Der er så meget i dit ‘lille’ digt. Den stjerne, kan være så meget i livet. Ingen fortrøsning for ikke at nå. Livets til tider hårde sandhed.
- Nettish

Kender det alt for godt, det sker tit for mig, mit hoved tankemylder, man bliver sin egen værste fjende. Enkelt og rammende.
Poul.

Hej Morten :)

Når en virkelighed splintres, dannes en ny?
Når tiden er gået gives på ny?
Motiverne er unikke :)

Tak for altid at inspirere.

D

Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg har i en del år prøvet at samle mit eget puslespil, med terapi der handler om min barndom, og med dagbogsskrivning og fotohobby. Fotohobbyen har sammen med fagbøger holdt min verden nogenlunde fast. Kram fra En der kan genkende det du skriver. ( snowfrog)

Hej Morten. En god sammenligning med livet, som også er et slags puslespil, hvor der tit mangler en eller flere brikker. Måske en god ting. Var alt forberedt perfekt, ville vi sikkert ikke udvikle os på nogle planer. God tekst, glimrende til at gå ind i nogle overvejelser. Vh Niels

Hjerteskærende. Sikke smukt formuleret og et billede på en absurd "tristhed?" som jeg tror de fleste vil kunne forstå - et ellers svært emne at gøre alment forståeligt! Flot gjort, flot skrevet og modigt delt.
Tak

Hej Morten
En depression af de store, en stærk fængende beskrivelse.
Det store sorte hul er et "monster " der æder alt.
Tak for ordene fra Ulla

Stærke ord, sætninger og måske en beskrivelse der dækker bristede forventninger fra omverden?
“ stadig uden det blev opdaget”… ingen så det du rakte ud efter. Så rakte du i stedet ind i dig selv, det du fandt var kendt og kunne ikke flytte dig.

Min tolkning, selvfølgelig.

Tak for at dele.

Kan virkelig godt lide dine rammende og præcise beskrivelser af et grådigt sort hul. For mig leder digtet mig i retning af depression, men det sorte hul kan jo repræsentere mange emner. Tak for at dele :)

En flot beskrivelse med stor uhygge indbygget, lidt som at forelske sig i den forkerte og få flået energisystemet fra hinanden. Tak for vise ord, tak for advarslen. Niels

Hej Burningmoon,

virkelig stærkt skrevet - trods sin korte længde er dit værk virkelig dybt, rørende og smukt, og titlen fantastisk. Som jeg tolker "Ensomme Sol" er budskabet at ensomhed kan være et udslag af for meget ego (sit eget lys) - i hvert fald føler jeg selv at mødet med andres mørke, lys og nuancerne imellem, og det at glemme sig selv, afhjælper følelsen af at være afskåret verden. Men stakkels sol - der skal mørke til for at se dens brødre, søstre og elskere i stjernerne :-) Tak for at lade dette og dine andre ligge gratis herinde :-)

mvh Ansu

Jeg er ikke superfan af at bruge skriveri som terapi. Jeg vil dog sige at det forekommer mig spøjst at samtlige skrivere kan nikke genkendende til denne følelse du beskriver her. Overvej at skrive for din egen skyld og ikke som en undskyldning for at blive set. Ikke som terapi, men for den befriende og fyldestgørende følelse af at have bragt noget ind i verden, som kun du kunne have gjort.

Bare en tanke.

Dit digt er så genkendeligt.!
Tankerne larmer, buldre og brager. Hvis bare man kunne slukke dem, for at få ro
Godt skrevet
- Camilla

Haha koen med der ville være berømt. Sød tanke, minder mig lidt om den tendens der er i samfundet, at berømthed er noget af efterstræbe, og næsten uanset hvad det kræver. Selv at hoppe ud af et fly uden faldskærm.
Humoristisk fortælling, du fik et smil frem på mine læber, det siger jeg tak for.!
Det havde jeg brug for, især i denne mørke tid.
Keep it up.!
- Camilla

Flot sat sammen. Minder mig lidt om "Klodshans" og andre eventyr.

Meget fint skrevet, og det kan vist tolkes forskelligt... når jeg læser det, ser jeg en forelsket person række ud efter hende/ham som vedkommende ikke kunne få..

Du kan måske mærke lidt af en lykkerus mens du prøver at række ud efter de stjerner som du ikke kan nå.
Det er da lidt positivt. :)


Kh
Marianne Ciftci