Min kæreste har endnu ikke besluttet sig - endegyldigt - for om han kan holde os ud. Men han elsker mig. Savner mig. Mangler mig... Og kommer over til os i næste uge for at vi kan prøve igen, under forhold der ligner hverdagen. Han er villig til at forsøge igen, se om det er bedre "hjemme hos os". Det gør mig lidt nervøs, for tænk nu hvis det bliver et helvede? Jeg kan ikke spå - jeg kan ikke love noget...men jeg bifalder at han gerne vil. Det gør mig glad... nu håber jeg bare på det bedste. Een ting er sikker - jeg elsker dem begge to højt...

Vi tager hjem idag. Solen brænder os op, og min tålmodighed testes hvad angår mine forældre...MAND! :o/

Jeg ved ikke hvad der sker i hovedet på mennesker, når der er enlige mødre tilstede? eller i det mindste på mine forældre. Det er som om de ting jeg siger ikke har gyldighed overfor Thor, og de blander sig, når jeg vælger at Thor´s skrigeri ikke skal bære frugt. Når drengen går amok ene og alene fordi han ikke vil rejse sig op (skulle bare se om nogle bukser var for korte) - så kan han få lov at gå amok for sig selv - og iøvrigt tilbringe lidt tid i stuen, da jeg ikke vil have at han ikke hører hvad jeg siger... FEM sekunder efter, flyver min far ind og begynder at tale min søn ned. "Gå ud og sig undskyld til mor, så får du en sodavand"... NUUUUUUUUJ jeg blev vred! Så vred at jeg fløj op i en spids. Min mor blev så vred på mig - og sagde et eller andet med at " det er os der bor her, så styr dit egoflip"... lad mig sige det kort - jeg venter på det sidste tøj bliver tørt, og så skal vi HJEM!...så jeg kan ego-trippe lidt uden kommentarer.

Det er alletiders at de har en holdning til børneopdragelse (bortset fra den med at børn ikke tager skade af at blive revset), og de må nu også gerne ytre sig...men det skal fandemesguhelvede ikke være foran mit barn i en tilspidset situation, og de skal SLET ikke stille spørgsmål til min autoritet. Det er mig der er MOR, mig der bestemmer over min søn...og hvis det er et problem i deres hus - så kan jeg altså godt finde ud af at blive væk. Hvis de ikke kan respektere min rolle, når Thor er der, er det ikke nemt for mig at bevare "magten" hjemme... Og han er i forvejen pæææænt vil-døv...argh!...jeg gider det ikke! Og tænker meget på at gå pænt beserk i en enetale inden jeg smutter hjem til Odense med min søn...måske...få sat tingene på plads...

nå, der skal spises, pakkes og rejses...

hav det smukt!

- Maya