Hej Sissel!
Så er vi tilbage i tiden. I Norge og midt i en kamp med kongen som deltager. I princippet liner du op til en spændende fortælling, som sagtens kunne blive godt. Jeg har dog et par anmærkninger.

"Ved hans side stod Tormod og goden Willibald" - Hvad er en "gode"? Lige her tror jeg at en forklaring vil være på sin plads. Hvis jeg først skal ud at google, er jeg bange for at jeg falder ud af fortællingen.

Så er der et teknisk spørgsmål: Hvorfor er al tale i "fed"? Det forstyrrer nemlig blikket enormt.

Jeg savner noget mere "show it, don´t tell it" i historien. Fx i sådan et spændende afsnit som her, hvor der sker en masse på få linjer:

"Tormod rejste sig og vendte sig mod fjenden. Med et brøl, værdig for en bjørn, for han på fjenden, med fornyet styrke og kraft. Han ryddede en cirkel om sig og fjendens mænd turde ikke møde ham. Han så sig om efter en fjende, vild i blikket og med fråde om munden. Et brøl fik ham til at se ind mellem fjendens rækker. En stor brun bjørn kom gående mod ham, på bagbenene og med savlet løbende fra flaben. 

Lang var kampen og til sidst faldt bjørnen med Tormods sværd gennem gabet og ud gennem bagsiden af hovedet."

Første del er god:
"Tormod rejste sig og vendte sig mod fjenden. Med et brøl, værdig for en bjørn, for han på fjenden, med fornyet styrke og kraft. Han ryddede en cirkel om sig og fjendens mænd turde ikke møde ham. Han så sig om efter en fjende, vild i blikket og med fråde om munden."

Så går det for stærkt:
"En stor brun bjørn kom gående mod ham, på bagbenene og med savlet løbende fra flaben. 

Lang var kampen (...)"

Her ville det være skønt med nogle flere billeder og sanser i spil. Læseren skal jo gerne være helt med. Dufte, mærke, smage og fornemme. Hvis det kun er "så kom bjørnen, så dræbte han den, og så skete der noget andet". - Så får du ikke læseren med.
- Flere farver, dufte og giv plads til de scener hvor der konkret sker noget. Mindre til dem, hvor der ikke gør. Hvordan føltes det fx når det her sker:

"Han så ikke den bueskytte, som banede vej gennem fjendens rækker og sendte en pil mod ham. Den hamrede ind i Tormods mave. Tormod smed sværdet og greb om pilen og trak den ud. Blodet vældede ud af såret. Endnu en pil denne gang satte den sig i brystet, gennem hjertet. Han trak også den ud og så på den."

Ellers godt.

Mikala

Hej Sissel.

Dejligt digt, fint skrevet.

Mvh.
Skafte

Hej Sissel. Man kan virkelig føle i dit digt, at efteråret virkelig påvirker mange mennesker, da de ved, det nu årets mørkeste måneder, og lang tid til foråret.
Vh. Jytte

I du milde, stopper den allerede her???, jeg var fanget fra starten og vil ha mere, bare se og komme i gang, det er en super fed historie, man kan høre sværd og pilenes lyde der rammer, skrigene der fylder luften...wauuu sikke en energi. ;-)

fortsættelse ønskes :-)

Viggo

Kære Sissel

Har en totalt undelig følelse lige nu: Jeg har overhovedet fået øje på dig, fordi du gav mig en kommentar og var så venlig at skrive, du glædede dig til at læse første kapitel. For den bog, det står i, har - venlige havfolk. Har vi kendt hinanden i et tidligere liv?!

Nå men: Dejlig tekst. Jeg savner en del kommaer (jeg kan have det lige som Knagsted; jeg samler på dem!) og glemmer savnet undervejs, for det passer til det åndeløse i hendes forvandling. Det er godt at læse, at hun bliver udfriet og forhåbentlig får det bedre. Hun kan dårligt få det værre, så mon ikke?

Kender du den keltiske legende om the selkie? Det er en kvinde i sælham, der kan lægges, når hun går på land. En dag foresker en mand sig i hende, gemmer hendes sælham og tvinger hende derved til at blive på landjorden. Først efter flere års samliv får hun sin sælham tilbage. For din hvovedpersons mormors vedkommende har det været frivilligt, hvad der gør det smukkere.

Stort - og vådt - TAK.

Maria

Hej Sissel!
Dejligt lille digt med en fin sammenblanding af vejr, årstid og følelser.
Med venlig hilsen
Karl Johan

Det er i sandhed en blandet tekst, for jeg forstår slet ikke hvad det her går ud på. Kunne det ikke ligeså godt have været et kreativt dagbogsindlæg? Eller ligger der en dybere, krypteret mening bag det hele? Og hvad er forresten positiv stress?

Det er smukt!
Jeg har det ligesådan, men alligevel ville man vel ikke bytte den lykke, man følte, væk for noget...Tror jeg prøver at sige, at det er det værd - altså at åbne sig for kærlighed. Kan især godt lide din slutning - for mig rummer den også den der følelse af, at man føler, at man ser et andet menneske helt ind til hans inderste, mens han ingenting ser. Ros herfra :-)

Hej Sissel,

Lige nu er jeg faktisk helt tom for ord.
Dit digt tog fuldstændig pusten fra mig! Utrolig stærk, velskrevet, levende.
Sidder med en følelse af, gerne ville komme og tænde lys, fordrive mørket og hjælpe dig til at smide masken og bare være den du er, med det du rummer.
Virkelig flot digt. Super godt!

Et super digt Sissel, sjovt når du skriver, "jo tættere du er jo, mindre ser du" griner højt jeg. Hvis jeg ville skifte tøj flere gange om dagen ville min mand ikke opdage det, men jeg ser det positivt, han ser mig og ikke tøjet. Fink

Et trist og vemodigt digt. Ensomheden efter et forhold der er gået tabt er nærmest uundgåelig, og mange vælger løsningen at gemme sig bag facaden og græder i ensomhed.
Godt skrevet

dbh
hj

Shit hvor er det godt og skarpt skrevet. Du beskriver det så hudløst, at man kan genkende sig selv.

Hej Sissel.

Et meget rørende digt som skriger højt til himmelen, over den store smerte du har. jeg syntes at det er rigtigt godt skrevet, der hvor du skriver kom bare nærmere, for jo tættere du kommer, jo mindre ser du, en skøn formulering, det er jo så rigtigt.
Vi bærer alle masker, som passer til de situationer vi kommer i, det er de fleste mennesker rigtig gode til at gøre, jeg tror at det måske er derfor at begrebet small talk har sneget sig ind i vores sprog.

Mvh. Fuglsang.

Kære Sissel.
En stærk sag.
Hele digtet kører af to spor...den ensomme vej...og...når den anden er der.
Hvad er grunden til den smerte? tænker man der ligger som grund for hele digtet.
Synes det er flot ...sidste del er jeg særlig vild med...den anden burde være der hele tiden, så forsvinder rids erne.
Var her længe lod mig bevæge.
Vh. Poul

Et godt stemningsbillede du her får malet frem i et rørende efterårsdigt.
Vh. Anni.

Ganske fin tekst. Må indrømme, at jeg foretrækker de to sidste strofer, da de virker mere kraftfulde og "show don't tell"-agtige, i hvert fald for mig. Men ellers yndigt!

hej Sissel.
fin lille digt om efterårets komme.
mvh Schane.

Hej Sissel

Jeg tænkte ved dit digt.
Det er enestående hver eneste gang at foråret pibler frem.
Sansemæssig en befriende ny tilstand.
Denne evige vekselvirkning mellem lys og mørke.
I det menneskelige sind og i livets oppe og nedture.
Efteråret holder jeg selv meget af. Skarpheden i lys, vind og vejr. Farverne.
Samler hvert efterår den første kastanje op jeg får øje på.
Putter den i lommen og leger at det er en magisk sten.
Jeg nyder efteråret og længes efter foråret.
Længslen er der på en eller anden måde altid.

Tak for dit fine digt.

kirwin

Ja det efterår kan være koldt og hårdt. Du beskriver fint mørket og kulden, der dæmper lyset og glæden.

Hej Sissel

Jeg synes, du har skrevet en helt udmærket tekst, hvor du lader din hovedperson gennemgå en meget karakteristisk udvikling. Det er ganske bemærkningsværdigt, at hovedpersonen starter ud med at være meget ulykkelig og i et uvejr, der nok allermest foregår inde i hende selv. Forandringen, som hun gennemgår er meget smertefuld, og du lader heller ikke ligefrem historien ende helt lykkelig - i stedet efterlader du hende i en tilstand af tvivl og en smule frygt - så er det op til læseren selv at digte videre på hendes liv. Det kan jeg som sådan faktisk meget godt lide. På den måde har du rigtig godt styr på det. Den måde, du portrætterer hendes sindstilstand kan jeg godt lide.

Jeg tror dog måske, du skal passe på med ikke at udmatte din læser. Din tekst kan godt komme til at virke lidt uoverskuelig og tung. Jeg kan udmærket godt se, at du gerne vil have mange detaljer med, men tit kan noget faktisk beskrives bedre ved blot at benytte nogle få linjer. Gå ud fra at din læser selv har en livlig fantasi og dermed sagtens kan forestille sig en masse ting selv. Samtidig kunne du prøve at give teksten en smule "luft" ved at benytte nogle flere linjeskift - fx ved replikkerne.

Men jeg synes du har haft i noget af det rigtige, og jeg kan godt lide din idé og fremstillingen af den.

Og i øvrigt velkommen tilbage :)

Alt det bedste og god skrivelyst,

Rasmus