Hej Malene. Sikke en spøjs men sød historie. Jeg kan godt lide den måde du sætter afsnittene op på for stille og roligt at lade dine personer finde sammen i ét afsnit. Men den trænger til en opstramning. Du har mange små fejl og du fortæller i stedet for at lade historien fortælle. Du bruger mange detaljer, som gør den lidt tung og kludret, når der ikke er brug for detaljerne. "efterlader et rungende ekko i den tomme lejlighed." Her skriver du faktisk, at hun er alene, men du har også lige skrevet, at der allerede er en person i lejligheden. Jeg ender med et billede af en ubeboet lejlighed. Måske en sparsomt/fattig møbleret lejlighed? "En skygge går ind foran solen og stedet ligger hen i skygge" Er det bagaberummet, der efterlades i skygge eller er det en meget stor skygge, der efterlader hele autohuggeren i skygge. Sidstnævnte er faktisk, hvad der står. "åbner bagerummet bagi" Er sådan et ikke ALTID bagi? Det er det jeg mener med unødvendige gentagelser. "Blue åbner langsomt sine øjne" Her blev jeg forvirret. Godt nok var navnet nævnt i første afsnit, men hvis du ikke gav Blue et navn endnu og måske en anden farve, siden denne intet har med oprindelsen af navnet, så ville du opbygge mere spænding og lave den der "aha" oplevelse hos læseren, vil jeg mene. Vent med at brug navnet, til efter hun har navngivet den. "Det første han siger da en ung fyr bøjer sig ind over ham er " Blue Water, hvor er den søde dame henne?" Blue Water spørger fyren!'' Ja siger Blue, det er mit navn, hvor er hun?" Du mener hende som afleverede dig, hun er taget af sted, svarer den unge fyr! Blue springer op og løber ud af forretningen imens han råber, "jeg må finde hende"." Her er der kludder i samtlige dialoger, og det ødelægger nogle ellers udemærkede dialoger. Nogle steder har du ingen citationstegn mellem de forskellige dialoger, andre steder er de adskildt af et enkelt citationstegn som start eller slut tegn. Skift linie for hver ny dialog, så det er sat op i en overskuelig rækkefølge. Du begynder i andre dialoger også med en alvidende fortællers synsvinkel for derefter at færdiggøre sætningen i dialog. Det er også lidt synd, syntes jeg. Du slipper også lige lovlig hurtigt om ved slutningen, der går fra, at hun ikke stoler på Michael men til at hun går hånd i hånd med ham og fortæller sine inderligste hemmeligheder. Historien er god, og jeg syntes, at der ligger mere i den, end det, du har fortalt af den. Hilsen Helene.

Sys det er rigtig godt dit digt!

Er li blevet rivende uvenner med to af mine gamle veninder pga. en bagatel. Og hvis jeg ska være ærlig gider jeg ikk genoptage det venskab li nu! Så dit digt er bar super rammende..

Man kan ikke undgå at blive trist og eftertænksom når man har læst digtet. Meget dybfølt og sørgeligt...

Hej Malene. "Kampen blev lang, ingen af os vandt". Men netop du vandt, sådan ser jeg det, i det personen du kæmper imod lærte så meget om sig selv,netop fordi du ikke gav op undervejs. Virkelig supergodt digt, som jeg kan læse igen og igen. Mange hilsner Camilla.

Jeg kan rigtigt godt lide det her digt.
Specielt linier som dette:
/Det tunge usynlige pres lægges på mine skuldre
Jeg synker under det
Men finder sikkert og roligt op til overfladen igen
Jeg trækker vejret.../
Jeg synes dog i afslutningen: "Du lærte..." at sætningerne er lidt for lange, og i stedet for at skrive:
Du lærte at man ikke altid kan forvente at vinde hver gang, kunne du forkorte det og eksempelvis sige "Du lærte at man ikke altid kan vinde", så det hele ikke bliver langt og "tungt"
Ellers smukt, stor ros! -Stella

virkelig rammende... det er ikk lang tid siden jeg selv var i et lignednde forhold... virkelig flot skrevet!

Hej Malene

Igen et dejligt digt, men jeg synes det er nogle, for synet, altså når man ser på det, meget tunge vers, hvis du forstår hvad jeg mener? Der er mange linier under hinanden for du deler det op i et nyt vers, og mange af linierne er meget lange. Men indholdet er rigtig godt.

Kærlig hilsen
Kristina Ørris

Hej Malene

Det her digt gør at jeg må læse mere, det er vist den største ros jeg kan give dig, men jeg er vild med smerten i digtet, og den måde du har skrevet det på. Slutningen er jeg helt vild med.

Kærlig hilsen
Kristina Ørris