Ja, uden interesse kan der ikke være ægte kærlighed eller støtte. Gælder denne regel kun vores nærmeste? Eller kan interessen udvides til resten af samfundet?

Utroligt velskrevet, men også udfordrende at forstå (på den gode måde).
Første vers læser jeg lidt som årsag og konsekvens, om end forbandet skæbne.
Andet vers om Neptun og tredje vers kunne godt lyde som Narcissus.
Jeg er ikke kommet frem til en konklusion på digtet, men tak for at sætte min hjerne på overarbejde! :-)

Tak for dit digt. Der er utroligt mange lang i og jeg er for dum til at se dem alle. Interessant at det ikke rimer i starten, men gør det i anden halvdel af digtet. Det er som om det går fra kaos til orden og "kontrol" hen modslutningen. En rejse fra virkelighedens teater til begrænsning af frihed. Er jeg forkort på den, hvis jeg læser nogle nihilistiske undertoner?

Tak for at dele dine digte med os. Du skriver utroligt godt. Dine digte vidner også om et langt og levet liv. Fedt at du starter med, at alting skal ikke måles og vejes og afslutter med denne kraftfulde sætning: "Jeg er kraften og viljen til livet".

Du skrive meget smukt, Ansu. Jeg kan selv rigtig godt lide stram komposition, så det ville være ekstra lækkert, hvis de forskellige "vers/afsnit" var lige store, men det er selvfølgelig kun min personlige holdning. Forsæt det gode arbejde.

Tak for teksten. Det er lige til en Black Mirror episode. Er iPhonen så den hvide ven? :-)

Tak for prosaen og velkommen til. Teksten var lidt kaotisk for mig at læse, så jeg skulle lige gå et skridt tilbage og starte forfra, men så gav den mere mening i andet forsøg, og jeg kom til at tænke på, at det hele lyder som en af mine veninders kvindelige chefer. Kender ikke så godt til Orwell, har kun læst Animal Farm, så der kan være pointer, jeg måske har misset.

Rigtig fin kortprosa. Kunne være fedt, hvis fuglen viste sig at være en engel. Et plottwist hen mod slutningen af teksten.

Amerikanerne er ret dygtige til at stille spørgsmålet "How are you?" uden egentlig at forvente en dybdegående samtale om ens følelser. Jeg havde engang en kollega, der kæmpede med depression. Da han besøgte USA og blev spurgt af en venlig ekspedient, "How are you?", svarede han åbent: "Dårligt, jeg har lyst til at begå selvmord." Dette skabte en akavet, men stadig meget morsom situation.

Rigtig fint digt. Man må selv læse mellem linjerne. Jeg kom til at tænke på soul nummeret "The Dark End of the Street".

Super, fedt, Ryan. Elsker ordlegen. Mere tak! :-)

Ha ha. Fantastisk digt. Jeg nyder stadig min kaffe med mælk og kommer nok til at gøre det resten af mit liv. Gad vide, hvad det siger om mig? :-)

Rigtig god kortprosa. Jeg kommer til at tænke på den japanske filosofi Kintsugi.

Rigtig godt digt om tobaksafhængighed. Selvom jeg selv er helt stoppet, er der stadig dage, hvor jeg savner min cohiba cigarillo.

Ja, nogle gange kommer man helt derud, hvor mørket tager fat. Det forstå man kun, hvis man har været dér. Men håbet er der måske alligevel et sted: Nogle døre lukkes måske. Andre pludseligt åbnes. Flot digt, om end mørkt.

Rigtig godt digt om at styre kaos ved skrivning, som forhåbentlig skaber en fortælling om håb og kærlighed hen mod slutningen. Jeg kan godt lide, at du leger med ordstilling og sætningskonstruktion. Det gør jeg også selv, fordi det er en frihed, digte giver dig. Tak for digtet.

Dine digte er virkelig smukt formuleret med en billedlig sprogbrug, der er let og behagelig at læse. Jeg er også bekendt med den lille kognitive øvelse med at huske tre positive ting fra dagen. Tak for digtet! Ser frem til at læse mere.

Hvis dette er din debutnovelle, og med din unge alder in mente, vil jeg gerne tage hatten af for dig. Du skriver godt og har en lovende fremtid som forfatter foran dig. Selvom jeg normalt fokuserer på digte og måske kortprosa her, blev jeg alligevel suget ind af historien. Den tog mig tilbage til min tid i folkeskolen og alle de spøjse skæbner, der var fanget i den. Hvis jeg havde haft kontrol over plottet, ville det nok have taget en endnu mere dyster drejning i en Lars von Triersk retning. Vær ikke bange for at chokerer dine læsere yderligere.

Utroligt smukt digt, der beskriver et brændende ønske om at slippe af med de følelser og tanker, der volder problemer, for at opnå indre fred. For læseren vækkes nysgerrigheden omkring indholdet af disse tanker, og digtet åbner op for en personlig fortolkning. Men dine drømme og skuffelser er dine og helt personlige og kommer ingen andre ved. Man må substituere sine egne og på den måde få mening ud af digtet. Det er en genistreg, og derfor taler digtet universalt til alle. I øvrigt er det også utroligt flot at du holder den stramme komposition, versene er lige store osv.

Din poesi er virkelig smuk. Jeg kan føle mig forbundet med oplevelsen af stilhed, hvor andre ikke altid forstår, hvad der foregår. Måske behøver man ikke altid have kontrol. Man kan blot være en observatør, en stille tilskuer i sit eget liv.

Dit kærlighedsdigt er virkelig smukt, og det er perfekt i sin nuværende form. Jeg har dog nogle personlige tanker, som du selvfølgelig ikke behøver at være enig i. Dette er dit digt, og din stil er det, der betyder mest her. Mine kommentarer er bare en refleksion af min egen opfattelse. For eksempel kunne sætningen "blev jeg igen mig selv" måske få en mere flydende form ved at skrive "blev jeg mig selv igen". Ordet "særlighed" kan måske lyde som om, at livet og kærligheden er lidt underlig. Jeg ville måske have valgt ordet "særegenhed", "troværdighed" eller noget helt tredje. Til sidst ville jeg ændre den sidste sætning til "Åh min skat, hvor jeg elsker dig!", så det lyder mere personligt og ikke som en offentlig erklæring. Du er rigtig dygtig og jeg glæder mig til at læse flere af dine digte.

Jeg opfatter det faktisk også som at være i et forhold med en "psykopat". Uanset intentionen bag teksten, så er den bemærkelsesværdigt godt skrevet.