Fy for helvede! Hvor vover gadefejeren at overse denne mudderpøl?! Jeg har ikke tid til våde fødder - Solen stiger jo snart. Og skal jeg nå at løbe mit morgenmaraton som den perfekte motionist jeg er, så har jeg ikke tid til Storesøsters skipperløgn om hestens fornøjelse foran tjenestevognen. Og ad!, nu når mudderet sgu helt op til mine ankler!

Hey du dér, kan du så få din skide kost herover og feje mine sko rene!, har jeg lyst til at råbe til den gamle, indtørrede og rynkede taber af en nar der holder sin kost som var den en danser. Ha! Det er sgu nok den eneste dansepartner han får i hænde. Proletariatet er så ynkeligt - Da vor elskede frelser, Storesøster, i al sin uendelige visdom uddelte arbejdsopgaver i sin tiltrædelsestale løg hun selvfølgelig, sådan som vi dengang alle vidste at Hun gjorde konstant. 'Gør hvad du er bedst til, det gør vi.' Ha! Tænk at nogen kunne falde for dén. Hesten fortjener pisken når nu den selv påfører sig sine skyklapper.

'Hov, undskyld Madame, nu skal jeg flytte mig for Dem,'. Jeg står og kigger ham i øjnene, prustende og svedig af løbeturen, men han irriterer mig mere end dråberne fra panden der løber i mine øjne. Er han blind? Han kan da for pokker se at der STADIG er beskidt foran mig! Jeg sender en spytklat hen foran ham hvor han netop ville have stået et splitsekund senere, og jeg ser at hans skuldre sænker sig som han stopper op. Han må være taknemmelig for at jeg med vilje ikke ramte ham, for han tager et skridt frem og står nu og skraber mit mundvand væk i fortovets afløb med sine slidte sko, med blikket sænket og ordene 'god dag Madame' ærbødigt sagt. Uduelige undermåler.

I et balletspring er jeg over mudderpølen, giver ham selvfølgelig fingeren og sprinter videre. Desværre er jeg snart hjemme, i lejligheden hvor alt er afsprittet, rent og ordentligt - og kedeligt. Egentlig bryder jeg reglerne ved at løbe her på gaden, for Storesøster dikterede forleden at de nylige terroristangreb påbød at alle trænede hjemme, ISÆR om morgenen.

Så, nu står Solen op. Jeg glemmer nemt at Månen også er synlig i dagtimerne, inden Solen tager sin vagt. Netop nu er de næsten ved siden af hinanden. Hinandens slaver. Hmmm, eller mestre? Det må være en dårlig idé at tænke mens man løber, for jeg får nu pludseligt et hosteanfald. Det må være gadens skidt. Jeg får øje på en rotte, eller et barn hedder det vel, og råber 'hvad kigger du på?!', da jeg indser at min stemme er hæs. Mine ord har en anden klang end jeg er vant til.