Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
10 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
15 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
12 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
10 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
11 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
8 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
10 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
11 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
8 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
6 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
2 år siden
Jeg når aldrig rigtig at pakke ud, før jeg skal videre igen. For det meste til kbh, fordi det giver os mest tid sammen, Torben og jeg..Jeg vil skide gerne være sammen med ham, men de forskellige arrangementer og planlægning gør at det er bedst for "os" at jeg kommer til Kbh. Det er "okay", men iiiih hvor er jeg træt...


Jeg glæder mig til januar hvor alle forventninger til min deltagelse er overstået og der er plads og tid til at være hjemme, bare slappe af og ikke længere føle sig helt som gæst.. Selvom jeg ved at han lader døren være åben for mig og sønnen, så kan jeg også mærke jeg ikke er "hjemme" og kan gøre de ting jeg plejer. ikke fordi jeg ikke "må", men fordi jeg ikke har det godt med det...og ikke er HJEMME....

Jeg har rejst de sidste mange weekends, og tanken om at jeg skal være væk hjemmefra ihvertfald de næste fire stk, er ved at dræne mig fuldstændigt. Mand jeg er kvadret... Jeg glæder mig til Januar, synes jeg at kunne mærke på mig selv. Så er der ikke koncerter i kbh (Torben spiller i et band der hedder Idunn) og ingen halvtredsårsfødselsdage og ingen fædre, der skal have lavet om på aftaler osv osv...og ingen jul...og intet nytår der skal overståes.

Jeg kan mærke jeg er stresse, mit fødeindtag er steget til det absurde, og jeg føler hele tiden et behov for at "trøstespise", hvis man kan sige sådan. Hvis jeg sidder for stille og ikke gumler, kan jeg mærke en rastløshed..uh! jeg prøver at slappe af, men jeg kan ikke huske hvordan man gør det. Jeg vil bare...gerne kunne.

Hvis jeg kunne, ville jeg sgu nyde en enkelt weekend "nu", hvor jeg ikke skulle tænke på noget. Ikke skulle tænke på at aktivere hverken mig selv eller min søn, eller virke skide interessant for Torben. Rende rundt med morgenhår og vade rundt i gaderne i Odense, og bare - VÆRE...Mig...

- Maya

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget at leve i en kuffert er publiceret 14/11-2004 13:26 af Maya Submizzed Ryom (submizzed).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.