Jeg synes, at dine reflektioner er interessante. Bare fordi de er negative er de ikke nødvendigvis dårlige. Det virker som en tankestrøm, og derfor tænker jeg, at det er svært at benytte sig af en show-effekt. Jeg er dog ikke helt fan af enderimmene. De virker lidt for; spand, mand agtigt. Altså lidt for oplagte og rimer for meget. Prøv at kaste dig ud i noget mere avanceret, eller drop dem fuldstændig. Det er en svær disciplin at mestre. Men rigtig godt digt alt i alt!

Jeg synes digtet har en flot humor, en god sans for at det realistiske kan være ret genialt,og med humor men også vemod sige noget vigtigt om livet.det er mærkeligt hvis man ikke kan mærke det lille ironiske sympatiske smil i digtet.

Jeg synes digtet ynker ret meget. Du nævner blot negativiteter i stedet for at lave billeder. Der er for meget tell og ikke show i dette digt. Og dødsannoncen til sidst, der peger tilbage er også malplaceret.

Hej Stefan
Jeg kan godt lide dit digt, jeg synes titlen er smuk på en dyster måde. Jeg kan godt lide den måde, du begynder med personen og ensomheden og bevæger dig i næste vers til længslen og driften mod kvinden og samværet og senere pointerer personens forsøg på at gå på kompromis ved at afgive sin vilde natur.
I 4.vers vil du lande projektet, men jeg synes, det er synd med den sidste sætning, dels kan en norm ikke "se" noget, dels virker det så ikke helt troværdigt, at personen ikke selv synes at det er et sølle liv. Spørgsmålet er om den der drømmekvinde kan finde manden inde i den store storbyvrimmel, om hun overhovedet ligger under for en norm? Og hvis hun gør, hvad går den norm så ud på? Hvordan kan man ændre en norm?
Vigtigt emne, du skriver om, eftersom hver 4.mand i Danmark ingen børn får. Uhyggeligt tal!
Håber, du forsætter din søgen bravt!
Mvh Nellie