Skibet fløj på nattehimlen
Sejlede over Mælkevejen
bugen tungt lastet
Med sovende børn
Stod Pan i stævnen
Spejdede efter parcelhuse
Og kastede rebstiger ned
Til frelsende sjæle
Drage ild Blæste
flamme i sejl
Drømmens ror
Tippede for styrbord
Mod stjernen i nord
For at dreje mod øst
Til solen i vest.
Skyernes skvulpen
Og årenes dumpe lyd i ingenting
Gentaget og gentaget
Dannede grundrytme
For livets hymne
Galleons jomfruen stemte i
Og Snart sang hele verden med
På en hyldest til livet
I drømmen
Men knap var målet nået
Og ankeret kastet
Før skibet igen skulle lastes
Da solen altid gryr
Med ildrøde skyer
Er drømmen et evigt kapløb
Om ikke at blive til flammer
Og senere til aske
I fantasiens sælsomme maske