Hej Pia!

Gamle dage, javist; men eviggyldig problemstilling skildret usædvanligt medrivende. Som læser suges man ind i teksten, og den fortættede spænding, du bygger op, den bliver netop ikke udløst! Godt skrevet. Her sidder man som læser efter sidste ord og nærmest råber efter dig, "Pia, for pokker da, kom nu med fortsættelsen!"

Historisk novelle ovre i krimigenren? Du er da heldigvis ikke helt almindelig som forfatter!

Mvh
Stig

Hej Pia
Rigtig god og spændende fortalt historie med masser af fine detaljer. Jeg tænker historien kan sagtens slutte sådan som den gør. At der var en ork midt i det hele overraskede mig, og jeg sammenligner indslaget med en hofnar der optræder, selv om det nok ikke er intensionen. Jeg syntes bare det var et sjovt og uventet indslag, men samtidig fortæller det at menneskerne i historien ikke er alene. Så med det i mente kan du sagtens brygge vidre på historien, hvor du beretter om flere sælsomheder - men det er selvfølgelig intet krav. Historien er som sagt fin som den er.
Tak for underholdning så længe det varede. Jeg glemte helt min kaffe.
Kh David

Hej Pia
En alvorlig tekst om at vandre ned ad Memory Lane. Alle de billeder fra en svunden tid, som kører for det indre blik. Gode minder som er fint at have og bære videre.
Tak for ordene!

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Pia, det er en stemningsfuld skildring af en større by, hvor man har minder. Der var jo engang, at familien var på det sted. Jeg kan godt lide den med overdækning af butikker, om de er bange for frisk luft. Jeg ved ikke om det er Københavns Hovedbanegård, men jeg kom til at tænke på den, da jeg læste det.

VH Mons

Hej Pia
En alvorlig men også kærlig tekst med reflektioner om det der var engang, og så om det der er nu. Ja tid er en finurlig ting, der udleder gode og dårlige minder.
Det lader nu til at det har været en god og varm tid mens bedsteforældrene var i live i følge beskrivelserne.

Teksten fik mig til at reflektere over byen jeg bor i, samt andre byer som jeg har levet i tidligere. Jeg har altid været lidt af en drifter indtil jeg strandede i denne by og kunne fejre 20 års jubilæum sidste år. Jeg holder ikke engang specielt meget af byen på grund af halvdårlige minder, og har ingen anelse om hvor jeg burde flytte hen og starte på en frisk. Men sådan er der vel mange der har det, som har boet mange år i en enkelt by.

Jeg kommer til at tænke på dem der bor i den samme by hele livet igennem - fra dåb til begravelse, og forstår dem sådan set godt. At flytte by er vel bare at udveksle gamle problemer med nye.

Tak for en rigtig god tekst der fik mig til at reflektere over livet.
Kh David

Hej Pia
Det er dejligt med en sammenhæng. Man fornemmer de fattige kår ude på landet i en svunden tid ude på landet, for der bliver bl.a. lavet grød.
Historien er en fin skildring om hvad der engang kunne have forgået, og personerne virker menneskelige og nede på jorden.

Tænker du har overset parantesen ved ende af denne sætning:
Hun er bare glad for at hun fik hevet de blodstænkede lagen til side og skubbet det ind under alkoven (antyd det tidligere. Tak)

Ellers har jeg ikke noget at pege fingre af. Tak for historien.
Kh David

Hej Pia.
Sød lille historie, og du beskriver personerne meget realistisk med følelser. Lasse der sidder på stenen og tænker, din beskrivelse af hans tanker om Gertrud der er gået fra ham er næsten poetiske, Tessas tanker og hendes usikkerhed, da hun sætter sig ved siden af ham er smukt beskrevet. Fin kortprosa fra det virkelige liv.

Hej Pia
Måtte lige læse historien to gange for at være sikker på at jeg fik det hele med.
Som altid er du god til at at beskrive ældre bondemiljøer og at Tessa har grimme fingre og negle efter at have vasket tøj og gulve for folk. Det bevidner om et hårdt arbejdsliv - så mangler vi bare at kærligheden falder på plads, men sådan skulle det ikke være lige forløbig i denne ombæring. Jeg ved ikke om du har planlagt mere, men det er da starten på en historien som du snildt kan skrive videre på, hvis lysten er der til det.
Tak for en historie hvor kærlighed ikke altid er gengældt. Det plejer jo ellers at ende lykkeligt.
Kh David

Jeg er også på. Det er spændende, hvor det kan føre hen. Med tankelæserthe.
Man har lyst til at vide, hvorfor han er udvalgt, og hvad er Klara, hvis hende den anden er en ork? Og er mørkets fyrste en troldmand, selvom han mener navnet er lidt åndssvagt - når der er lys i grotten, eller er han noget helt andet? Jeg får måske nogen af svarene, hvis jeg finder del 1 og 2. Men sådan skulle det ikke være i denne omgang. Og hvilke konsekvenser har det mon i denne verden, at hugge hånden af et andet menneske?

/Arazi

Det er interessant at være med i tankesporet, og det giver historien en god dynamik. Stakkels dreng, at han sådan er blevet den udvalgte, for hvordan reagerer man når man får den slags at vide? :-)

Den eneste kritik jeg som sådan har, er tegnsætning i slutningen af teksten, eller flød det hele godt og jeg var fastholdt hele vejen igennem.

Jeg er vækket til dåd, og vil mere end gerne læse mere om dette univers.

~N

Hej Pia.

Det er en fin tekst, ingen grund til bekymring.

Den er god til at fange læseren, det er jo altid ærgeligt når noget godt slutter, men den er da "nem" at bygge videre på.

vh. Tommy

Hej Pia
Jeg synes ikke teksten virker for langtrukken. Det er jo et univers så langt fra mennesker, så der skal være plads til visse udskejelser. Tankeoverførelserne virker fint og jeg synes ikke man får for meget at vide. Indtil vidre er der stadig mysik hængende i luften, som man drages ind i som læser.
Glæder mig til næste del. God arbejdslyst.
Kh David