Jeg ser en montagefilm for mit indre, udfolde sig besynderligt flydende, ledt på vej af dit fængende sprog.

En meget konkret fremstilling af lyd. Og dog afslører teksten et meget højt abstraktionsniveau, ikke mindst de afsluttende refleksioner taget i betragtning. Flot. Skulle man være drilsk, kunne man selvfølgelig bemærke, at digte og prosa også larmer. Det var måske derfor, at Seneca engang bemærkede, at "digteren fejler, når han synger". Under alle omstændigheder er han (digteren) måske bedst tjent med ikke at blive hørt, svaret, forstået etc. Så nu må jeg hellere holde inde .....

Søren du har skrevet en fantastisk tekst, der rummer nærvær. Du har øjnene med dig og spotter alt omkring dig som kommer ned på papiret( skærmen)
Jeg kan møde mennesker, der er total (u)reflekterende hvor man skulle tro de har haft høreværn på hele livet, men der er mange måder at beskytte sig selv på. Fink

Det eneste pigen/kvinden kan sige er "Jamen dog" ;-)

Meget speciel historie ;-)