Det har været jul. Min anden jul med Thor, og den første sammen med Christian. Det var helt fedt faktisk, selvom Christian ikke er et "feriemenneske" og ikke rigtig magter det med mange mennesker på een gang, og slet ikke flere dage i streg. Heldigvis eksploderede ingen af os, selvom vi da indimellem skulle lette lidt på låget overfor hinanden i frustration over alting og ingenting.

Og min søn blev 3 år gammel! Det er en lidt vild tanke, at NU er han gammel nok til at lege med legetøj hvor der er mærkater med overstreget 0-3 år... *G* Han er nu også blevet en stor dreng, og man kan vist ROLIGT sige han er nået i "kan selv, vil selv alderen". PUH da...det er hylende grinagtigt, men også skræmmende, at så lille et menneske indeholder så megen energi og vilje til at sætte sine synspunkter igennem med sin egen form for logik. Det er inspirerende, og mægtigt fascinerende at se hvordan han fremfører sine synspunkter med argumenter og viser sine holdninger klart. Det er vildt spændende, selvom det ikke altid lykkes ham at få sin vilje. "Fordi" er ikke er holdbart argument herhjemme, og indimellem er det nu ikke hans lod i livet at bestemme hvad der skal ske om ret mange ting. Lidt efter lidt måske, men verdenssituationen er han nu ikke gammel nok til at styre..*G*

Det var nu sjovt den anden dag. Christian skulle komme hjem fra et job i KBH, og Thor og jeg havde haft vores "jeg er lige kommet hjem fra min far og er bare så sur at jeg ikke gider en skid og bare vil slå og skrige" - tur, som vi altid har mandag/onsdag, så han var faldet godt ned. Han kom så ind til mig og bad om klisterbånd, men ville ikke fortælle hvad det var til, for det var "hemmeligt". Ti minutter senere kom han så ind med en knækket tommestok viklet ind i tape. "Har lavet den nu, så bliver Christian ikke sur, vel mor? Vil gerne købe en ny til ham , men jeg har ikke penge". Jeg var ved at flække sammen af grin, men fik dog placeret en lille formaning om at han ikke skal lege med værktøj uden at spørge, og sagt at han kunne tjene penge hos mig, ved at hjælpe mig med at rydde op. Han var MÆGTIG aktiv og dygtig.

Da Christian så kom hjem, sagde Thor ikke et ord om det før ved sengetid, da jeg spurgte om der ikke var noget han lige skulle have sagt. Han FOR hen og kyssede Christian, og spurgte ham om han var sur? Christian var noget forbløffet og sagde nej..."jeg har knækket din tommestok, men jeg har lavet den og vi skal købe en ny. Jeg har arbejdet og fået penge af mor". Den kunne Christian ikke stå for, og så var det pænt godnat og knuse-tur.

Vi har ellers lige haft en tur, Christian og jeg, omkring det me dopdragelse. Vi er som sådan enige om holdninger til hvad Thor ikke må og skal, og det er jo fint. Vores uenighed lå bare i, hvordan man skulle gribe det an. Jeg må ærligt sige at jeg ikke kan klare umotiveret skrigeri og højrøstet tale. Der er ingen grund til det. Man kan godt sætte sin vilje igennem ved at tale normalt. Jeg siger ikke man skal tale sukkersødt, men at man dog ikke behøver at råbe. Indimellem er en højrøstet skideballe iorden, men den mister sin kraft hvis den kommer flere gange om dagen. Den snak havde vi lige for nogle dage siden, og man må sige at vi har været gode til at komme videre derfra. Christian har hørt hvad jeg har sagt til ham, og jeg har forsøgt ikke at være for "fitfølende" og givet ham plads til selv at løse konflikterne igen. Jeg havde jo blandet mig et par gange i løbet af ugen, da jeg ikke gad have det længere. Havde (undskyld) bedt ham om at holde sin mund og øve sig i pænt sprogbrug op til flere gange, med tilhørende himmelvendte øjne.... ikke en skid modent, men hrm...øøøh....

Børn er små mennesker under oplæring, og de suger til sig hvad der sker. Og hverken christian eller jeg er perfekte, vi forsøger dog at blive det.

Og nu skal jeg videre, mine mænd har lavet mad...*SSS*