på en måde bliver jeg lidt forvirret og så alligevel ikke

det kunne have været bedre, man får sådan lidt det lyder godt men hvor er resten.

Ahhh, det er meget behageligt at læse dit digt. Det er et rigtig godt ord som du har brugt 'udmattede' det giver sådan et klart overblik over, hvad du mener. Jeg kan personligt godt lide dit digt, fordi du kunne få sagt så meget på så få sætninger. Du starter helt specielt, '' hvor bliver'' Jeg synes det er en fantastisk start! Men selv om du siger så meget ud af de få ord, kunne man godt ønske at læse lidt mere... Hilsen Rose

Denne tekst kunne have været en klassisk lommefilosofi. Jeg anser dog ikke det som tilfældet, fordi du starter med: Hvor bliver også... En anderledes opbygning en normalt, hvilket jeg elsker! Starten bliver det afgørende for digtet ( Ifølge min mening) Det er også starten der afsløre dit tekniske dygtige kunnen.

Hey Thomas

Umiddelbare problemer ved digtet:
Arkaiske formuleringer, som ligner "poetisk sprogbrug" (som begreb: et slags lager af præfabrikerede skabelonsætningsstrukturer og ord, som vi har lært er poetiske og som derfor ikke er det. Deraf citationstegnene). Eksempelvis "Selv lyset lader sig for en stund vugge" og de to startlinier.
Desuden kan man - i forlængelse af det ovenstående - måske tale om, at der er en underliggende modernistisk æstetik på færde i digtet, som i dag kan forekomme lidt tung. Den meget metafortunge førstestrofe eksempelvis, som vel egentlig blot beskriver at det bliver mørkt og at ting - helt konkrete ting som fx horisonten - derfor bliver mere og mere udtydelige?
Som andre har påpeget bliver metalaget måske lige bastant nok, når man ender et digt med "godnat" (som har en helt linie for sig selv!), men på den anden side kan denne overskridelse en passende mængde meta jo sagtens kringles så koket eller ironisk drillende, at det kommer til at vibrere dejligt. (Ursula Andkjær Olsen, Pia Juul fx)

Dog må jeg hylde at noget kan være "ubestemt smuk".

Hej Thomas

Det er jo et godt digt. Men jeg skal se, hvad jeg kan gøre for at kradse i det.

Jeg studsede også over "Kohærensen". Erstatter man det med den almene betydning "sammenhængen" lyder sætningen vrøvlet. Så brugen af denne fagterm (som har mange forskellige betydninger i mange forskellige fagområder) er studentikos, distancerende, klodset.

At skrive "fjerner" efter "fjerne" er også klodset.

Det er modigt af en litteraturstuderende at skrive om solnedgangens farve, for i det område vogter floskelbetjente og bidske kritikere. At du formaster dig til noget så banalt som til at slutte med et: "godnat" er slemt! Men jeg kan godt lide det. Og jeg er ret sikker på, at du "professionelt" ikke har meget til overs for de digte jeg skriver.

Nu er det din tur til at give et af mine diget en medfart, hvad enten du synes, at denne var hård eller blød.

Venlig hilsen
Frank Colding

Hej Thomas,
Nu vil jeg jo ikke stille mig op imod en litteraturstuderende, som tydeligvis kan sit shit, men har dog et spørgsmål:
Kohærensen, bruges om tekstteori, og er vel et ord som beskriver sprog?
Sad og studsede lidt over det, for kan sagtens følge det fra engelsk - Coherence.
Men kan man bruge det i digtskrivning uden at komme til at skrive et digt om det at digte (metadigtning må det vel hedde?):)

Efter mit illitterære hoved skaber dét ord også et klodset læse flow.
Ikke at mit Søvnløs er meget bedre, men prøvede at læse dit op :)

2. strofe virker meget bedre efter min mening. Også til oplæsning.
Ironisk nok, synes jeg at kohærensen i første strofes, vers 1-4, ikke støttes af sætningens kohæsion; med gentagelser som fjerne // fjerner, som ikke helt fungerer, ved første øjekast. Så letlæsning er det vel ikke.
Jeg tror desværre det er den hårdeste medfart jeg kan gi' dit digt, og selv dén er rodet :)
Idéen med digtet her er rigtig god, og jeg kan egentlig godt lide det.

Meget mere er der vel ikke at sige, end at det nogen gange kan være en god idé at åbne op, til den brede befolkning, men jeg skal ikke belære dig om kunstnerisk frihed, ej heller tilgængelighed.

Med venlig hilsen Holger