Alene med mig selv.
Sådan lyder et ægte 80'er hit fra danske Rocazino.
Jeg skal sove.
Det er sent og der er en i den anden ende. Derfor er den varm og brændende. Linjen. Forbindelsen.
Åh, nu er det snart nu. Om mindre end 2 døgn er jeg tilbage igen. Der hvor jeg drømmer mig hen.
Jeg er ved at miste fodfæstet nu og jeg giver efter.
Smørbløde knæ vil bukkes og flyde ud som smør. Vulkaner næres og slukkes af skummende hav. Der skal sættes usynlige spor. Spor vi kun kender til. Spor der vil lyse som ild, når solen brænder igennem de dobbelte glas. Oliemættede ringe i træets årer stirrer tilbage. Kun mindet vil leve.
Nu lukker sig mit øje ...