på menukortet. Det er så fedt fundet på.
Kh

Kære Majbritt et godt billede af at have forskanset sig med udsigt til alt (eller det halve) i vaner og rigelighed. Dejligt digt:)

PS; jeg hoppede på toget væk og har ikke vendt mig om siden :-)

Ja, jeg siger det igen Majbritt. Der er sku da ikke nogen grund til at redigere i denne fremragende tekst. Manglen på udlængsel og stilstand er fremragende spiddet her. Skide god åbning med togene! Og menukortet og bland selv slikket skal nok få gjort folk passive og tunge i røven. Er selv fra en sådan provinsby og der er stor genkendelighed i dit projekt.
S K I D E G O D T S K R E V E T!
Mvh

Dejlig ode til vinterens sidste åndedrag inden foråret kommer. Like it :-) Nils

Dette er et skriv man kan læse igen og igen. Jeg kan se mange billeder i din tekstt, og måske uden at forstå den helt. på grund af billederne synes jeg det er veldig godt formuleret. Og når du skriver "Altid under redigering" tænker jeg "Altid i forandring"

Altid under redigering, Ja men fremstår smukt og færdigt.
Sammen er vi stærkere tænkte jeg men lige som jeg ved de ikke hvilken retning de skal. Der er ikke noget så deprimerende som vores afmagt over klimaforandringerne. Det nagler du simpelthen så smukt i den linje.
Svært emne at skrive poetisk om, men du lykkedes fuldstændigt.
Tak!
Mvh

Old School power digtning- rigtig stærkt og ømt

Når jeg læser dette..
Ender min tanker.
I et mangeårigt, falleret ægteskab..
Hvor barnet er den lim der reelt er tilbage..

Tak for ordene..

Det lyder som om, digterjeget er blevet forelsket i en person, som kun er forelsket i et køn. Partneren betragter det andet køn som et objekt, mens kvinden på en gang er forelsket og alligevel ikke. Kan især godt lide linjerne "Og fik mig til at tro jeg var forelsket. Det var jeg." Den der ambivalens - hun er forelsket, uden rigtigt at ville være det, måske? Teksten sætter i hvert fald tankerne igang.

Jeg tilslutter mig Camilla her, når jeg siger at det gør ondt at læse. Det giver et sug i maven første gang du skriver ''... og døde'', men 'heldigvis' sker det igen, og det bliver en anden måde at dø på.

Der er søde elementer, men overvejende synes jeg det er hård læsning.

Når det så er sagt, så er det et pissegodt digt. Virkelig velskrevet, og det fungerer godt med det gentagende 'Og'.

Tak for ordene

Vh

Thomas

Jeg får helt ondt i hjertet af at læse dette digt...

Jeg lapper det i mig som en ode (på godt og ondt) til mit køn. Vi mænd er jo nogle dumme svin ind imellem, MEN vi også søde trofaste og pissesøde. Lidt ligesom kvinderne er. Vi er cykelreparende helte med hævet spyd, klar til at forsvare jeres køn anytime!
Jeg kunne tænke mig mere af samme skuffe.
Takker :-)
Mvh

Det lyder som er jeg kendte og som virkeligt ramte mig og samtidigt gjorde nøjagtigt det samme ved mig, som du beskriver....og når jeg sige ramte var det både...gav mig noget, som havde værdi og er vigtigt for mig jeg fik det i dag og samtidigt slog noget i stykker i mig, som gør jeg har visir på i dag og beskytter mig for typer, som ham. Selv om de kan være guld værd og altid vil være der og det de medbragte....tak for det

Jeg læser en fantastisk beskrivelse,
en rapsodi i forskelighed,
en tveægget personlighed
en man kan elske og hade,
det ene uden at udelukke det andet.
Men jeg savner dig, hvor er du
hvad tænker og føler du
dig der lever i dit eget nu.

Like it :-) Nils