Den store låge af smedejern gav sig hylende, da jeg forsigtigt skubbede den op. Foran mig lå den snoede vej, der førte op til den majestætiske hovedbygning.
Egentlig skulle jeg slet ikke have været på dette mystiske sted på dette tidspunkt. En enkelt uoverlagt bemærkning havde fanget mig på det forkerte ben.

Luften i Uni-caféen havde været tyk af akademiske vittigheder og dybsindige analyser. Min tutor Andreas Sand stod ved baren og solede sig i beundrende blikke fra unge kvindelige studerende. Egentlig havde jeg altid syntes, at han var en smule klam. De halvt lukkede øjne, der dvælede længe ved min barm, den første gang vi mødtes. Håndtrykket, der blev forlænget ud over den almindelige hilsen til goddag.

Alligevel lod jeg mig suge ind i hans strålekrans. Hans velvillige, opmuntrende nik da han fik øje på mig, fik mig til et øjebliks tøven - og jeg var fanget. I virkeligheden troede jeg ikke, at jeg rangerede særlig højt i professorens bekendtskabskreds, men øjensynligt var manden blevet træt af de fnisende 1. års studerende. Min aversion forhindrede åbenbart ikke, at jeg følte mig en smule smigret af hans interesse.

Imens de fnisende faldt fra, forvildede jeg mig for Gud ved hvilken gang ud i en diskussion med Andreas Sand. Denne aften om begrebet frygt. Og da jeg havde drukket den første øl, var resultatet givet på forhånd. Jeg kunne ikke stoppe legen. Jeg hørte mig selv stå og love, at jeg da godt turde begive mig ud til hans landsted. Gå igennem lågen, op ad den snoede indkørsel og åbne hoveddøren. Selvfølgelig turde jeg. Hvad skulle få mig til at frygte det?

Kulden bed i kinderne. Min ånde mindede mest af alt om små dansende spøgelser. Den brede trappe op til den massive hoveddør lå snedækket og uden fodspor. Skulle jeg ikke bare vende om? Hvilken rolle spillede det, om Sand fik ret i sin tese om, at frygt avler frygt og mod kan undertrykkes med simple midler.

Nej, jeg kører linen ud. Jeg tvang mine ben til at sætte farten op, og omsider stod jeg på det øverste trin. Jeg løftede allerede hånden for at få det overstået, da mit blik fangede noget, der sad i klemme i døren.

Jeg tumlede forskrækket tilbage, drejede rundt og løb skrigende ned af de mange trapper. Der - i klemme mellem dør og karm sad en afrevet finger.