Hej Pia
Dejligt at høre mere fra Cessies univers. Det var lige hvad jeg kunne bruge denne morgenstund. Kendte ikke ordet tarter og blev nødt til at slå det op, men så blev jeg også det klogere i dag. Jeg kan sagtens forstille mig at læse en hel roman med Cessie. Eftersom Cessie selv skriver historier, må man håbe der er nogen som har lyst til at lade sig underholde af hendes beretninger, eller bliver hun mon for generet når det kommer til stykket ved en oplæsning?
Det kan selvfølgelig også godt være at det er farligt at ytre sig - det ved man ikke.

Markedet er godt beskrevet og man kan se hændelserne for sig. Et øjeblik frygtede jeg at Cessie selv ville anklaget for at være en heks - af gud ved hvilken årsag.
Det kunne jo være at der var nogen, der havde ondt i bagdelen over at Cessie kan skrive.
Der skulle jo ikke så meget til dengang før folk pegede fingre ad hinanden. Men heldigvis hændte det ikke så jeg åndede lettet op hen imod slutningen af historie.

I slutningen første segment af historien er der et "e" som er løsgænger, og skal nok sammensættes med ordet inderst, så det bliver bliver til inderste. Du er nok kommet til at ramme mellemrumstasten tænker jeg.

Sætningen lyder: (...) "Bestandigt måtte den arme Dorithy skjule sit inderst e væsen og gøre uhyret tilpas, ...(...)

Tak for historien.
Hilsen David

Hej Pia
Sød lille tekst, der fragter mit hoved et andet steds hen.
Her sad jeg ellers og var så alvorlig til at starte med, men efter at have hengivet mig til teksten, så tænker jeg, det var dejligt at blive underholdt så længe det varede.
Jeg får selv lyst til at være lidt kreativ ovenpå denne læsning, for selv korte histoier kan noget til tider.

Der er et par grammatiske smuttere med komma og punktum, dog intet alvorligt :-)
Tak for historien.
David

Hej Pia
Medrivende lille historie der er godt beskrevet.
Som læser finder man hurtigt ud af, at historien ikke foregår i vores verden: (...)En Nældens takvinge flagrede hen mod det stykke indhegnet jord, som Todd var ved at grave...(...)
Du har flair for at skive fantasy, og jeg bliver nødt til at spørge dig ad, om du enten har udgivet en fantasybog eller overvejer at gøre det, for du mestrer helt klart det at tænke ud at boksen og finde på fantasifulde navne og eksistenser. Det er ikke bare denne historie jeg har hæftet mig det ved, men tænker også på foregående historier.
Savner lidt en beskrivelse af Nældens takvinge - hvad den bedst kan sammenlignes med. Forstiller mig umiddelbar en drage eller dinosaur ligende flyvende dyr. Men bortset fra det var jeg glimrende underholdt og nød at læse med.
Tak for historien.
PS. Jeg har også sendt dig et brev.
Vh. David

Hej Pia
Dejlig at høre mere om bondeuniverset hvor Cessie holder til. Denne gang er der dog barske løjer i luften syntes jeg, selv om vi bliver skånet for detaljer, som man selv kan tænkte sig til. Du formår at fortælle meget imellem linjerne og fortælligen er i top.
Kan sagtens forstille mig en hel bog med Cessie.
Håber der kommer mere hen ad vejen.

Jeg fandt lige to fejl, som jeg lige ville gøre opmærksom på. Det kan være det er gået lidt hurtigt med at skrive tænker jeg, men det er jo om at udnytte sit kreative flow når man er i zonen.

Tænker at det selvstændige "P" nok skal slettes:
(...)
Det lynede og tordnede - og stakkels Alexander skulle hjem, for hvis han kom for sent til aftensmaden vankede der. P
På kroen spiste de ofte sent. (...)


Der er et "e" for meget i driller.
(...)
Mon ikke, han bliver der, i hvert til det er tørvejr. Eller drilleer arbejdet ham, så han trænger til et hvil og kommer ind gennem døren om et øjeblik, drivende våd...(...)

Det var alt for nu. Tak for historien.
Kh. David

Hej Pia
En fantastisk fortælling om en fantastisk mand lyder det som.
Familerødder er spændende.
Tak for at dele fra Ulla

Hej Pia
Så var der ingen der havde glemt Johnas fødselsdag alligevel, selv om det ellers virkede som det.
Det var da godt. Måske er de lidt seriøse alligevel når de giver Johan Psykologens håndbog i fødselsdagsgave, så han kan studere lidt på forhånd til studiet forud.
Måske er fællesskabet ikke så slemt alligevel? :)

Jeg fandt kun en enkelt gramatisk fejl i din tekst hvor du vel skulle have startet med stort bogstav:
"bofællerne var for barnlige . ikke nogle,"

Ellers er historien en fin lille bid fra hverdagen, som virker okay troværdig. Historien kunne man sagtens vidreudvikle til en hel bog om dage i Johnas liv. Hvis det var aktuelt så ville jeg da gerne læse bogen. Men selvfølgelig skal alle historier heller ikke være lange, men jeg lod mig blot rive med at stemningen og ønskede der var mere læsestof, fordi jeg blev sulten efter mere da historien var slut.
Tag det som et kompliment :)
Tak for historien.
Kh David

Hej Pia
En familie på fem generationer, det må jeg nok sige, det ikke er hverdag. Det er med nød og næppe at man kan få plads til alle på et foto når der er så mange samlet, men det lyder superskønt og varmt. Det går i al fald hen og bliver en mindeværdig dag med så mange samlet på en gang.

Det lyder som om oldefar har haft oplevet lidt af hvert og ham må siges siges at være aktiv, når det kommer til at få børn. Det var godt oldefar kom videre ovenpå sin ungdomskærlig og fandt en sød polakker.

Ja det var jo ikke helt ualmindeligt førhen at have store familier. Desværre er familierne blevet mindre som tiden er skreden fremad, men det er en anden snak.
Spændende lille historie. Tak for at dele.
Kh David

Hej Pia!

Gamle dage, javist; men eviggyldig problemstilling skildret usædvanligt medrivende. Som læser suges man ind i teksten, og den fortættede spænding, du bygger op, den bliver netop ikke udløst! Godt skrevet. Her sidder man som læser efter sidste ord og nærmest råber efter dig, "Pia, for pokker da, kom nu med fortsættelsen!"

Historisk novelle ovre i krimigenren? Du er da heldigvis ikke helt almindelig som forfatter!

Mvh
Stig

Hej Pia
Rigtig god og spændende fortalt historie med masser af fine detaljer. Jeg tænker historien kan sagtens slutte sådan som den gør. At der var en ork midt i det hele overraskede mig, og jeg sammenligner indslaget med en hofnar der optræder, selv om det nok ikke er intensionen. Jeg syntes bare det var et sjovt og uventet indslag, men samtidig fortæller det at menneskerne i historien ikke er alene. Så med det i mente kan du sagtens brygge vidre på historien, hvor du beretter om flere sælsomheder - men det er selvfølgelig intet krav. Historien er som sagt fin som den er.
Tak for underholdning så længe det varede. Jeg glemte helt min kaffe.
Kh David

Hej Pia
En alvorlig tekst om at vandre ned ad Memory Lane. Alle de billeder fra en svunden tid, som kører for det indre blik. Gode minder som er fint at have og bære videre.
Tak for ordene!

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Pia, det er en stemningsfuld skildring af en større by, hvor man har minder. Der var jo engang, at familien var på det sted. Jeg kan godt lide den med overdækning af butikker, om de er bange for frisk luft. Jeg ved ikke om det er Københavns Hovedbanegård, men jeg kom til at tænke på den, da jeg læste det.

VH Mons

Hej Pia
En alvorlig men også kærlig tekst med reflektioner om det der var engang, og så om det der er nu. Ja tid er en finurlig ting, der udleder gode og dårlige minder.
Det lader nu til at det har været en god og varm tid mens bedsteforældrene var i live i følge beskrivelserne.

Teksten fik mig til at reflektere over byen jeg bor i, samt andre byer som jeg har levet i tidligere. Jeg har altid været lidt af en drifter indtil jeg strandede i denne by og kunne fejre 20 års jubilæum sidste år. Jeg holder ikke engang specielt meget af byen på grund af halvdårlige minder, og har ingen anelse om hvor jeg burde flytte hen og starte på en frisk. Men sådan er der vel mange der har det, som har boet mange år i en enkelt by.

Jeg kommer til at tænke på dem der bor i den samme by hele livet igennem - fra dåb til begravelse, og forstår dem sådan set godt. At flytte by er vel bare at udveksle gamle problemer med nye.

Tak for en rigtig god tekst der fik mig til at reflektere over livet.
Kh David