Blide toners
fragtale mønstre
fylder rummet ud
med forår og forventning
violoncellens dybe sang
sætter sin efterklang
i mine trætte
tanker
-
oboens
gyldne strofer
lejrer sine håb
i sindets vildnis
med duft
af viol
-
skønt fanget
i lænestolens dyb
bevæger jeg mig nu
på tyste engles vinger
frit gennem tid
og rum og ser
stjernerne
blinke blidt
bag lyse
solstrejf
-
hvad
der hænder
om lidt eller
om tusind år
skete måske aldrig
eller i går lige
nu
-
og
med øjnene
lukkede ser jeg
så det hele i
sorte fugles
blå perspektiv
med vinden
i håret
-
bliver
del af dit liv
de hvide længsler
atter vort bankende
brusende røde
hjerteblods
puls
-
musikken
dør langsomt ud
stilheden kommer
krybende
på ny
-
månens
iskolde øje
hviler sig atter
truende blankt i
vindueskarmens
klamme ensomhed
grå strimer
her
-
når
klarinetten tier
mit hjerte står
ganske stille
skønt midt i
livet
-
intet
andet end
kaos truer
længslerne
tilbage i
mig
-