Ligesom salmen jeg læste engang
Ved jeg hvor der findes en have så skøn
Dér hvor søen er blå og skoven grøn
Men ak, det var blot en sang
Jovist jeg kendte en skøn have
Hvor sjælen lytted mangen gang
Til fuglens glade sang
Men mindet var en afskedsgave
Du minder om et skønt sted
Hvor marken bølged nys som guld
Nu ser man kun sorten muld
Spor af savn i evighed
Jeg ville så gerne emigrere
Til der hvor æbler lyser rødt på træernes grene
Og jeg kan gå ganske alene
Men min vej blokeres af en barriere.