Hej Rasmus

Jeg kan rigtig godt lide dit digt her, fordi du tager fat i virkeligheden kontra drømmene. Det skaber en god kontrast, i måden hvorpå du gør det. Diamanterne imod similistenene, det at gå rundt med håb om, at vores drømme en dag vil blive realiseret. Trapperne der kun går ned ad, beskriver for mig, rigtigt fint det at man nogen gange er nødt til at skulle ned, for at komme op igen, i forfølgelsen af drømmene. De ligger aldrig lige til. Mine favoritvers er: "naive og uskyldige som børn / men beskidte som affaldet i gaderne" ... Det skaber rigtig gode billeder, og siger så meget. En god modsætning, drømmene sat op imod virkeligheden.
Et rigtig godt digt, synes jeg, der får tankerne i gang hos mig som læser. Det at jage drømme, fra en virkelighed der slår hårdt. Virkelig godt skrevet.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om dette.
Der er få steder hvor jeg bliver fuldstændig fanget. Men resten af tiden, er jeg bare forvirret. Jeg har kun en lille anelse hvad dit digt handler om, og sådan skulle det (vel?) meget gerne ikke være.
Jeg ved ikke om det er din opbygning der gør det for roddet, eller om det er dit ordvalg.

Håber du kunne bruge min kommentar.

Mvh. Sarah

dejligt digt, kan godt lide ordvalg, rytmik og generelt tema

Normalvis ville jeg finde digtet for kryptisk til at jeg ville turde udtale mig om det.
Men... Jeg forelskede mig hovedkuls i ordbilledet: "Hanen galer af vand"
Jeg så en helt billedrække af vandgalende vandhaner i mit hovede - vand der bruser som en elv med en vandmasse og en lydstyrke der er alt for voldsom til den stakkels hårdtspændte vandhane.
Særdeles morsomt billede, som jeg tror jeg vil gå og lege lidt med.

Meningen med digtet vil jeg ikke give mig i kast med - det er jeg for træt til på nuværende tidspunkt.
Men tak for et dejligt ordbillede, der gav mig et smil på læben :)

Vh. BM

Som jeg læser dette digt, er det tanker om hvad vi er, hvad vi stammer fra og om, hvad vi bliver, hvis det viser sig, at alt stammer fra det samme, - mennesker, ting.
Jeg er vild med den måde digtet er bygget op, sammenligningen, - hvad ligner jeg mest, hvad vil jeg helst være og så den sidste halvdel - ønsket om at være noget, og spørgsmålet om, om man er noget, og om det i virkeligheden er det, det handler om...
Virkelig interessant
Stort spørgsmålstegn ved, hvad der ligger under ordet "egenskaber"

Mvh Jytte

Meget billedligt til sidst, giver et skønt billede.
Giver en skøn før-efter effekt for mig, ved ikke om det er meningen men, ja.

Der er dog nogle enkelte skrive- eller tastefejl, formoder jeg, måske er det også din mening?
Fx mangler du en del -r endelser, men da det går igen, er jeg i tvivl om det er en del af digtet.

Men et skønt billedligt digt, der skaber en fin, lidt sørgmodig stemning i mig!

Forstår ikke modermælksbilledet, men kan ellers rigtig godt lide sprog og rytme :)

Velformuleret og tankevækkende.
Tale og fokus kan skjule vigtige elementer
Jeg forstår digtet som ideen om, at vi skal hente ressourcer fra universet, fordi de er derude i svimlende mængder, og det er jo virkelig genialt, mener nogen. De, som virkelig brænder for ideen, bruger ordet som et sværd, der både kan skjule, true og nedsable afsløringer om bagsiden af det, det realistiske i det og spørgsmålet om, hvor det ansvarlige og smarte ligger i at bruge enorme ressourcer på at komme ud i universet og hente ressourcer, for at fragte dem tilbage til jorden.
Det kan godt være jeg er på vildspor, men i hvert fald er det disse tanker det vækker i mig.
Virkelig interessante tanker på digtform

Mvh Jytte

Et interessant digt, som gør mig nysgerrig og rundtosset.
Jeg skal lige læse den nogle gange før jeg er helt med.

Mvh Høeg

Af en eller anden grund vendte jeg tilbage til digtet, for at læse det igen. Det er et pudsigt digt, men jeg kan godt lide det.

Det kan jeg gode lide for dets sprog og tema, fint.

Fed titel. Siger meget om vores verden i dag. Er også selv i tvivl om vores måde at være sammen på, kommunikere på og i det hele taget at leve på, er godt. Mister vi ikke noget ved al den hurtig mekanik og kommunikation? Er dog ikke sikker på, at lyden og latteren forsvinder helt. Men dine tanker og ord er virkelig godt ramt. Kan godt lide digtet. Siger meget om os.

Haha 0 og 1-taller.. Virkelig godt lavet..! Beskriver meget godt den iskolde form for kommunikation og selvhævdelse der foregår i vores moderne Verden. Vores digitaliserede identitet som langsomt først zombificerer os og siden vil robotisere os...

M.

Ja tænk hvis man også bliver slettet fra jordens overflade ved et forkert tryk. Godt skrevet
FINK

Øv, jeg var for langsom. Jeg var på et tidspunkt i gang med en digtsamling med tekniske digte, kaldet nanopoet, og en sådan må du jo så være. En af digtene hed bare 01, men symbolikken er den samme. Det er tankevækkende at skrælle al følelsesregistret af og skrive om rene reflektioner uden sanseindtrykkenes flertydighed, klodt sål så at sige. Skræmmende og rigtigt godt.

Emnet i digtet (af hvad jeg lige kan forstå, men der er sikkert flere) er det mekaniske mod naturlighed. At "redigere" sig selv, systematisere sine tanker mm. og så delene med kabler, bits, bytes og billeder. Det er et emne, jeg selv interesserer mig selv rigtig meget for, så det er sgu ret fedt at se en anden skrive ud fra det! & om det! .. Digtet minder mig om en Marilyn Manson-sang (hvis ikke flere) fra Mechanical Animals fra 1998. Jeg ved ikke, om du har hørt den cd? Jeg selv er stor fan!

sikke et maleri du har sat i ramme for os, jeg ser det tydeligt for mig.

Fedt sprog, og digtet rummer en dejlig dybde.

Som overstående - jeg er også vild med dit billedsprog. Det er rigtig flot!
Dette afsnit er jeg specielt vild med - dine papirer med kærlighedserklæringer
og træet vi snittede et hjerte i som børn
er brændte
mens dine støvede bøger står
på biblioteker af beton

Det fungerer bare helt fantastisk!!

Jeg kan godt lide dit digt.

Jeg er vild med dit billedesprog og især de første 4 linjer.
Jeg ville nok have udeladt tankestregen/bindestregen i den sidste linje.