Dejligt digt om en kvinde der blev blev stærk efter en sorgløs tid

Dbh
Hj

Interessant og ærligt digt, der virker meget personligt.
Om det er det, ved jeg jo ikke :)

Sætningen "everything looks pink and bright" generer mig en lille smule, måske fordi det er lidt kliché.
Men det er kun en detalje, man kan jo sige, der også er mange klichéer forbundet med kærlighed...

-Ester

Hej Therese..

Hvor har du ret, rød er den farve der overskygger alt. Det er meget spændende at beskæftige sig med farver. Som den forrige skriver, vil jeg nok også tænke på farver resten aftenen. Du har fået sat gang i min fantasi. Lizzi.

Min fortid
Bliver mit liv

Jeg kan godt lide denne linje da linjen, ordene, beskriver en evig gående mølle hos _alle_ mennesker. Det er noget alle kan forholde sig til.

Jeg kommer aldrig til at passe ind

Passe ind, hvor?

Til de store bølger
Til de kraftige vinde
Til den vrede

smukt, og fængende.

Jeg elsker virkelig dette digt !

Det starter så simpelt, så velskrevet og letskrevet næsten ligesom et essay og alligevel vækker det
virkelig ens tankevirksomhed til sidst.
Man kan virkelig mærke, at det er et digt, som udvikler sig, hvilket jo også er en del af temaet for digtet.

Jeg elsker virkelig de sidste to strofer, som både udfordrer ens tankevirksomhed og sætter tingene i perspektiv :D
Jeg tænker stadig på, hvorfor du har valgt vaskemaskinen som at holde fast i? Hvad er der egentlig specielt ved den?

Men i forhold til emnet vælger du måske en noget mere kritisk tilgang, og jeg ville måske have valgt at se på det fra begge sider i sådant et digt?
Det virker bare som om, at sådanne kritiske tekster er sat utallige gange før?

Venlig Hilsen

Andreas Gregersen

Et godt og velskrevet digt, hvor jeg kender og næsten kan mærke følelsen.
Få ord der siger meget :)

- Anne Kathrine

dit digt ku godt mangle et budskab

Et rigtig godt digt, men samtidig også ret sørgmodigt.
Jeg kan godt lide, at der er en smule.. hvad skal man kalde det? Aggressivitet i digtet.
Meningsfuldt var det i hvert fald for mig at læse, og jeg håber, at du har fundet andre venner end dén ven, som er der for dig, når det behøves :)

Med venlig hilsen
Kaja

Hej Therese.

Det er faktisk et ret fint digt du dér har skrevet.
Jeg kan godt lide den dystre stemning, da jeg selv har en lille forkærlighed for den stil. Derudover er metaforerne rigtig lækre.

Thumbs up herfra!

Perfekt skrevet...
Specielt den sidste linje: Aner intet om hvem jeg er i dag.
Rigtig godt skrevet. Har selv skrevet et digt, der minder om det og har nu endelig fundet det, du sammenlignede det med...
Du fik lig lidt mere med...

det er vigtige spørgsmål jeg tror mange stiller sig selv på et tidspunkt eller flere i livet.

fint

"Fri som fuglen" kunne også have været titlen på dette lille digt. Man misunder i hvert fald svalerne til sidst. Billedet af deres søgen mod lyset bliver særligt fængslende på grund af de foregående dystre vers, og man klamrer sig næsten til den ene sætning, hvor lyset nævnes, har slet ikke lyst til at læse de sidste linjer, fordi man ved, at man nødvendigvis må blive tilbage i mørket. Meget effektivt.
"Alle sind følger skovens mørke" er en sært gribende sætning. Jeg vil ikke påstå, at jeg helt forstår den, men kan vildt godt lide den - ligesom resten af digtet. Kan næsten dufte den våde skov.

Eksistenskrise, anyone?
Sjældent har titel og indhold passet så godt sammen. De mange spørgsmål taget i betragtning burde dette digt jo egentlig være en totalt uforløst oplevelse, men du får alligevel begrundet alt i sidste vers - uden at bryde formen vel at mærke. Emnet er langt fra nyt, og netop derfor er de mange spørgsmål så genkendelige. Man bliver virkelig suget ind i følelsen af at være fortabt/faret vild i sig selv. Ikke kun på grund af selve indholdet, men også formen, idet man på grund af de mange korte linjer automatisk begynder at haste igennem igennem spørgsmålene, der nærmest bliver mere og mere desperate forsøg på at finde et svar - det samme sker for mig som læser, på den gode måde altså. Heldigvis finder man som læser sit svar, mens det samme jo ikke rigtig kan siges om digteren, hvilket blot gør digtet endnu mere intenst.

Hej Therese

De øvrige kommentargivere kan måske have ret i, at det ikke er første gang, man hører denne historie, men man skal da ikke kaste meget mere end et flygtigt blik på dine mange digte for at vide, at du bestemt ikke mangler noget at skrive om.

Hvad angår denne tekst, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor du har valgt at skrive den på engelsk. Bare for at udfordre dig selv måske? Hvis det er tilfældet, er du i hvert fald sluppet ganske godt fra udfordringen, for du har et rigtig velfungerende engelsk (så vidt jeg kan bedømme i hvert fald). Et problem for mange, der forsøger sig på engelsk er, at de har en tendens til lave unaturligt velformulerede sætninger (hvis noget sådant findes?) for at vise, at de altså godt kan finde ud af at skrive på engelsk. Desværre er resultatet dog ofte, at teksten bliver en sært forvokset grammatikøvelse, som aldrig rigtig bliver nærværende(gælder i øvrigt også mig selv, som af samme grund har deporteret samtlige forsøg til papirkurven). DIT sprog virker til gengæld meget naturligt og lige til, men får alligevel skabt en række gode, dybe billder - kan især godt lide sidste del af sidste sætning: "everything went black and that's the last I remember of my living life."

Som antydet af de øvrige kommentarer har man hurtigt på fornemmelsen, at der er noget overnaturligt på spil. Hvis usikkerheden skulle trækkes lidt længere, burde du måske have udeladt delen, hvor 'du' møder folk på gaden og laver det klassiske spøgelses-move med at stikke armen igennem de forbipasserende. Til gengæld bringes man et øjeblik i tvivl, da 'du' beroliger dig selv med, at telefonen måske bare ikke virker. Hvis du på en eller anden måde kunne føre denne midlertidige lettelse videre og komme fra lejlighed til kirkegård uden at afsløre for meget om din usædvanlige tilstand, ville det genkendelige emne måske føles en smule mere overraskende. Bare et forslag.

Alt i alt er det en god historie, men jeg har alligevel lidt på fornemmelsen, at du med din sikre sans for digte og poesi måske kunne have gjort dette emne lidt mere nærværende og gribende på dansk, men det er selvfølgelig bare min påstand.

Hej Therese. Rigtig spøjst (og på sin vis meget voldsomt) lille digt. Som allerede antydet i den anden kommentar er det på mange måder et håbløst projekt at give sig i kast med, fordi alle vil have forskellige associationer til hver farve og man i al evighed vil kunne diskutere, hvad lilla er. Men det er sådan set også komplet ligegyldigt, for det handler jo om, hvad DU føler ved farverne. Og netop derfor tiltaler digtet mig. Har altid selv undret mig over, hvilke besynderlige sammenhænge mellem ting og farver, man skaber (hvorfor i alverden forbinder jeg tirsdag med gul?). Jeg kan derfor også bedst lide de lidt skæve betragtninger så som, at "blå er givende". Selvom man måske umiddelbart ikke lige forstår den med det samme (eller senere for den sags skyld), så tvinger den én til at tænke i nye sammenhænge, og det er rigtig skønt. Man overvejer, hvorfor du mon ser den sammenhæng. Den udfordrer lidt mere end "rød er kærlighed", som jo er en lidt gængs association. Godt opfindsomt digt, som sagtens kunne have haft endnu flere besynderligheder. Noget siger mig, at jeg kommer til at tænke i farver resten af dagen.

Glemte at kommenterer digtet som jeg godt kunne lide, du skriver Am I the one who's black inside? så tænker jeg....vi er hvad vi selv gør os til, ser det vi selv vil se, godt fanget her og god rytme

Ser du skriver en del på engelsk spændene, ved ikke om du kender Robert Creeley ham skulle du læse, han er ikke oversat endnu. Men skrevet gode digte.

Sjovt digt, men solen er mange farver, krig og kærlighed har lige så mange farver.Livet er mange nuacer hvilket jeg nyder.....men sjov måde at kæde farver til ting og begivenheder. Tak for det

Den er anderledes fra alle de andre digte og det er godt<3

Syndes dette digt er smukt
når jeg læser den tænker jeg på at være
fortabt, det kan jeg også godt lide at bevæge mig
ud i, der kommer mange smukke digte ud af at være fortabt
og dit er en af dem,, jeg glæder mig til at læse dine andre

Smukt ordspil! Kan godt lide rytmen.