Min veninde


9 år siden 5 kommentarer Blandede tekster relationer erindringer mennesketyper

3Jeg slår op med mit fix
Jeg hverken kan, vil eller skal gætte, hvad der foregår i dig. · Du... [...]
Blandede tekster · letkøbte løsninger, mennesker, livet
9 år siden
5Min veninde
Min veninde og jeg havde grineflip sammen og havde hygget os hele... [...]
Blandede tekster · relationer, erindringer, mennesketyper
9 år siden
7Den anden kvinde - Sexlegetøj
Vi vågner alle tre op af bragene fra, at min kæreste er i gang me... [...]
Romaner
9 år siden
4Glimt af mennesker
Han gik med musikken i ørerne, ensom hen ad gaden, da hun vinkend... [...]
Kortprosa
9 år siden
3Længsler i fængsler
Hvad vil der ske, hvis jeg sætter dig fri? · Jeg undgår at tænke på... [...]
Digte · magtesløshed, kærlighed, drøm
9 år siden
3Drømme(re)n
De mange års ulykkelighed, havde gjort at et alternativt overleve... [...]
Blandede tekster · virkelighed, identitet, erkendelse
9 år siden
7Lyntoget kørte forbi den station
Hvad er der galt med dig? · Hvordan kan du dog afvise sådan en som ... [...]
Rim og vers · skuffelse, mennesker, længsel
9 år siden
6I virkeligheden
"Jeg har aldrig haft ønske om en god økonomi · At have penge til at... [...]
Digte · tanker, drømme, afmagt
10 år siden
6Den anden kvinde - Monsteret
Han smider jakken og sætter sig over for mig, betragter mig med s... [...]
Romaner
10 år siden
6Endnu en dag i paradis
Stik mig en lille violin, som jeg kan spille på, så jeg rigtig ka... [...]
Blandede tekster · barndom, magtesløshed, splittelse
10 år siden
3Lyserød kamæleon
"Hun udviklede sig primært gennem forelskelser. Verden føltes så ... [...]
Blandede tekster
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Simone Hjort (f. 1987)
Min veninde og jeg havde grineflip sammen og havde hygget os hele dagen. Så begyndte hun at græde, lige pludselig. Jeg krammede hende. Spurgte hvad der var galt. Hun vidste det ikke. Men kom så i tanke om sin døde mor. Det måtte være det, sagde hun.
Det er 6 år siden hendes mor døde. Men jeg snakkede med hende om det. I en time græd hun og spurgte igen og igen, hvorfor hun altid skulle være så ked af det.
Jeg sagde, at det nok langtfra var sidste gang, hun ville være ked af det, men at jeg tænkte, det handler om at rumme de sårbare følelser, ligeså vel som de gode.
Hun svarede mig ikke, men begyndte at grine igen, fordi hun kom i tanke om noget sjovt. Så syntes hun, vi skulle have is.
Så vi spise is. Jeg holdt om hende imens og håbede, hun blev gladere, mens hun spiste i tavshed og kiggede væk.

Min veninde klagede over, hvordan hun syntes alle forlod hende. Hun forstod ikke, hvorfor netop hun skulle svigtes gang på gang.
Jeg sagde til hende, at det var en del af livet; folk kommer og går.
Hun fortalte mig så navnene, på alle dem der havde forladt hende og afsluttede med: "kyniske mennesker allesammen, de var ligeglade med mig - godt jeg slap af med dem".

Min venindes ven, havde været en røv, sagde hun. Han havde lånt hende 700 kroner i 4 måneder nu og ville gerne have, at hun begyndte at betale dem tilbage, selvom hun havde fortalt ham, at hun ingen penge havde og hele tiden levede på kanten.
Jeg sagde, at så måtte hun stoppe med at låne penge af nogen og se, om ikke hun kunne betale ham bare en lille smule tilbage, lidt af gangen.
Hun skiftede hurtigt emne til, at hun netop havde købt økologiske jordbær og chokolade samt en elektronisk chokoladesmelter - "den var på tilbud til 200 kroner, mega billigt!" indskød hun.

Min veninde fortalte mig, hvordan hun overspiser.
"Det gør jeg også af og til; det er en destruktiv måde, ikke at forholde sig til sine følelser på. Vi må blive bedre til at trøste os selv på en bedre måde, ikke?" spurgte jeg, opmuntrende.
Hun svarede ikke.

Min veninde var skuffet. Jeg gav hende slet ikke de svar, hun gerne ville høre. Jeg var slet ikke den, hun gerne ville have jeg skulle være. Men det vidste hun ikke. Hvad hun derimod vidste var, at hun følte jeg svigtede. Men det fortalte hun mig ikke.
Det fortalte hun derimod alle andre omkring sig. Skruede ekstra op for dramaet og fik mig til at fremstå kynisk og bedrevidende, arrogant og falsk.
De rådede hende til at droppe mig. Så det gjorde hun med denne besked:
"Du accepterer mig ikke som jeg er. Du vil mig ikke det bedste. Jeg har flere gange betroet mig til dig og du har givet mig hvad der svarer til en lang finger retur. Tak for lort. Du kender mig og alligevel er du sådan. Virkelig meget tak for lort. Farvel."

Men jeg accepterede hende. Jeg ville hende det bedste. Men alt det hun ikke gav sig selv, fik jeg nu skyld for ikke at give hende. Så hun fortsat kunne gemme sig bag sin selvopfyldte profeti og teori om, at alle forlod hende. At alle svigtede hende. Tristhed gjorde hende tilsyneladende mere tryg, end glæde.
Jeg vidste hvad jeg havde at tilbyde og mente, at hun havde brug for én som mig i sit liv. Men hun var måske bare ikke klar.
Så jeg svarede:
"Jeg accepterer og kan skam lide dig. Men kan du lide dig selv? Synes altid jeg har støttet dig, på min måde. Det er den jeg er. - Kan du acceptere det? Mine ord rammer dig åbenbart hårdt. Måske er de netop den sandhed, du trænger til at høre? Jeg ønsker dig virkelig det bedste og er her, hvis du vil mig. Som jeg er. Det må du så se, om du kan acceptere."

Jeg har ikke hørt fra hende siden. Det undrer mig ikke.

Nogle gange mister vi folk på vores vej, fordi vi har så forskellige holdninger til livet, at vi ikke kan mødes på midten. Min holdning til problemer provokerer mange, det ved jeg. Og så må det blive farvel, hvis de ikke kan tolke den provokation jeg giver, som at der er noget i dem selv, der bør kigges nærmere på; omfavnes. Accepteres.
At ville mange det bedste, vil af dem som hader sig selv, blive tolket negativt.
Deres lod. Deres tab.
Jeg vil håbe for dem, at de finder vejen. Og i mellemtiden kan jeg glæde mig over, at jeg har fundet ro i min.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/04-2015 23:26 af Simone Hjort (Milana) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 790 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.