Kapitel 1
   Alice Egebo kiggede tankefuldt og lidt bekymret ud ad det lille vindue fra te køkkenet på krisecenteret. 'Det trækker op til storm...', tænkte hun. Det havde de også advaret om i vejrmeldingen. Hun havde været ansat på krisecenteret i 3 år, og havde lige fået en ny klient ind. En ung pige fra Libanon, Emina.

Eminas historie var klassisk, men derfor ikke mindre tragisk: Hun var blevet set i et S-tog sammen med sin danske kæreste af én af hendes veninders far. Han havde informeret Eminas far om, hvordan det hang sammen, og i samme øjeblik som Emina trådte ind af døren derhjemme, blev hun overfaldet og gennembanket. Hele familien havde råbt og skreget og kaldt hende 'Sharmutta!', luder.
   De havde taget hendes mobil og computer fra hende, så hun ikke kunne kontakte nogen, men det var lykkedes hende at stikke af hen til en veninde, som i sagens natur ikke turde skjule hende, så hun havde bragt hende til krisecenteret, som desværre var overfyldt.

Da Alice havde hørt hele hendes historie, indså hun hurtigt, at Emina i hvert fald ikke skulle tilbage til familien, som var fundamentalister til fingerspidserne, og hun havde derfor fået pedellen til at sætte en afskærmning op i en fællesgang, som hun nu var ved at indrette nødtørftigt med bord, stol og en kommode til Eminas få ting. Nu manglede hun bare en seng. Da pedellen havde fået fri på grund af sin kones begravelse, besluttede hun sig for at hente den selv. Emina måtte nøjes med en drømmeseng af en slags, som kunne slås sammen i løbet af dagen, ellers var der ikke plads nok til overhovedet at være der. Om en uge flyttede én af de andre piger ud, så kunne Emina få hendes værelse.

Da hun gik ned på parkeringspladsen, for at finde det nærmeste Jysk Sengetøjslager, trak himlen sig sammen og blev mørk og faretruende. De store trækroner bølgede heftigt frem og tilbage i de tiltagende vindstød, og pizzabakker og andet affald fra weekendens festivitas fløj hen over pladsen. Alice låste sig ind i sin lille vw golf og kørte ud på sin mission.


Kapitel 2
   Hjemme hos Eminas familie heskede der vild kaos. Eminas forsvindingsnummer havde ophidset samtlige familiemedlemmer af forskellige årsager. Hendes søstre og mor var bekymrede og hændervridende. De græd, bad og jamrede højlydt, medens hendes far og brødre var optændte af harme, og kun tænkte på hævn på grund af den ærekrænkende situation, Emina havde sat dem i. Det tog ikke hendes far lang tid, før han fandt ud af, hvor hun opholdt sig, og hendes storebror blev udvalgt til den beskidte, men nødvendige del, af hele affæren. Således udstyret med det nødvendige våben, tog han afsted, medens han forbandede søsteren, familiens fundamentalistiske tro og hele miséren langt væk. For øvrigt var det også et lortevejr, det lod til at det blev uvejr om ikke så lang tid.


Kapitel 3
   'Nej, det er da ikke rigtigt..!'. Beate tav og lyttede igen på kvinden i den anden ende af røret. 'Hold da op..' 'Åh du godeste, sikke en psykopat! Nu er vi nødt til at holde hovedet koldt! Pak de allervigtigste ting, tag toget ned til os, så henter jeg dig på stationen!'

Efter at have ringet af, kastede Beate et blik ud ad den åbne dør i havestuen, og noterede sig, at det trak op til uvejr. 'Stakkels Susie..', tænkte hun ved sig selv. Så gik det endnu engang galt. Nu måtte det snart få en ende. Susie, hendes veninde helt tilbage til folkeskolen, havde en tendens til at rende ind i de forkerte mænd. Denne gang havde forholdet varet i 5 år, og Susie var blevet vant til at skjule sine sår og blå mærker og tie stille, men denne gang var han gået over stregen.

Susie var kommet i kontakt med en gammel ven på Facebook og havde skrevet lidt frem og tilbage med ham. Ikke noget særligt, de havde bare genopfrisket gamle minder. Men det var en mand, og det faktum havde været nok til at aktivere aggressionen fra hendes såkaldte kæreste, da han fandt ud af det. Og han fandt altid ud af alt! Da hun kom hjem fra en indkøbstur, fandt hun sin højt elskede beagle hund Smilla, hendes eneste holdepunkt gennem hårde tider, død på sengen. Kvalt, med strips bundet stramt om snuden og i dens halsbånd var der fastbundet en besked: 'Næste gang er det DIN tur, BITCH!'

Beate rystede opgivende på hovedet ved tanken om Susies beretning. Hun måtte sørge for, at Susie denne gang blev hjulpet ordentligt på vej, fik brudt med "Idioten", som han altid hed i Beates bevidsthed og kom videre. Hun ville hjælpe hende med at få kontakt med kommunen og få en lejlighed. Med disse tanker i hovedet, lukkede Beate døren til havestuen på grund af blæsten.

Derefter kom hun i tanke om, at de havde smidt sengen ud da hun og hendes mand ville renovere gæsteværelset. De havde endnu ikke besluttet hvilken seng de ville have og nu var han på forretningsrejse. På denne tid af dagen vidste hun, at han sad i møde og ikke ville forstyrres, så hun besluttede sig for at køre til byen og købe en drømmeseng. Den kunne de altid bruge i haven bagefter.

Da hun gik ud til bilen trak mørke uvejrsskyer sig sammen og hun lagde mærke til, at vimplerne smældede i hele villakvarterets flagstænger.


Kapitel 4
   "Idioten", hvis navn var Ronny, lå nu bevidstløs af druk i sofaen, omgivet af overfyldte askebægre, tomme flasker og emballage fra Mc Donalds.

Susie samlede sig og pakkede en taske med de vigtigste ting. Med rystende hænder klippede hun de stramme strips af hundens snude og puttede den i en pose, den skulle begraves ordentligt. Grædende forlod hun hjemmet til fods, hun havde aldrig fået kørekort, for at tage toget. Væk. Bare væk...

Ronny vågnede op på sofaen mellem alt sit rod umiddelbart efter at Susie var stukket af. 'Fy for en brandert...', tænkte han ved sig selv, og vidste ikke lige, om han straks skulle drikke videre, eller for evigt forbande sprut. Vent nu lige lidt..der var sket noget..hvad var det nu lige? Gud jo, hunden! Han havde jo kvalt hunden. Et øjeblik følte han anger, men kom straks i tanke om, at det var Susies egen skyld. 'Forbandede møgkælling, hun skal fandme ikke snyde mig...ham fra facebook...næ, mine penge de er sgu'gode nok, og hvis man så samtidig kan fornøje sig med andre...gamle venner!HA!...' . Således vågnet op til dåd af sin egen arrigskab, satte han sig op, tog en stiv vodka-og fandt sin jagtkniv frem. Hvor kunne hun være? I et lyst øjeblik kom han i tanke om nummerviseren på telefonen. Aha, hun var hos Beate! Var det ikke i denne uge hendes mand var på forretningsrejse? Piece of cake... På vej ud til bilen fik han en iturevet paraply i hovedet via et kraftigt vindstød af stormstyrke. Forvirret, fuld og irriteret slog han ud efter den, og fortsatte sin færd...


Kapitel 5
   Anette tørrede sveden af panden. Hun havde knoklet hårdt for at få sommerhuset på fode og gøre det brugbart til formålet. Og hvilket formål! Hun følte ikke at der var en vej ud længere...'Ja, vejret passer udmærket til min tilstand...', tænkte hun, medens hun skulede ud på de drivende skyer på den urolige himmel.


Da hun mødte Daniel for et års tid siden var hun blevet besnæret af hans karisma, hans belevenhed og alle komplimenterne. De havde dyrket vild og eksperimenterende sex alle vegne, på hotelværelser, i bilen, på borde, udendørs og offentligt. I starten synes hun at det var vildt spændende, og hun følte sig virkelig som kvinde igen. Sexet og attraktiv. Men hans krav blev større og større, samtidig med at han fik mere og mere magt over hende. Han havde aldrig slået hende, men den psykiske magt han havde over hende var enorm. Da han foreslog swingerklubber turde hun ikke afslå. Det gik langt over hendes grænser, men han havde viklet et net om hende, som hun ikke magtede at komme ud af. Han havde også inviteret fremmede folk med hjem, så når hun mindst ventede det blev hun involveret i både trekanter, SM og urinsex. Hver gang hun prøvede at protestere kom han med alle sine argumenter. Han var meget veltalende og det endte altid med hun følte, at det var hendes egne lyster, der havde sat det hele i gang. Han var samtidig en dygtig forretningsmand med en høj stilling, anset blandt kolleger og nu stod han lige foran en meget vigtig forfremmelse. Derfor ville han ikke sætte karrieren på spil ved at holde sex parties i selve huset. Det er her sommerhuset kommer ind i billedet.

Købt og betalt, uden at tage Anette med på råd, hun var for øvrigt også økonomisk afhængig af ham, så hvad havde hun at skulle have sagt? Det var selvfølgelig beregnet til større sexorgier med Anette som det naturlige midtpunkt. Det trængte til en ordentlig overhaling, men nu var hun snart færdig. Silkelagenerne og alt det andet udstyr var på plads. Anette kiggede sig omkring-og væmmedes. Hele affæren hang hende langt ud af halsen, men hvad skulle hun gøre? Hun følte at hun stod i kviksand og jo mere hun kæmpede imod, des dybere sank hun i. Det eneste der manglede nu, var en ekstra seng i det ene værelse. En drømmeseng ville nok være bedst, så kunne de slå den sammen når den ikke var i brug og værelset kunne bruges til andre formål.

Da hun gik ned til bilen, så hun kroket spillerne fra sommerhus området pakke deres grej sammen. De kunne alligevel ikke fortsætte spillet i den storm.


Kapitel 6
   Daniel tog afsked med manden på caféen, hvor de var mødtes. Det var dælme spændende, måtte han indrømme. Det var lige før hans hænder rystede, da han skulle sætte nøglen i bildøren for at køre ud til sommerhuset, hvor han havde aftalt med 'manden' at mødes samme eftermiddag. Nu håbede han bare at Anette var blevet færdig med at indrette det, og at hun havde formået at give stedet en sexet atmosfære. Hun virkede lidt valen undertiden, men han skulle sgu'nok få sin vilje med hende, og ham fyren han havde fundet nu, skulle om ikke andet nok få skovlen under hende.

Han havde altid haft en lyst til at finde en mand, der tændte på at binde, ydmyge og afstraffe hans kone medens han så på. Han var vildt ophidset nu, den mand var lige hvad han søgte! Godt nok havde han været lidt for ekstrem og havde for mange voldelige tendenser, som f.eks at lægge hænderne på halsen af kvinden og klemme til som led i sex akten, og der var også lige lovligt mange redskaber blandet ind i det. Udblokning, fiksering, pisk-the works. Men så længe Daniel var til stede kunne han jo altid gribe ind, hvis det blev for meget. Det var i hvert fald ikke en mand han kunne tænke sig at møde alene som kvinde, nåede han lige at tænke, før et stort træ gav op overfor den tiltagende storm og væltede lige ned i hans frontrude. Han var dræbt på stedet..


Kapitel 7
   Ekspedienten i Jysk sengetøjslager smilte fraværende og tog imod de varer folk kom med. Han bed mærke i, at der blev solgt en del drømmesenge den dag, fortrinsvis købt af kvinder. Han tænkte at det var et underligt vejr at købe drømmesenge i, men de havde vel en plan om at vente til det blev bedre vejr. Han forestilte sig ikke andet end, at en sådan drømmeseng skulle bruges i haven. I solskin. Og det var vel derfor kvinder købte drømmesenge, ræssonerede han sig frem til. For at ligge og flashe deres bikini kant og blive solbrune. Hvad ellers?


Kapitel 8
   Da de tre kvinder kørte hjem med hver deres drømmeseng, begyndte de første tunge dråber at falde og stormen satte ind for alvor. De kørte hver deres vej. Hver til sit. Og tre mænd var på vej. I stormen...