Kæft. Jeg. Hader. Januar.
Den solfattigste måned i 26 år. Tror da fanden man går rundt og er lidt bidsk. Lyspunkt: Jeg har fået bevilliget efteruddannelse. Jeg tænker umiddelbart at søge ind på Hogwarts. De må have en eller anden diplomuddannelse i The Dark Arts, for jeg har fandeme behov for snart at lære at trylle. Det er jo dét, alle forventer man kan. Assholes. Denne tekst er så sigende for mit januarhumør. I ét ord: Hadefuldt! I hvert fald i alle arbejdsrelaterede tanker. Der er få gode kollegaer og få gode projekter. Men jeg går gennem dagen og smiler, men tænker "Cunt, cunt, cunt". Ja, det gør jeg faktisk. Forventninger og ambitioner er tårnhøje, men vi er lige blevet skåret på ressourcer, midler og mandskab. Fucking great.

Slipset var til møde med nogle af mine kollegaer i dag. Vi er jo kunde i hans virksomhed. Det kom lidt bag på mig, for jeg havde set mødet i kalenderen, men var sikker på at det skulle holdes hos dem. Det var så blevet rykket ind til os. Jeg har overhovedet ikke kommunikeret med ham siden jeg 'slog op' på Facebook, og synes det ville være højst bizart pludselig at møde ham i en arbejdssituation. Jeg har dog i dag tænkt på lige at smide ham en besked alla. "Så du var forbi i dag. Lignede et hyggeligt møde. Fik du rippet min chef (indsæt smiley). Håber du har det godt. Kh N". Men burde man bare helt begrave den? Tænkte at jeg lige har behov for at demonstrere, at jeg mente det, da jeg skrev 'no hard feelings'. Og så er man selvfølgelig også en wuz, der går og bliver bange for, at han dapper rundt derude i verden og har masser af hard feelings.

Jeg har slet ikke fortalt, at jeg var på date med dude fra nytårsaften i fredags. Det var hyggeligt nok. Han var faktisk rigtig sød, men lige præcis også så lille som jeg kan huske. Vi drak en øl og snakkede og pludselig var klokken tre om natten og vi var fulde. Not a good idea. Han er virkelig sød, interessant, oprigtig og let at snakke med. Problemet er bare at jeg simpelthen bare ikke tænder på ham. Jeg ville egentlig bare have været hjemme, men han var sådan lidt plage-agtig for at komme med hjem. Og det var jo polar-vortex og hipster-vortex og ingen-S-togs-vortex, så jeg forbarmede mig (og var fuld!). Så vi endte selvfølgelig med at knalde. Og man skal bare lade være med det der. At knalde med nogen man egentlig ikke har lyst til at knalde. Don't fuckin do it. Det er bare verdens mest fesne oplevelse. Men han VAR jo en sød person og pakkede mig ind i en dyne af komplimenter. Og ville gerne ses igen. Og er helt sikkert skidegod... på papiret. Med stor dyr udsigt-til-vand-lejlighed, a good upbringing, forældre med huse i de varme lande og alt muligt. Men det hjælper alt sammen nada, når han kysser som en voksmannequin. Og når det der knalde-noget var ligeså ophidsende som at gå på møntvaskeri og se en lunken 40 graders vask blive slynget rundt uden forvask. (Nej, ikke noget alligevel - det er faktisk mere ophidsende). Og nu skriver han hele tiden. I januar er det hyggeligt, at NOGEN skriver (selvom de er små og knalder dårligt). Så dét er der da. Og nu har jeg kysset med tre allerede i årets første måned. Luna kom hjem fra France og havde mødt Pierre 1, Pierre 2 og Pierre 3. Det grinede vi af mens vi frådede Brazil Pik, Orangina Pik, Miami Pik og Smølfe Pik. Pik må betyde vingummi på fransk, anyone?